28.02.2002 12:00 Alder: 23 yrs

Skrevet af:
Leif Andersen

Hvor længe lå Jesus i graven?

Det er rigtigt, at det virker underligt. Men det kan vanskeligt i mine øjne være et problem for Jesu troværdighed. Jeg tror, der er en forholdsvis enkel forklaring; men før jeg kommer til den, vil jeg godt lige nævne to andre aspekter (for jeg forstår på din mail, at det ikke bare er en biting for dig):

Reaktioner, når der er noget vi ikke forstår

1. Hvis man i en tekst (af en intelligent forfatter!) støder på noget, der virker underligt, er éns første reaktion så: "Han tager da fejl!"? Nej; den første reaktion er: Gad vide, hvad han mener med det?! Først, når alle naturlige forklaringsmuligheder er sluppet op, kommer man med den mulighed, at det må være en fejl.

Og hvis nu det drejer sig om en forfatter, der ved en masse mere om det pågældende emne end en selv, så er man endnu mere tilbageholdende med at kalde det en fejl. Måske vil man endda nøjes med at sukke irriteret og sige: "Det var dog sært; men der må jo være en forklaring". Og vi oplever jo også igen og igen, at noget, der ser sært eller selvmodsigende ud, pludselig falder smukt på plads, bare man lige får lidt mere baggrundsstof.

Hvorfor spilder jeg nu tid på at skrive noget så selvfølgeligt? - Fordi det af en eller anden grund er præcis den selvfølgelighed, mange mennesker glemmer, så snart det drejer sig om bibeltekster! De, der ikke ønsker at tro på Bibelen, påpeger så det ene og så det andet, som de hurtigt kalder for "fejl" og "selvmodsigelser" - i stedet for at trække lidt på skuldrene (som de ville gøre over for enhver anden nogenlunde intelligent tekst!) og sige: "Okay, det må der jo være en eller anden forklaring på - han ved jo en del mere om det end jeg". Og de, der hellere end gerne vil tro på Bibelen, går næsten i coma, hvis der er en knast i Bibelen, for "Uha, nu ramler det hele vel ikke for mig?!".

Mht masser af den slags knaster i Bibelteksterne ville vi aldrig finde på at regne dem for selvmodsigelser eller få problemer med deres troværdighed, hvis det havde været ganske almindelige rapporter eller biografier. Men af en eller anden grund forlanger vi ofte ikke bare, at bibelteksten skal være nogenlunde forståelig; den skal også være knastfri og indlysende og fuldstændig forklarlig! - et krav, vi aldrig stiller til nogen anden forfatter.

Og hvad er det egentlig, man tænker sig, hvis det her skal være en fejl? - at enten Jesus eller Mattæus ikke kan tælle til tre! At Mattæus pludselig, efter at hans kopist er begyndt på afskrivning nr 4, til sin skræk skulle opdage, at han havde skrevet tre i stedet for to, men fortvivlet måtte resignere og sige: "Nå, men nu er kopierne jo sendt ud; jeg må bare håbe, at ingen opdager det" ... Ville vores enkleste reaktion ikke i stedet være: "Det var dog mærkeligt; nå, men han må jo have en grund til at skrive sådan". Egentlig behøvede man slet ikke gøre mere ud af det.

Opstandelsen er sand eller falsk

2. Med hensyn til Jesu opstandelse er der kun to muligheder: Enten opstod han. Eller også opstod han ikke. Hvis han opstod, så er han Guds søn. Så taler han Guds ord. Og så tager han pr definition ikke fejl med hensyn til sin egen død og opstandelse! Men hvis han ikke opstod, så tager han fejl med en hel del mere end antallet af dage mellem døden og opstandelsen; så er han een stor misforståelse! Alene dét indebærer, at Jesu troværdighed slet ikke hænger på, om han kan tælle til tre. Den hænger på, om han er opstået eller ej. Er han det, så må han have en grund til at sige det sådan. Er han det ikke, så skal vi pludselig til at forklare noget langt mere uforklarligt: Hvor liget blev af, hvem der fjernede det osv osv. SÅ skal du bare se ubegribeligheder ...

En forklaring

3. Men bortset fra alt det, så er der sandsynligvis en forholdsvis enkel forklaring: Jesus døde en fredag! Det ved vi, fordi det blev sabbat om aftenen (Markusevangeliet 15,42). At det var en "stor sabbatsdag", betyder ikke, at det var en anden ugedag; sabbat er altid lørdag (det er noget af det mest grundlæggende i jødedommen). Man ved ikke helt, hvad udtrykket "stor sabbatsdag" dækker; måske betyder det bare, at det var sabbatten i festugen.

Vi ved også, at han opstod om søndagen (Markusevangeliet 16,1). Men hvor mange døgn er det? Ja, det kommer an på, hvordan du tæller. Hvis du siger til en ven, at vi mødes onsdag i næste uge, siger du måske: "Vi mødes på onsdag otte dage". Men hvis der skal gå en uge mere, siger du: "Vi mødes på onsdag fjorten dage". Vi siger ikke "på onsdag femten dage", selv om vi egentlig rent logisk burde det, når nu vi kalder en uge for "otte dage". Men det sker der ikke noget ved, for vi ved udmærket begge to, at vi i det første tilfælde tæller begge onsdage med; derfor bliver det til "otte dage" - i det andet tilfælde tæller vi bare den ene onsdag med; derfor bliver det til "fjorten dage". Det er ulogisk; men sådan er det tilfældigvis blevet almindeligt.

Når Jesus og evangelisterne talte dagene fra fredag til søndag, talte de bare dagene med i begge ender - ligesom når vi siger "otte dage" - og fik tre døgn ud af det. Og "tre dage og tre nætter" har sandsynligvis bare været standardudtryk for "tre døgn".

Skrevet af:
Leif Andersen

Lagt på nettet 28.02.2002