28.06.2001 12:00 Alder: 23 yrs

Skrevet af:
Leif Andersen

Straffer Gud synd i dag?

Jeg finder det vanskeligt at svare entydigt på det. Men jeg kan foreslå nogle hovedtanker:

1. Vi har i virkeligheden ingen grund til at gå ud fra, at der ikke er nogen i dag, der dør på grund af synd. Måske sker det stadig her og der, uden vi ved om det.

2. Vi ved, at det skete for Ananias og Safira, simpelt hen fordi Peter siger det! Han fik en særlig åbenbaring om det. Men vi har ikke nogen tilsvarende autoritet i dag til at afgøre, om noget menneskes død har noget med dets synd at gøre. Det er skjult for os; og ingen kan vide, hvad der nøjagtigt ligger bag, og hvad der er sket mellem et menneske og Gud.

3. Vi kan altså ikke afvise, at det kan forekomme. Hvad vi derimod må afvise, er alle menneskelige forsøg på at regne det ud! Der er sammenhænge mellem et menneskes livsførelse og dets lykke, dets liv og dets helbred – men disse sammenhænge er ingen naturlov; og det sker lige så ofte, at det går ikke-troende mennesker eller ligefrem gudsbespottere glimrende! Det er fx i Sl 73 ligefrem en anfægtelse for Asaf, at det går de ugudelige så godt. Og i Jobs Bog er det en af Jobs venners store misforståelser og overgreb, at de forsøger at gøre det til en naturlov, at det går de gode godt og de onde ondt (hvor Job tværtimod fastholder, at det lige så ofte går stik modsat!). Vi har jo mange eksempler i Bibelen på, at fromme mennesker lider en grufuld og (for os at se) alt for tidlig død. Vi kan altså ikke slutte fra en voldsom eller tidlig død til, hvordan det menneske så har opført sig i det skjulte. Prøv at læse Hebræerbrevet 11,32-39, hvor det ligefrem er en pointe, at nogles store tro betød, at de blev reddet fra døden, og andres store tro betød, at de led en grufuld død ...

4. Grunden til, at vi ikke må forsøge at regne sådan noget ud, er altså ikke bare, at vi ikke har adgang til den skjulte viden om, hvad der nøjagtigt foregår mellem Gud og et menneske. Det er ikke mindst, fordi vi i sådan nogle regnestykker ikke kan lade være med at tænke farisæisk og lovbundet: Vi får, som vi har fortjent! Se fx disciplenes tåbelige spørgsmål og Jesu svar i Joh 9,1ff, samt Jesu kommentar i Luk 13,1ff.

5. Jeg tror, at Guds magt manifesterer sig i dag såvel som på apostlenes tid. Der sker undere og helbredelser, sådan som vi er blevet det lovet – ikke nær så mange, som vi gerne så det; men de sker dog. Og mon ikke det er til større opmuntring for troen at lægge mærke til Guds helbredende og underfulde gerninger, end hvis vi nu kunne se, at et og andet dødsfald måske havde med straf at gøre?!

6. Et konkret eksempel: Det har været foreslået, at AIDS er Guds straf for sexuel synd. Sådan tænkte man også før om syfilis. Jeg tror heller ikke, vi altid kan udelukke, at der kan være en sammenhæng mellem et menneskes livsførelse og dets liv og død: "Gud lader sig ikke spotte. Hvad et menneske sår, skal det også høste: Den, der sår i kødet, skal høste fordærv af sit kød, og den, der sår i Ånden, skal høste evigt liv af Ånden" (Gal 6,7f). Sagen er bare den, at hvis det skulle være vores sag at forsøge at regne sådan noget ud, så ville vi jo hurtigt støde ind i en masse vanvittige urimeligheder: at generationer har kunnet hore løs uden at rammes af AIDS, mens det pludselig rammer vores generation – at nogle kan falde i en enkelt gang og øjeblikkeligt rammes, mens andre lever et vanvittigt liv og aldrig rammes af noget som helst. Nej, vi må ikke gå ind i den slags udregninger. De ting er for Gud, ikke for os.

Skrevet af:
Leif Andersen

Lagt på nettet 28.06.2001