29.01.2003 12:00 Alder: 22 yrs
Leif Andersen

Skrevet af:
Leif Andersen

Dømmer Gud ikke kristne?

I Johannesevangeliet 5 v 24 står: "Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der hører mit ord og tror ham, som har sendt mig, har evigt liv og kommer ikke for dommen, men er gået over fra døden til livet." Kommer kristne ikke for dommen, ved Jesu tilbagekomst? Jeg er klar over at vi ikke vil blive dømt, men hvis verset læses som det står, kan det jo forståes sådan, at vi undgår, at blive stillet for domstolen.

Tak for dit spørgsmål. Forvirringen kommer vistnok ganske enkelt af, at både på græsk og på dansk betyder "at dømmes" både at bedømmes og at fordømmes. På græsk hedder det "krisis": dom, bedømmelse, fordømmelse.

Det, Jesus mener, er altså ikke at vi ikke skal bedømmes; for vi kommer alle - troende som ikke-troende - til at træde frem for Guds domstol. Sådan beskriver Jesus det i Mattæusevangeliet 25, hvor alle mennesker står for Guds trone, nogle på den højre side og nogle på den venstre side.

Og Paulus siger: "For vi skal alle fremstilles for Kristi domstol, for at enhver kan få igen for det, han har gjort her i livet, hvad enten det er godt eller ondt" (2 Korintherbrev 5,10).

Men vi skal ikke fordømmes! For den dom, hvorudfra vi dømmes, er ikke loven og dens betingelser for lovretfærdighed, men evangeliet om retfærdiggørelsen af tro. Paulus og Jesus i disse to tekster mener jo ikke, at vi fortjener frelsen ved gode gerninger; de mener blot, at handlingerne i vort liv vidner om vort forhold til Jesus - om vi lever i troen på ham eller ej. Så det er korrekt, at vi stilles for domstolen, men frifindes (= retfærdiggøres).


Leif Andersen

Skrevet af:
Leif Andersen

Lagt på nettet 29.01.2003

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym. Hold øje med den grønne bjælke i bunden af siden med en taleboble, der har teksten: "Ønsker du en snak? Vi sidder klar lige nu"

Læs også