Hvordan kan Jesus tage vores synd?

Svar:

Tak for dit rigtig gode spørgsmål. Det er vel nærmest et af de vigtigste spørgsmål, vi overhovedet kan stille ... Så jeg vil fluks forsøge at komme med et svar:

For at forstå bare lidt af, hvordan Jesus kunne tage Guds straf for vores synder ved at dø på et kors, må vi tilbage til Det gamle Testamente. Her ser vi for det første, at mennesket er skabt til at leve i fællesskab med Gud og gøre, hvad der er hans vilje. Det betyder at leve et perfekt menneskeliv, hvilket igen betyder at anerkende Gud som herre og altid handle i kærlighed overfor andre mennesker. Når vi ikke lever på denne måde, synder vi overfor Gud.

Siden Adam og Eva første gang gjorde noget, som Gud havde sagt de ikke måtte (spise af frugten på træet til kundskab om godt og ondt), har synden været en del af vi menneskers liv. Som syndere kan vi ikke have fællesskab med Gud. Men Gud vil frygteligt gerne være sammen med os, og derfor fandt han selv på en udvej. I Gammel Testamente (den gamle pagt) gav han israelitterne lov til at ofre dyr (eller andet) som betaling for deres eget liv. Det kaldes sonofre, og du kan læse om dem i fx 3. Mosebog kap 5.

I 3. Mosebog kap 16 beskrives, hvordan israelitterne én dag om året skulle gennemleve et særligt ritual, der skulle skaffe soning, dvs. tilgivelse for alle deres synder. Den dag kaldes Den store Forsoningsdag. På den dag skulle der bruges to gedebukke. Den ene fik alle israelitternes synder lagt på sit hovede og blev derefter sendt ud i ørkenen med dem som en stærk symbolik på, at deres synder blev taget væk fra dem (det står i vers 20-22). Den anden buk skulle slagtes og blev kaldt "folkets syndofferbuk". Noget af dens blod skulle stænkes på Pagtens ark i det allerhelligste for at skaffe soning.

I Den gamle pagt er det altså helt tydeligt, at Gud har ordnet det sådan, at én kan dø, for at en anden kan blive ved at leve. Det mønster fører Gud videre i den nye pagt, altså med Jesus. I Johannes-evangeliet kap 1 vers 29 kaldes Jesus: "Guds lam, som bærer verdens synd." I noten til verset står der, at det også kan oversættes: "Guds lam, som tager verdens synder bort." Jesus beskrives altså her på samme måde som den buk, der på israelitternes Store Forsoningsdag skulle tage deres synder væk fra dem. I Hebræerbrevet i Det nye Testamente kan du læse meget om, hvordan Gud fører mønsteret videre - fx i kap 9 vers 11-12: "Kristus gik - ikke med blod af bukke og kalve, men med sit eget blod - én gang for alle ind i det Allerhelligste og vandt evig forløsning."

Og så om det, at Jesus opstod fra døden: Mange før dig har naturligvis spekuleret over det, og langt de fleste kristne bliver anfægtede i deres tro på dette ind imellem. Allerede blandt de første kristne var der mange, som ikke kunne forstå sammenhængen mellem Jesu opstandelse og vores opstandelse, så Paulus skrev til dem i 1. Korintherbrev kap 15 vers 21: "Fordi døden kom ved et menneske, er også de dødes opstandelse kommet ved et menneske." Gud har altså ordnet det sådan, at når ét menneske kunne bryde dødens magt ved at blive levende igen, så ville dødens magt være brudt for alle mennesker.

Hvis du har lyst til selv at arbejde videre med dette, vil jeg gerne anbefale en rigtig god bog: "Korsets mysterium" af Agne Nordlander, udgivet på Dansk Luthersk Forlag 1985. Han gennemgår sammenhængen mellem Det gamle og Det nye Testamente på en rigtig god måde, så tingene bedre kan forstås.

Og så vil jeg til slut sige, at der kan gives mange, lange og teologiske forklaringer på alt dette, men i sidste ende er det noget, som Guds Ånd selv må overbevise os om. Så jeg vil gerne anbefale dig at bede Helligånden om at åbne dit sind for sandheden og virkeligheden i, at Jesus faktisk er død for dine synder og opstået, for at du også skal opstå og leve for altid i fællesskab med Gud!

Lagt på nettet 11.06.2003