Er Gud for kannibalisme?

Svar:

Du har fat i nogle vers, som løserevet fra sin sammenhæng, enten ikke giver mening eller kommer til at give et temmelig absurd billede af Gud.

En forudsætning for ikke at misforstå sådanne vers, er at læse dem i sin sammenhæng - og da står det klart, at Gud ikke her opfordrer til kannibalisme, men istedet redegør for velsignelsen ved at adlyde Gud, og forbandelsen ved at gøre oprør mod Gud.

Guds løfte om velsignelse og advarsel mod forbandelse

Du henviser til 3. Mosebog kapitel 26 vers 29, som hører til i en sammenhæng, der fortæller om velsignelsen, som er at Herren vil bo i sit folk, og om hvordan Paradisets velsignelser vil strømme ned over folket. (3. Mosebog kapitel 26,3 - 13)

Den anden del af sammenhængen viser, at ved ulydighed mod Herren, vendes Herrens velsignelse til dens frygtelige modstykke, som er forbandelsen, der vil ramme alle som ikke følger Herrens bud. (3. Mosebog kapitel 26,14-22)

Men Herren tugter ikke sit folk kun for at straffe det, men for at lede det til omvendelse. Desværre blev velsignelsens fred og lykke erstattet af krigens blodige alvor (3. Mosebog 26,23-26) og endte med bortførelse fra det land, Herren havde lovet Israels fædre, Abraham, Isak og Jakob. (3. Mosebog 26,27-33)

Krigen og hungersnøden vil tage til i styrke og ende i kannibalisme. Det er ikke efter Guds plan og ønske, men noget han fortæller, der vil komme til at ske, som en konsekvens af folkets ulydighed og totale hårdhjertethed over for Guds kærlighed. Dette skete ganske rigtigt senere under aramæernes belejring af Samaria under kong Joram (2. Kongebog 6,26-30). Babylonernes belejring af Jerusalem endte med noget lignende. (Klagesangene 2,20 og 4,10) Med egne hænder kogte mødrene deres børn, siges der – altså kannibalisme!

Oprør mod Gud får konsekvenser

I Jeremias Bog kapitel 19 skildrer profeten, det som skulle komme over Jerusalem. Han brugte stednavnet Tofet, (hvor Kedrondalen og Hinnomdalen mødes og hvor man ofrede børn til afguderne) som et billede på det, der ville ramme Jerusalems indbyggere, der blev tvunget ud i en frygtelig hungersnød og kannibalisme på Jeremias’ tid. Dette skete ikke, fordi Gud er for kannibalisme, men fordi Jerusalems indbyggere havde gjort sig stivnakket over for Herren, så de ikke ville høre hans ord!

I 5. Mosebog kapitel 28 tales der meget tydelig om velsignelsen ved at adlyde Herren (v 1 –14). Men lige så klart er det, at ulydighed mod Herren fører til forfærdelige folkelige ulykker, i v 55 og v 57 ser man at det tilmed fører til kannibalisme! I kapitlet udpensles disse ulykker i en lang række forfærdelige detaljer, sygdom, tørke, misvækst, krig, nederlag, mislykkede planer og forhåbninger, flugt., landflygtighed, tilintetgørelse, rædsel, smerte, pine, bitterhed usikkerhed og endda kannibalisme!

Menneskelivets forgængelighed er en følge af det oprør mod Gud, vi kalder synd. Oprør mod Gud får altid konsekvenser – i Salme 105, 27-37 beskrives de dramatiske konsekvenser Faraos forhærdelse fik for det egyptiske folk – så konsekvenserne rammer ikke kun Israel eller de kristne folkeslag, men alle. Herren tvinger ingen til kannibalisme eller andre hæslige handlinger – men det hænder, at han overlader os til os selv, og det er forfærdeligt – for det betyder, at Guds vrede åbenbares fra Himlen over al ugudelighed og uretfærdighed hos mennesker, der undertrykker sandheden med uretfærdighed – så risikerer mennesker, at Gud prisgiver dem…. (læs også Romerbrevet 1, 18-32) – det var dette, der førte til den kannibalisme, som er skildret til skræk og advarsel for kommende slægter i det Gamle Testamente!

Lagt på nettet 24.06.2005