Hvordan er forholdet mellem Jesus, Gud og Helligånden?

Svar:

Først vil jeg sige, at du bør overveje, om du vil fortsætte disse samtaler med Jehovas Vidner. Jeg vil råde dig til at lade være og har personligt bedt Jehovas Vidner om ikke at komme til min dør igen, medmindre de da ønsker at komme ud af bevægelsen, så vil jeg nemlig gerne hjælpe dem.

Begrundelsen for mit synspunkt er, at jeg har ført mange diskussioner med Jehovas Vidner og det fører ingen vegne. De kender som regel deres bibel meget godt (bedre end jeg) og har et bibelsyn, der ensidigt fremhæver tekster, der handler om endetiden og de bruger bibelvers i flæng til at underbygge bevægelsens synspunkter. Derfor vil du i bedste fald blive forvirret ved at tale med Jehovas Vidner og de får nogle krydser i deres skemaer over besøg og afleveret materialer. Så bed dem hurtigst muligt om ikke at komme igen og opsøg evt. en lokal kristen/præst/missionær, som du har tillid til og tal om de ting der er blevet diskuteret.

Jeg vil dog forsøge at give nogle svar på dine spørgsmål:

1) Treenigheden er ikke en lære, som vi direkte kan finde beskrevet nogle steder i bibelen, men det er en lære som er formuleret i de oldkirkelige bekendelser. Disse bekendelser, - én af dem bruges f.eks. som trosbekendelse ved dåb i folkekirken - er en måde at udtrykke, hvordan vi skal forstå det som vi læser i bibelen. Treenigheden er en måde at beskrive Gud på, sådan som vi møder åbenbaringen af Ham i bibelen. I folkekirken bekender vi at Helligånden er en person og vi kalder Helligånden "Han". I skabelsesberetningens beskrivelse af at "Guds Ånd svævede over vandende" får vi et vidnesbyrd om Hans evighed og Jesus giver i Johannesevangeliet en personlig omtale af Ham, som Talsmanden. Helligånden beskrives med personlige egenskaber: Tale, vidne, sorg, bedrøves, overbevise, vejlede, undervise, minde, trøste, dygtiggøre. Det er sandt at Hans opgave eller gerning er en anden end Sønnen og det særligt kan beskrives som kærlighedens kraft.

2) Med hensyn til Jesu person, så bekender vi at Jesus er Gud. Lige evig, almægtig, uskabt, - for som han selv siger: Faderen og jeg er ét (Johannes >Evangeliet kapitel 10 vers 30). Det er også i indledningen af Johannes-evangeliet, at Jehovas Vidner er nødt til at have deres egen bibel og oversætter imod grundtekstens ordlyd. De oversætter i vers 1 at "Ordet var én Gud", men i den autoriserede danske oversættelser lyder det "Ordet var Gud", og "Ordet" er som man kan se af vers 14 netop Jesus. Men vi må sige, hvad der går forud for skabelsen er et mysterium og hvad det vil sige at Jesus er Guds søn, det kan vi kun nærme os i lovprisning, som Paulus f.eks. gør i Kollosenserbrevet kap 1 nvers 15-18.

Du spørger om Jesus blev født som syndfri og ikke arvede arvesynden ved at være Marias søn. Der er ikke nogle direkte bibelske udsagn om det. Men vi kan sige at han ved at blive menneske ikke mistede sin guddommelighed. Jesus var til fra evighed og iklædte sig/blev et menneske. Han var Gud og menneske i samme person, dvs. fuldt og hel Gud og fuldt og hel menneske. Netop fordi han var et menneske kunne han sone vore synder på korset, dvs. fuldstændig træde i vort sted. Han blev fristet i alle ting, men syndede ikke. Istedet blev han gjort til synd for os (2. korintherbrev kapitel 5, vers 1) og vore synder blev lagt på ham.

Vi kan altså vende tankerækken om og sige at, hvis vor kirkes lære om Jesu soning af vore synder skal give mening, så kan han ikke være født som synder. Hans død og opstandelse for vor skyld ville miste sin kraft og betydning. Og det er netop dér at forskellen til Jehovas Vidner bliver så markant. For ifølge deres lære frelses vi ikke ved tro alene på påskens herlige evangelium, men ved som trofast Vidne at gøre sig fortjent til en plads i paradiset. I følge deres tro er Jesus ingen frelser eller forsoner. Læs derfor salme 167 i Salmebogen og tro at dét er sandt, at Han opstod af graven og rækker os sin hånd. "Ja, jeg tror på korsets gåde, gør det frelser af din nåde, Stå mig bi, når fjenden frister, ræk mig hånd når øjet brister, sig vi går til Paradis."

Lagt på nettet 01.09.2000