Korset - tegnet fra Gud

LØFTET: Guds gave

Korset. Næsten ligegyldigt hvor vi færdes, får vi jævnligt korset at se. I en kirke. På en kirkegård. Indgraveret i en ring eller fastgjort til en halskæde. Korset er kristendommens symbol overalt i verden. Egentlig et mærkeligt symbol at vælge, ikke sandt? Det er på en måde selvmodsigende, at en håbets religion vælger at symbolisere sig selv ved et torturin-strument. I andre religioner benytter man sig af mere positive symboler: Davidsstjernen, islams halvmåne, buddhismens lotusblomst. Men et kors? Et henrettelsesinstrument?

Ville du måske finde på at gå med en miniaturemodel af en elektrisk stol om halsen? Ville du hænge en selvlysende galge op på væggen i barneværelset? Ville du male et billede af en henrettelsespeloton på et familie-medlems kiste? Det er jo sådan, vi bruger korset. Mange mennesker slår endda korsets tegn for sig, når de beder eller er til alters. Kunne nogen finde på (rent bortset fra de praktiske problemer ved det) at gøre guillotinens tegn for sig? Eller hvad med i stedet for at berøre pande, bryst og skuldre så at lave et karatehug ned i håndfladen? Det ville ikke være det samme, vel?

Men hvorfor har de kristne så valgt korset som symbol? For at finde svar på det spørgsmål behøver vi egentlig blot at se på korset i sig selv. Tegnet kunne dårligt være mere enkelt, end det er. En vandret streg, der gennemskæres af en lodret. Den ene rækker ud – ligesom Guds kærlighed. Den anden rækker op – ligesom Guds hellighed. Den ene repræsenterer bredden i hans kærlighed, den anden højden af hans hellighed. Korset opstår, hvor de to linier krydses. Korset opstår der, hvor Gud tilgiver sine ulydige børn uden at sænke sin standard.

Hvordan kan han gøre det? Udtrykt i én sætning: Gud lagde vores synd på sin søns skuldre og straffede den dér.

»Ham, der ikke kendte til synd, har han gjort til synd for os, for at vi kunne blive Guds retfærdighed i ham« (2 Korinterbrev 5,21).

Udtrykt mere frit kan vi sige: Kristus begik aldrig synd, men Gud behandlede ham som en synder. Han lod ham bære straffen for vores ondskab, så vi blev rene nok til at være sammen med Gud.

Forestil dig situationen. Gud sidder på sin trone. Du sidder hernede på jorden. Midt imellem dig og Gud, mellem himlen og jorden, hænger Kristus på sit kors. Dine synder ligger på hans skuldre. Gud, som ikke kan ud-holde synden, slipper sin retfærdige vrede løs mod din ondskab ... og rammer Jesus. Du rammes ikke af straffen, for Kristus står mellem dig og Guds vrede. Synden bliver straffet, men du forbliver uskadt, i sikkerhed i korsets skygge.

Det er, hvad Gud gjorde, men hvorfor gjorde han det egentlig? Var det hans guddommelige pligt? En moralsk nødvendighed? Hans ansvar som Far? Nej. Gud er ikke forpligtet til at gøre noget for nogen.

Og tænk så på, hvad han gjorde. Han gav sin søn. Sin eneste søn. Ville du have gjort det? Ville du ofre dit eget barns liv for andre? Ikke jeg. Der er nogle få personer, som jeg ville ofre mit eget liv for. Men hvis nogen bad mig om en liste over de mennesker, jeg ville ofre min datter for, så ville jeg give dem et stykke blankt papir – en liste uden navne.

Det er noget helt andet med Guds liste. På den liste står navnet på hvert eneste menneske, som nogensinde har levet. Så stor er hans kærlighed til alle mennesker. Så stor, at hans egen søn måtte lade livet på et kors.

»For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn« (Johannes evangeliet 3,16).

Lige så stærkt som den lodrette bjælke udråber Guds hellighed, forkynder den vandrette bjælke hans kærlighed. Hvor uendeligt langt rækker ikke Guds kærlighed.

Er du ikke glad for, at det vers ikke siger:

»For således elskede Gud de rige...«?

Eller: »For således elskede Gud de be-rømte...«?

Eller: »For således elskede Gud de tyn-de...«?

Det gør det ikke. Det siger heller ikke: »For således elskede Gud europæerne eller afrikanerne...«, »de alvorlige eller de dygtige...«, »de unge eller de gamle...«

Nej, i Johannes 3,16 står der – til vores fryd – simpelthen: »Således elskede Gud verden.«

Hvor vidt rækker Guds kærlighed? Ud over hele verden. Er du en del af verden? Så er du også omfattet af Guds kærlighed.

Det er rart for en gangs skyld at være blandt de udvalgte, ikke? På universitetet bliver du sorteret fra, hvis du ikke er klog nok. I forretningsverdenen bliver du sorteret fra, hvis du ikke er dygtig nok, og i nogle kirker bliver du – desværre – sorteret fra, hvis du ikke er hellig nok.

Andre mennesker lukker dig måske ude, men hos Kristus er du inde i varmen. Da han skulle vise os, hvor langt hans kærlighed rakte, strakte han armene ud til siden og lod dem sømme fast i den stilling. Sådan døde han – af kærlighed til dig.

Lagt på nettet 10.04.2001