06.09.2020 17:13 Alder: 24 days

Skrevet af:
Stefan Vase

Du må efterlade alt

Alt det, vi samler sammen i dette liv, må vi efterlade en dag, og i stedet for at lade vores tanker kredse om rigdomme og andre ting her på jorden, ønsker Gud, at vi lader vores tanker kredse om den gave, han gav os gennem Jesus: evigt liv 

Foto: form PxHere

Alt det, vi samler sammen i dette liv, må vi efterlade en dag, og i stedet for at lade vores tanker kredse om rigdomme og andre ting her på jorden, ønsker Gud, at vi lader vores tanker kredse om den gave, han gav os gennem Jesus: evigt liv

Jeg er vild med DR's podcast Genstart. I alle hverdagene er der en ny episode, som tager afsæt i en aktuel nyhedshistorie. For nylig hørte jeg episoden En stor fisk om kvotekongen Kjeldsen.

En af de vendinger fra episoden, der sad fast, var "han har travlt med at skrabe til sig". På en måde udtrykker den tankegang måske, hvordan mange af os har det; at livet er et spil matador, hvor vinderen er den, der har flest kontanter, flest grunde, flest huse, flest hoteller, når vi passerer målstregen.

Men jeg blev også umådelig trist; er det virkelig målet? Er det virkelig det, vi er sat i verden for?

Alt det du skaber

En sang af det irske band U2 har brændt sig fast i min erindring. Sangen hedder Walk on og handler på overfladen om at rejse, men det er en sang, der også udfordrer vores behov for at skrabe til os, for hvad kan vi egentlig tage med os, når døden står som det ubarmhjertige slutpunkt?

   

"Alt det, du skaber

Alt det, du bygger

Alt det, du måler

Alt det, du stjæler

Alt det, du taler

 

Du må efterlade det

Du bliver nødt til at efterlade det"                                                      

 

Wow, hvor er det stærkt udtrykt. Jeg er vild med det.

En gave i vente

En lignende tematik finder vi i lignelsen om den rige bonde. Han har også umådelig travlt med at skrabe til sig. Han opdager til sin store gru, at alle hans lader er fyldt op.

Hvad tænker den rige bonde? "Jamen, så må jeg bare rive dem ned og bygge nogle, der er endnu større."

Men bedst som den rige bonde lægger sig på puden om aftenen, kommer Gud til ham og siger (noget brutalt, må jeg nok indrømme): "Du er en tåbe! I nat skal du dø! Hvem skal så have alt det, du har skrabet sammen?"

Der er ikke noget galt i at have en formue. Det er heller ikke lignelsens pointe. Men vi må efterlade det, når vi dør. Og hvad er formuen i sig selv så værd?

"I skal ikke samle jer rigdomme her på jorden, hvor de let kan blive ødelagt eller stjålet. Nej, saml jer rigdomme i Himlen, hvor intet mister sin værdi, og hvor intet bliver stjålet. Der, hvor du har dine rigdomme, vil også dine tanker være," står der i Matthæusevangeliet kapitel 6, vers 19-21 (Bibelen på hverdagsdansk).

Den rige bondes tanker kredsede om rigdomme her på jorden. Gud ønsker, at vores tanker i stedet skal kredse om den gave, han gav os gennem Jesus' død og opstandelse: Evigt liv. Det er en gave, der er værd at efterlade alt andet for.

Læs mere om gaven i artiklen Tilbage til Paradiset


Skrevet af:
Stefan Vase

Lagt på nettet 06.09.2020

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også