10.01.2008 12:00 Alder: 10 yrs
Leif Andersen

Skrevet af:
Leif Andersen

Er kristnes tro på Bibelen ikke farlig?

"Når man ikke kan skelne virkelighed og fantasi fra hinanden, så bliver det pludselig lidt farligt."
Sådan står der i indledningen til temaet om Da Vinci Mysteriet. Dette citat er egentligt meget godt og kunne ligefrem være sagt af en klog mand. Når man ikke kan skelne melle overbevisning og fakta bliver det farligt. Moderate religiøse er i dag farligere end nogensinde før. En kristen må i så fald have det rigtig farligt, da denne ikke kan skelne mellem fantasi og virkelighed. kulstof-14 metoden er noget "vi" har fundet på for sjov. Fornuft og fantasi er to modstridende ting, det ligger i ordene. Mit spørgsmål er: Hvem er det egentligt det er farligt for, når folk tror på en 2000 år gammel bog, der ville gå ud af en moderne kildekritik med karakteren 00? Er det ikke farligt for os ikke-religiøse, når det står i jeres bog, at man skal udrydde dem, der ikke holder påske, holder helligdagen fri og så videre? Er det ikke her, det er farligt? Hvis man ikke går hele vejen, er man vel ikke "rigtig"? Jeg er selv døbt og konfirmeret, og må da siges at være ligeså kristen som de fleste andre.

Svar:

Tak for dit spørgsmål.

Jeg skal gøre mit bedste for at forsøge at svare. Jeg har dog mindst tre problemer: For det første strejfer du så mange meget store emner, at hvert af dem ville kræve en ret stor svarartikel. For det andet holder du dit spørgsmål i en sådan tone, at jeg tvivler alvorligt på, at du egentlig ønsker en reel dialog. Og så kan det jo godt føles lidt håbløst at lægge en masse arbejde i et seriøst forsøg. For det tredje er dine spørgsmål meget løst formuleret, så at jeg mere eller mindre skal gætte på, hvad du mener.

Men nu forsøger jeg ikke desto mindre.

For det første: Du skriver, at "Moderate religiøse er i dag farligere end nogensinde før". Det er vanskeligt at vide, hvad du mener med det, da du bare anfører sætningen og ikke bruger den til noget. Men det er jo, mig bekendt, ikke din egen formulering, men et skjult citat fra en debat om religiøsitet og ateisme for nogle måneder siden. Indtil fornylig har man fra (næsten) alle sider i debatten har skelnet mellem moderat og fundamentalistisk religiøsitet: Den virkeligt farlige religiøsitet er den manipulerende, missionerende, fanatiske religiøsitet, der vil omvende hele verden, og måske endda griber til terror – ­moderat religiøsitet er fredelig og gør ingen skade. Der har været bred enighed om (blandt både religiøse og ikke-religiøse), at der skal være rum for den fredelige og moderate religiøsitet, men ikke for fanatismen.

Men de sidste par år er der vokset en ny, missionerende og vred ateisme frem, der uden videre skærer al religiøsitet over en kam. Denne ny-ateisme har selv ret fanatiske overtoner og vil simpelt hen befri verden fra al religion. Den er lige så hånsk og arrig i sit sprogbrug som de værste fundamentalister.

Og det er her, det nye slagord er opstået: at moderat religiøse er lige så farlige som fanatikere og fundamentalister. For de fungerer ligesom den kolde krigs "nyttige idioter": de naive fredsbevægelser, der (ifølge vestlig, konservativ propaganda!) uden at vide det gik verdenskommunismens ærinde. Sådan er de moderat religiøse i virkeligheden fanatikernes "nyttige idioter", der uden at vide det går terroristernes ærinde osv.

