Hvad er kristendom?

---

Hovedlinierne

Vi lever i en tid, hvor mange er religiøse. Måske de allerfleste. Det er ikke længere flovt at være religiøs. Men der er forskel på at være religiøs og være en kristen. Forskellen skal vi prøve at afklare her.

Religion og kristendom

De forskellige religioner handler om hvordan vi når Gud. Religion er menneskers søgen efter Gud og forsøg på at opnå frelse. Men i kristendommen er det anderledes. Her er det Gud, der søger efter mennesker og det er ham der ønsker at frelse os. Forskellen på religion og kristendom er altså hvem det er der handler: Er det Gud der kommer til os eller er det vi mennesker der skal komme til Gud?

Mod samme mål?

Nogle har ment at hvis vi tager det bedste fra kristendommen og alle religionerne - så får vi den allerbedste religion! En super-religion. Andre mener i stedet at alle religioner er lige gode. De fører i sidste ende det samme sted hen og derfor handler det blot om at vælge den religion vi har det bedst med.

Man forestiller sig religionerne som bjergbestigere, der stiger op på det samme bjerg fra forskellig side af bjerget. Man kan måske ikke se hinanden, men til sidst viser det sig, at det var samme bjerg man klatrede på, og samme top man nåede op til, nemlig Gud.

Der kan være noget tiltrækkende ved en sådan tankegang. Men billedet holder ikke og tankegangen kan heller ikke forenes med kristendom. Problemet er nemlig at vi slet ikke er på vej mod samme mål. Derfor kan vi heller ikke forene de forskellige religioner.

Kristendommens indhold

Gud er vores Skaber, og derfor står vi alle i et afhængigheds forhold til ham - også selvom vi ikke tror på ham. Tænk her på tyngdeloven! Selv hvis jeg ikke tror på tyngdeloven, virker den alligevel. Sådan også med Gud. Han er vores Gud og Skaber, også når vi ikke tror på ham.

Gud har skabt os alle som værdifulde skabninger, og vi havde fra begyndelsen et godt forhold både til Gud, medmennesket og jorden.

Synd - at ramme ved siden af

Vi skal imidlertid ikke have set mange TV-nyheder før vi må indrømme, at alt ikke er så godt længere. Vi har forfejlet målet med vort liv. Og det er dette som er grundsynden i vore liv: at vi rammer ved siden af det mål Gud har sat for vore liv. Det originale ord for synd betyder faktisk at forfejle sit mål.

Pga. synden er JEG kommet i centrum sådan at jeg ikke vil indordne mig under Gud, mine medmennesker eller den jord vi bor på. Hvor det oprindelig var Guds kærlighed der skulle råde i mit liv er det nu istedet min egosime og selviskhed der bestemmer over mit liv. Bibelen kalder det "kødets gerninger"

Syndens konsekvenser

Synd har fået konsekvenser. Både i den måde vi lever med hinanden på - men i særlig grad også i forholdet til Gud. Gud er kærlighed og derfor hader han det onde og må udslette det. Synd er alt det, som er ondt - og derfor er vi som syndere forstødt og udelukkede fra fællesskabet med ham. Vi er altså chanceløst fortabte, hvis ikke vores forhold til Gud på én eller anden måde bliver genoprettet.

Gode nyheder

Bibelens gode nyhed (evangeliet betyder gode nyheder) er at Gud selv har grebet ind for at genoprette det ødelagte forhold mellem ham og vi mennesker. Han har bygget bro over sundet - eller rettere: Synden. (Ordet synd kommer af sund - noget der skiller).

Nej, det er jeres synder, der skiller jer fra jeres Gud; jeres overtrædelser skjuler hans ansigt, så han ikke kan høre jer. (Esajas Bog 59,2)

Gud vil frelse

Hvad er det hos os, som Gud kan knytte til ved, når han skal frelse os over sundet - eller fra synden? Her kommer forskellen mellem religionerne og kristendommen tydelig frem.

3 udbredte fejlopfattelser:

1. Jeg har en fri vilje Jeg kan vælge at tro på Gud. Jeg kan vælge at holde op med at synde. Gud frelser mig altså fordi jeg vælger han skal gøre det. for min gode viljes skyld.
2. Jeg har en guddommelig gnist inde i mig Jeg er god nok på bunden. Jeg er i virkeligheden slet ikke en rigtig synder og derfor vil Gud frelse mig.
3. Bare jeg gør gode gerninger nok. Når jeg gør det så godt jeg kan må det være nok. Gud forlanger ikke mere end han kan se jeg kan. Derfor er det kun retfærdigt at jeg bliver frelst.

Ingen af disse tre opfattelser passer med den kristne tro. Bibelen siger noget andet: Der er intet jeg kan gøre for at komme Gud i møde, intet som kan bidrage til Guds frelse. Gud frelser alene på grund af sin egen vilje og kærlighed til mig.

Tilgivelsen er gratis

Gud har vist os nåde. (Nåde hedder på latin gratia (gratis)) Den almægtige skaber har bøjet sig ned og forbarmet sig over os, uforskyldt og ufortjent! Ikke fordi vi var gode, men fordi han er god.

For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.
(Johannesevangeliet 3,16)

Næste dag så han Jesus komme hen imod sig og sagde: »Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd.
(Johannesevangeliet 1,29)

Guds kærlighed medførte handling. Gud gav os sin egen Søn - Jesus - så han kunne bære straffen for vore synder, for at vi kan gå fri.

Han slettede vort gældsbevis med alle dets bestemmelser imod os; han fjernede det ved at nagle det til korset.
(Kolossenserbrevet kapitel 2 vers 14)

Gratis tilgivelse

Derfor er kristendommen speciel i forhold til alle andre religioner: Jesus Kristus giver os helt gratis syndernes forladelse og fællesskabet med Gud tilbage. At være en kristen er at tage imod denne gave ved at blive døbt og ved at tro på Jesus Kristus. Derved begynder et nyt liv som et Guds barn.

En tilgivet synder

Nogle har den opfattelse, at en kristen er fuldkommen. Derfor skuffes man, når man opdager, at de gamle synder stadig stikker hovedet frem, selvom man lever sit liv med Jesus. Vi gør ting, som vi ikke ønsker at gøre.

Jeg ved, at i mig, altså i mit kød, bor der intet godt. Viljen har jeg, men udføre det gode kan jeg ikke. For det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg. Men når jeg gør det, jeg ikke vil, er det ikke længere mig, der handler, men synden, som bor i mig.

Jeg finder altså den lov, at jeg, skønt jeg vil gøre det gode, kun evner det onde. For jeg glæder mig inderst inde over Guds lov. Men jeg ser en anden lov i mine lemmer, og den ligger i strid med loven i mit sind og holder mig som fange i syndens lov, som er i mine lemmer.
(Romerbrevet kapitel 7 vers 18-23).

Jesus i stedet for mig

At være en kristen er at være retfærdiggjort. Det vil sige: Erklæret for retfærdig i Guds øjne på grund af Jesu død for os.

Derfor ser Gud dig ikke som skyldig til evig fortabelse, når du tror på Jesus. Han ser kun Jesus, og det han har gjort for dig. Derfor er kristendommen helt speciel i forhold til andre religioner. For Jesus er den eneste som kan genoprette vores forhold til Gud.

Og der er ikke frelse i nogen anden, ja, der er ikke givet mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved.
(Apostlenes Gerninger kapitel 4 vers 12).

Næste studie | Tilbage til studieoversigt

---

Lagt på nettet 13.01.2004