01.09.2000 12:00 Alder: 24 yrs
Kategori: Gud, Menneskelivet
Asbjørn Asmussen

Skrevet af:
Asbjørn Asmussen

Hvordan straffer Gud satanister?

Hvad vil der ske med dem der skriver satanistiske ting på en kirke, og på hvilken måde vil Gud staffe dem?

Svar:

Guds straf er noget der er gemt til den dag som Bibelen også kalder "Herrens dag" - den dag hvor Jesus vender tilbage, og hvor der skal holdes dom over alle mennesker. Den dag skal vi dømmes efter om vi her i livet har troet på Gud og levet i overensstemmelse med hans ord. I Mattæusevangeliet kapitel 12, 36 siger Jesus det sådan: "Men jeg siger jer: På dommens dag skal mennesker aflægge regnskab for ethvert tomt ord, de har talt."

At skrive satanistiske ting på en kirke er så absolut en meget gudsfjendsk handling, men der findes ikke bestemte synder som i sig bærer en særlig straf. Gud dømmer os efter hvad der bor i vore hjerter uanset hvilken slags synder, vi har på samvittigheden. Og det gør han på "dommens dag".

Derfor har den der har malet Satan-symboler på en husmur også den samme mulighed for tilgivelse, som den der har stukket en lille hvid løgn - eller den der har myrdet et andet menneske! Vore syndige handlinger er nemlig kun symptomer eller frugter af den synd som bor i vore hjerter.

Syndens frugter kan være forskellige i størrelse og antal, men dommen og straffen er den samme for alle som ikke har taget imod tilgivelsen hos Jesus Kristus. Og straffen er ifølge Jesus evig fortabelse eller som han siger det i Mattæusevangeliet kapitel 25 vers 41: "Den evige ild, som er bestemt for Djævelen og hans engle".

Men dommens dag er også den dag, hvor alle troende og tilgivede syndere får lov at gå ind til det evige liv på den nye jord. Denne vej er åben for os alle, som der står i 1. Johannes brev kapite 1 vers9: "Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os fra al uretfrædighed".


Asbjørn Asmussen

Skrevet af:
Asbjørn Asmussen

Lagt på nettet 01.09.2000

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym. Hold øje med den grønne bjælke i bunden af siden med en taleboble, der har teksten: "Ønsker du en snak? Vi sidder klar lige nu"

Læs også