11.08.2004 12:00 Alder: 20 yrs
Jørgen Bloch

Skrevet af:
Jørgen Bloch

Hvordan finder jeg troen igen?

Jeg er opvokset i et kristent hjem og min tro har altid føltes som en indre vished. Jeg følte Gud i mit hjerte, og jeg var tryg. Men i løbet af det seneste år, er den vished og tryghed lige så stillet forsvundet uden nogen åbenbar grund. Jeg har en lille datter på fire år, der ofte stiller kloge spørgsmål om livet og døden og Gud og Himlen. