En invitation fra det allerhøjeste

---

Du vågner ved, at det banker på din dør. I søvne har du fornemmet, at det ringede på døren. Men du har slået det hen. Nu banker det tungt igen. Du rejser dig langsomt op. Fødderne lander sløvt på gulvet. Du passerer et spejl. Dit hår står ud til alle sider. Du har søvn i øjenkrogen.

Ud af vinduet ser du en sort Mercedes holde i din indkørsel. Den reflekterer sollyset; du bliver blændet. Du tager hurtigt en t-shirt og et par shorts på og går mod hoveddøren.

Kuvert med krone

Du åbner forsigtigt døren, og dine øjne falder på en rank mand i mørk habit. Han bærer hvide handsker. I højre hånd har en kuvert i en hvid-gul nuance. Han rækker den frem imod dig med et “værsgo” efterfulgt af et “god dag”, hvorefter han vender sig om mod bilen, starter og kører næsten lydløst væk.

Du er noget perpleks, men prøver at rette din opmærksomhed mod kuverten. Den er ikke slatten, som mange breve ellers er det. Den er fast som kraftig karton. Det er dit navn, der står på kuverten. Du mærker en krone, der er præget ind i kuverten, men den er svær at se i sollyset.

Du går indenfor igen og lukker døren bag dig. Du har en meget underlig fornemmelse i kroppen. Undrer dig over oplevelsen, men er efterhånden noget spændt på, hvad der er i kuverten, og du beslutter dig for at åbne.

“Jeg har et stort ønske om at møde dig,” læser du. Du undrer dig en hel del over den noget direkte stil, men læser alligevel videre.

“Jeg har planlagt en rundrejse og vil gerne besøge dig nogle dage. Du behøver ikke at gøre en masse stads ud af det.”

Lige frisk nok, hva’? Men da dine øjne falder på signaturen, er du ved at tabe både næse og mund:

“M. Rex”

Du leder febrilsk efter kuverten. Vender den om.

“Hofmarskallatet. Amalienborg. København K.”

Jeg kommer i dag

Dine hænder famler efter den nærmeste stol. Du sætter dig ned med et bump. Lettere perpleks og med rystende hænder finder du brevet frem igen. Dine øjne løber over linjerne igen. “Møde dig.” “Rundrejse.” “Nogle dage.” Hvad foregår der? Helt galt bliver det, da du læser ordene. “Jeg kommer i dag.”

Du kigger opgivende rundt. Opvasken, som du ikke lige orkede at tage i går. Krummerne på spisebordet. En indtørret, fedtet plet af noget cola på gulvet. Det nytter ikke noget, men der er jo kun ét at gøre, tænker du… Du når lige at rejse dig fra stolen, før du hører lyden af dørklokken…

Mon ikke de fleste af os ville blive lidt befippede, hvis der kom en så direkte henvendelse fra dronningen, kongen, et stort idol?

Prøv så at forestille dig, at der kom en så direkte henvendelse fra Jesus. Uanset, om du tror, at han er Guds søn eller ej, ville det da være et ret spændende visit? Det mest ubegribelige er, at du hver dag får en invitation fra det allerhøjeste om evigt venskab...

---

Skrevet af:
Stefan Vase

Lagt på nettet 12.07.2020