110 meter hæk

For nylig var der EM i atletik i Helsinki. Jeg så, tilfældigvis, et par indledende heats i 110 meter hæk. Men jeg kunne ikke koncentrere mig om, hvem der vandt heatet, satte personlig rekord eller kvalificerede sig til næste runde. For jeg kunne ikke holde op med at tænke på, at det er mærkeligt, at det lige er 110 meter hæk for mænd - den eneste løbedisciplin med den distance. Jeg glemte helt, at det er komplet ligegyldigt.

Distancen er principielt set ligegyldig, når bare alle skal løbe lige langt og over lige mange hække, der er lige høje. Men jeg havde brugt min energi på at fokusere på en teknisk detalje, som i det store hele er underordnet.

Frelsesbetydning eller ej

Indimellem bliver mit kristenliv vist også sådan. Jeg kommer til at fokusere så meget på detaljer, som skal analyseres og forklares, at jeg helt glemmer det vigtige: At løbe og komme sikkert i mål.

Jeg må fokusere på Kristus, holde min linie og koncentrere mig om at komme sikkert over hækkene. Det har ingen betydning for min frelse, om jeg får styr på 1000-årsriget, helt forstår treenigheden eller får harmoniseret alle tilsyneladende paradokser i kristendommen.

Så simpelt

Det eneste en hækkeløber i virkeligheden behøver at vide er, at den, der kommer først over målstregen, vinder. Og det eneste jeg behøver vide om kristendom er, at hvis jeg tror på Jesus, så bliver jeg frelst. Så simpelt kan tingene siges.

For resten har jeg fundet ud af, at der ikke er nogen særlig teknisk grund til, at mændene løber lige præcise 110 meter hæk. Sådan er det bare.

Tilbage til nyhedslisten

Skrevet af:
Peter Guldager Dahl

Lagt på nettet 18.07.2012