Jeg skal jo som sagt mere eller mindre gætte mig frem; men det må vel være cirka sådan noget, du lægger i dit skjulte citat. Uanset hvad, så er konsekvensen af din sætning jo altså, at du på en eller anden måde ønsker verden befriet også for moderat og fredelig religiøsitet. Interessant. Ikke mindst i betragtning af, at du i dine sidste sætninger insiterer på selv at være lige så kristen som de fleste andre. Og ligefrem tillægger det betydning at være døbt og konfirmeret.

Du forstår sikkert, hvorfor jeg er forvirret. For du taler det ene øjeblik om kristne som nogle andre, der ikke engang kan skelne mellem fantasi og virkelighed, og det andet øjeblik taler du om dig selv som kristen. Du er altså en ikke-religiøs kristen. Det er muligt, det giver mening; men jeg må tilstå, at jeg aner ikke, hvilken mening det skulle give. For jeg ved ikke, hvad du lægger i ordene. Det fremgår ikke engang, om du fx tror på en Gud.

For det andet: Du vender flere gange tilbage til, at fantasi og fornuft er modstridende. Det giver sig selv. Men du argumenterer ikke for, hvorfor religiøsitet eller gudstro eller kristendom skulle være fantasi i højere grad end ateisme (eller hvad nu den der ikke-religiøse kristendom består i, du selv står for). Du vrisser og vrænger bare. Som om det skulle være indlysende for enhver, at fornuften skulle være på din side og fantasien på vores side.

Jeg har en nyhed til dig: Det er faktisk ikke indlysende overhovedet. Der er fornuftsmæssige vanskeligheder ved troen på en Gud og troen på en Bibel og troen på noget overnaturligt; det er helt sikkert. Men der er også fornuftsmæssige vanskeligheder ved troen på et selvskabende, selvopholdende univers. Og der er fornuftsmæssige vanskeligheder ved at finde logiske, sammenhængende, alternative forklaringer på fx personen Jesus af Nazaret, hans legemlige opstandelse osv.

Jeg har læst mange (rigtig mange!) forsøg på at forklare universets opståen uden en Skaber, forklare livets opståen uden en Skaber, forklare den historiske Jesus uden hans guddommelighed, forklare Ny Testamentes historicitet uden Gud osv osv. – Og de holder ikke en meter.

Det er ikke nok at påpege, at der er vanskeligheder i Bibelen; det behøver du ikke fortælle mig. Der er meget, jeg ikke kan få til at stemme. Det er frustrerende og irriterende. Men det rykker ikke ved det endelige resultat, simpelt hen fordi jeg tror både på naturlovene og på Guds indgriben.

Men den, der fx kun tror på naturlovene, har problemer i et helt andet omfang. For han har kun naturlovene som forklaringsmodel. Og der er altså bare alt, alt for meget, de ikke kan forklare. Prøv bare at forklare den langsomme udvikling over flere generationer af en edderkop (med halvfærdige udviklingsstadier af spindekirtler, fangstinstinkt, spindekompetencer og hele molevitten)! Eller den langsomme udvikling over flere generationer af pattedyrenes reproduktionssystem! Eller af øjet! Du kan selv fortsætte tankerækken ...

Det er jo ikke bare sådan, at det endnu ikke er bevist, hvordan det er foregået; en rent naturvidenskabelig, evolutionistisk model kan ikke engang komme med rimelige forslag til, hvordan det skulle være foregået.

Så din forestilling om et fantasiverdensbillede over for et fornuftsverdensbillede holder ikke. Der er tale om to famlende, forsøgsvise, men begge forholdsvis fornuftige verdensbilleder.

Tilsvarende har jeg i årenes løb mødt mange forskellige forsøg på at bortforklare Jesus af Nazaret som historisk skikkelse. Og jeg kan godt fortælle dig, at det er altså ikke disse alternative forklaringer, der fremtræder som specielt fornuftige! De er søgte og halvgennemtænkte. Et berømt dansk eksempel er Georg Brandes' "Sagnet om Jesus", der er nærmest pinligt i sin hjælpeløshed og mangel på historicitet.

