Hvorfor gør Gud ikke bare et under?

---

Svar:

Det har jeg også undret mig over! Da jeg blev kristen som 17-årig, sagde kammeraterne i klassen, at hvis bare de kunne se Jesus, ville de tro. Så jeg bad naturligvis Jesus om at vise sig for dem. Jeg blev ret vred, da han ikke gjorde det. Ville han ikke gerne have, at de blev kristne?

Lazarus-effekten

Da jeg havde været kristen i nogle år, begyndte jeg at se lidt af begrundelsen. Jeg læste fx om den begivenhed (Johannesevangeliet kapitel 11), hvor Jesus kommer til en mand (Lazarus), der har været død i flere dage og gør ham levende igen! Så må alle da tro! Næh… nogle af dem, der ikke ville tro på Jesus, tog tværtimod den beslutning, at nu måtte de slå Jesus ihjel. For han var ved at blive for populær med alle de undere.

Jeg læste også den lignelse, Jesus fortalte om en mand ved navn Lazarus (Lukasevangeliet kapitel 16). Denne mand ender efter døden det gode sted, mens en rig mand ender det onde sted. Den rige mand beder nu Lazarus om at stå op fra de døde for at advare den rige mands brødre, der stadig lever. For de skal skynde sig at leve anderledes, så de ikke ender samme sted som ham! Men Gud siger til ham, at hvis de ikke vil tro på det, der står i Bibelen, så vil de heller ikke tro, selv om så en person står op fra de døde!

Da manden hedder det samme i de to tekststykker, kalder jeg det ”Lazarus-effekten”: hvis man ikke er indstillet på at tro på Gud og Jesus, sådan som de beskriver sig selv i Bibelen, så hjælper det ikke noget, at der er en død, der bliver levende igen. Eller for den sags skyld noget andet under.

Undere kan altid bortforklares eller simpelthen fornægtes. Man kan ikke tvinge nogen til at tro – heller ikke ved at lade dem se et megaunder! Og Guds ord i Bibelen er det, vi kan tage imod i tro. Oplevelser og følelser og alt andet kan svinge op og ned og kan modsiges. Men Guds ord står fast.

Gud gør undere

Det betyder ikke, at undere ikke kan gøre noget godt. Vi ser i Bibelen, at Gud bruger undere til at hjælpe mennesker: syge bliver raske, dæmonbesatte bliver befriede osv. Vi ser også, at undere faktisk kan hjælpe folk til at tro.

I Apostlenes Gerninger kapitel 14 vers 3 samler forfatteren op på alt det, han har beskrevet omkring de kristne, der fortalte budskabet om Jesus videre til andre. Når de fortalte om Gud, så spurgte mennesker meget naturligt: ”Og hvorfor skulle vi så tro, at det lige er jeres gud, der er den eneste rigtige Gud?” Guds svar var blandt andet at lade de kristne bede om undere, så syge blev helbredt, og besatte blev befriet osv. 

Underne var på en måde Guds underskrift: ”Se, de her undere viser, at det er mig, der er på spil. Disse mennesker kommer med et budskab fra mig!”

Så undere kan sagtens have en positiv betydning for, at folk ikke længere tvivler, men tror. Men hverken dengang eller i dag betyder undere, at alle bliver kristne – det er stadig kun nogle, der gør det. Men det er altid tilladt at snakke med Gud om, om ikke det ville være godt at gøre et under, så den eller den måske kunne tro eller slippe for at plages af tvivl.

Kærlighed - ikke magt

Vi kan nok også godt se en forklaring i det, at Guds væsen er kærlighed. Han elsker os. Det at tro på ham er at elske ham. Man kan jo ikke tvinge nogen til at elske sig. Man kan tvinge dem til at være bange for én, adlyde én osv. Men man kan ikke tvinge nogen til at elske én. Så selv hvis et megaunder skulle kunne banke ”tro” ind i alle, så ville det ikke være en rigtig tro, en kærligheds-tro, en frivillig tro. Det ville være en slags robot-kærlighed, der bare var programmeret ind i printpladerne af den, der kontrollerer robotten.

---

Skrevet af:
Sprint Aagaard Korsholm

Lagt på nettet 11.07.2017