24.12.2004 12:00 Alder: 14 yrs
Hans-Ole Bækgaard

Skrevet af:
Hans-Ole Bækgaard

Kan Gud ikke blande sig udenom?

Hvis man som jeg anerkender - altså tror at gud findes. Vil gud så i givet fald la` mig være i fred, altså la` mig sejle min egen sø, hvis jeg beder om det. Jeg tror at der er mange der som jeg ikke ønsker skaberens tilstedeværelse i vore liv. Og er det ikke en konsekvens skaberen må ta` da vi jo er blevet skabt med evnen til vælge til og fra. Hvad vil konsekvensen være for vore sjæle efter dette liv - da vi jo tror, men blot ikke ønsker at skaberens tilstedeværelse i vore liv ?

Svar:

Tak for dine overvejelser. Jeg må indrømme, at de på den ene side er spændende at overveje, og jeg kan godt forstå logikken i din tankegang. På den anden side forstår jeg ikke helt din slutning, når du anerkender Gud – altså den bibelske Gud. Det vil jeg prøve at forklare.

Et liv med eller uden Gud

Den bibelske virkelighedsforståelse postulerer, at Gud findes. Han er virkelig og altings ophav. Livet, skaberværket, ja alt kan i dybeste forstand ikke tænkes uden Gud. Gud ER. Han findes!

Mennesket kan anerkende denne virkelighed, eller fornægte Guds virkelighed, og afvise fællesskab med Gud, være ligeglad, ligegyldig, lunken, afventende osv. Du har ret i, at den risiko løber Gud ved at have givet mennesket evnen til at vælge. Hvis han ikke havde løbet denne risiko, havde der været tale om tvang, og begreber som kærlighed og hengivenhed havde heller ikke været en del af menneskelivet. Mere om det nedenfor.

Tro er et liv

MEN, det er ikke det samme som, at mennesket selv har magt til at vælge Gud, når det vil. Mennesket kan kun komme til at erkende og bekende Gud, hvis Helligånden giver denne tro eller åbenbaring. Tro er ikke en logisk konklusion – et standpunkt. Tro er et liv, troens liv og det er Helligånden, der skaber dette liv i et menneske, og det er denne tro der frelser.

Derfor siger Martin Luther også i sin forklaring til den tredje trosartikel (Apostolske Trosbekendelse), at et menneske kan ikke tro ved egen kraft og magt, men kun når og hvor Helligånden vil det.

Dette er den sande virkelighed. Gud er til – uanset hvad! Sådan beretter de bibelske skrifter det.

Jeg kan bede om, at Gud vil skænke mig denne tro og erkendelse ved sin Helligånd - det er ikke mig, der skaber min egen tro. Der er en afgørende og stor verden til forskel.

Guds kærlige væsen

En del af det der gennem tro åbenbares om Gud er bla., at Gud ønsker fællesskab med ethvert menneske. Han har skabt det til fællesskab. Han ønsker, at det må stå i den mest mulige tætte relation til Ham. Sådan vil en god forældre jo også af hjertet ønske det for sit barn. Det vil være et koldt og sterilt forhold, hvis det var en relationen, der bare eksisterede på et papir uden ord, gerninger, varme, kærlighed og fællesskab.

Derfor forsøger Gud af alle kræfter og på mange mulige – til tider vanvittige – måder at kalde et menneske til tro og fællesskab med sig. At ville fællesskab med mennesket er den dybe konsekvens af Guds kærlighed og væsen. Det er en modsætning til det at overlade mennesket til ensomhed, selvgjorthed, intethed.

Gud vil frelse. Enhver, der kender evangeliet og læser i de bibelske skrifter, kan ikke blive overrasket over dette. Sådan er Gud.

Guds kald

Jeg kan ikke helt gennemskue, hvorfor du mener at kende Gud og anerkende Ham, men samtidig ikke ønsker at have fællesskab med Ham. Hvad er det du vil slippe for? Hans kærlige omsorg, hans vejledning i livet, hans nærhed og trøst, hans tilstedeværelse over alt hvor du er, vel vidende at han vil dig det bedste, hans mulighed for at bruge dig i sin tjeneste, hans kald til dig om kærlighed til dine næste?? Hvad er det du vil undgå? På trods af din indstilling til Gud – og ønske om at han blander sig uden om i dit liv - lyder du til at være usikker på, hvordan Gud vil reagere over for sådan en livsytring.

Gud er ked af sådan en udmelding. Det er han når hans børn afviser hans nærhed. Ikke fordi han er sart. Det er som du siger, en konsekvens af, at han skabte mennesket som menneske, med evnen til at vælge. Men han er ked af det, fordi han ønsker at frelse dig. Frelse ethvert menneske, som tror på Ham. (Johannesevangeliet kapitel 1 vers 1-18 og kapitel 3 vers 16-17 – se også Apostlenes Gerninger kapitel 4 vers 12). Kun ved denne tro, som Helligånden skaber i et menneske, kan et menneske blive frelst og komme ind til den herlighed, Bibelen taler om.

Anden mulighed er fordømmelse. Fordømmelse, fordi et menneske valgte Gud fra – også selvom det sker med flotte undskyldninger, gennemtænkte tanker i redelighedens navn, skin af religiøsitet osv. Alt dette holder ikke for Gud, da vil man møde sin dom til fortabelse. Så tydeligt taler Guds Ord også.

Gå videre med din uro

Du har meget at bygge på. Dit kendskab til Gud, og din accept af, at han er alle tings skaber. Men den ængstelse du går med, om din modvilje mod Guds nærhed og indblanding, den gør du ret i at tage alvorlig. Det er en uro som kan bevæge dig. Min allerførste anbefaling til dig, er at læse i evangelierne - prøv med Johannesevangeliet først – om hvordan Jesus igen og igen opfordrer mennesker til at følge ham. Tro er ikke først og fremmest en logisk tanke-konklusion, men tro er at følge ham, reagere på hans kald, lytte til ham, adlyde ham, dele alt med ham, være sammen med ham, se sit liv i lyset af de ord Jesus har talt til os.

Mit næste råd til dig er at du søger at få talt med en præst eller en anden troende, som du har tillid til, der kan hjælpe dig i dine overvejelser. For det tror jeg, at du har brug for. Du kan også ved at henvende dig til JesusNet/kontakt blive sat i kontakt med en kristen, som du kan maile sammen med. Min anbefaling er i hvert fald at du tager din ængstelse alvorlig - og jeg ønsker for dig, at du finder hvile i troen.


Hans-Ole Bækgaard

Skrevet af:
Hans-Ole Bækgaard

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også