Det samme gælder bortforklaringerne på Jesu opstandelse. Det fører for vidt at gennemgå dem; men det er kort sagt en fordom, at fornuft altid står på skepticismens side. Den enkleste og mest sammenhængende forklaring på rygterne om den tomme grav er faktisk, at han opstod fra de døde. Det er kun, hvis man bare på forhånd afviser den mulighed, at man løber ind i alvorlige problemer.

For det tredje: Du henviser til Det Gamle Testamentes bestemmelser om udryddelse af dem, der ikke vil holde påske, holde hviledagen fri osv.

Du har bestemt en pointe her. En pointe, som mange kristne ubegribeligt nok helt overser, når de fx raser over islam og Koranens bestemmelser. Mange kristne er meget forargede over Koranens ret krigeriske toner her og der, og bruger dem som bevis på, at islam er ond og terroristisk osv – og de overser helt, at Det Gamle Testamente indeholder lige så krigeriske og brutale bestemmelser.

Det er ikke så enkelt. For det er for en kristen helt klart, at den slags bestemmelser i Det Gamle Testamente er ophævet, i og med at Kristus er kommet med en ny pagt og med et usynligt gudsrige. De er ikke bare droppet, fordi vi ikke brød os om dem, men fordi Det Nye Testamente udtrykkeligt forbyder os at rette os efter dem!

Men man kan ikke benægte, at de før Kristus faktisk har været gældende. Der er endda nogle ganske få ekstreme eksempler i kirkens historie på, at kristne (uden at tænke sig om, altså uden at have læst Det Nye Testamente ordentligt!) har forsøgt at skabe sig, som om samtlige Det Gamle Testamentes bestemmelser stadig var gældende. Det kan de så selvfølgelig alligevel ikke gennemføre konsekvent

Så du skal altså ikke tro, at normale kristne finder på at ville genoplive den gamle pagts bestemmelser! Noget helt andet er, at man som kristen godt kan blive rystet og vred over, at Gud åbenbart engang har villet gøre sådan nogle bestemmelser gældende. Det er et emne helt for sig, som det vil føre alt for vidt at komme ind på her.

For det fjerde: Du forlanger til sidst en eller anden "alt eller intet"-konsekvent holdning af kristne; man skal gå "hele vejen" for at være "rigtig". Jeg ved igen ikke, hvad du lægger i det. Og det er igen svært at forene med din indledende sætning, at moderat religiøsitet skulle være specielt farlig. Måske hentyder du til, at nogle kristne har slynget om sig med sådan nogle ugennemtænkte enten-eller-konsekvenser; måske prøver du bare at diktere mig, hvad jeg som kristen skal mene. Jeg ved det ikke.

Og jeg kan da helt ærligt godt blive lidt træt af, når folk har villet afkræve af mig, at jeg som kristen bare har at være konsekvent (på den måde, de bestemmer!) og adoptere samtlige de meninger, de med deres fordomme absolut vil tillægge mig – ­ for så at kunne høvle på mig for at have de meninger, de forlanger, jeg skal have.

Igen ved jeg ikke, hvad det er for ­"en hel vej", jeg skal gå for at være rigtig – ­om jeg fx skal gå ind for at håndhæve regler i Det Gamle Testamente, som Det Nye Testamente udtrykkeligt forbyder mig at håndhæve. Men konsekvensmageri for konsekvensmageriets skyld kan jeg ikke bruge til noget. Det bliver bare til fanatisme.

Og jeg hader sandsynligvis fanatisme lige så meget, som du gør. Uanset om den fremtræder som religiøs terrorisme eller som ikke-religiøs, vrængende nedladenhed.

Hvis jeg tager fejl, og du faktisk reelt er interesseret i en egentlig dialog og i at få svar på dine spørgsmål, kunne du fx læse min bog "Ateistisk andagtsbog". Dér gennemgår jeg en del af de emner, jeg her kun har kunnet strejfe.


Leif Andersen

Skrevet af:
Leif Andersen

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også