Afviser Gud os, når vi svigter ham?

Svar:

Det er en hæftig sætning, som du har fundet der i 1. Krønikebog. Sætningen kommer som en del af kong Davids ord til (den kommende kong) Salomo om, at han skal bygge et tempel for Gud. Sammenhængen lyder:

1. Krøn 28,9-10: "...Og du, min søn Salomo, kend din fars Gud, og tjen ham helhjertet og med glæde, for Herren ransager alle hjerter, og alt, hvad mennesker vil og planlægger, har han indsigt i. Hvis du søger ham, finder du ham, men hvis du svigter ham, forstøder han dig for evigt. Erkend det nu! For Herren har udvalgt dig til at bygge et hus til helligdom. Vær stærk, og gå i gang!"

Og så spørger du, hvad det at 'svigte Gud' betyder i denne sammenhæng, når det åbenbart medfører evig forstødelse.

Der findes en del steder i Bibelen, som netop ellers bekræfter det modsatte - at Gud tilgiver os vores svigt:

Es 57,16: Jeg anklager ikke for evigt og vredes ikke for altid; for så ville deres ånd svigte for mine øjne, den livsånd, jeg selv har skabt.

2. Tim 2,13: er vi utro, forbliver han dog tro, thi fornægte sig selv kan han ikke.

- så hvorfor dette ord, om at Han forstøder for evigt?

Det vi skal bemærke særligt, er at det er et ord til en kommende konge - og Bibelen har særligt stærke krav til ledere af Guds folk og af landet; dvs. åndelige ledere og konger mm. Se f.eks. den særlige Kongelov i 5 Mosebog 17,14-20. Og disse krav er vigtige fordi kongen er folkets leder/forbillede - og hans fejl får konsekvenser ikke bare for ham selv, men for hele folket. Derfor hedder det også i Ordsprogenes Bog 30,1-7, - og det er netop ord til opdragelse af en kommende konge:

Ord til kong Lemuel af Massa, som hans mor opdrog ham

med. Hør, min søn, mit livs søn, mine løfters søn!

Giv ikke din kraft til kvinder, dine lænder til dem, der kan ødelægge konger.

Konger, Lemuel, konger bør ikke drikke vin, fyrster bør ikke forlange øl, så de drikker og glemmer deres forpligtelse og ændrer retten for alle hjælpeløse.

Giv øl til den, der er ved at gå til grunde, og vin til de fortvivlede; lad ham drikke og glemme sin armod, holde op med at tænke på sin elendighed.

Kongen skal ikke give sig hen til løsagtige kvinder og drukkenskab. Fuldskab er aldrig godt (se Efeserbrevet 5,18) - men det er skæbnesvangert for et helt folk, når kongen er fordrukken.

Ordet i 1. Krønikebog 28,9 er også et ord til en kommende konge. David er Israels anden kongen, Salomo bliver den tredie - og Saul var den første. Og det der skete med Saul er nok baggrunden for det stærke ord til Salomo. Læs om Sauls fald som konge - og hvordan Gud afsætter ham som konge i 1. Samuelsbog 15 (læs hele kapitlet, og bemærk særligt vers 7 samt 24-26). Det giver baggrund for at forstå, at Ordet i 1. Krønikebog 28,9 ikke er ord til os alle - men en advarselsord til en kommende konge om, at han mister sit kongedømme (som Saul), hvis han svigter Gud, for på den måde vil han føre hele folket væk fra Gud, ligesom kongeloven også siger det (5. Mos 17,20-25). Bemærk, at der står ikke at han fortabes - men forstødes (som konge/leder af folket) ligesom Saul.

Jeg håber dette hjælper med at forstå det svære ord.

Lagt på nettet 19.05.2011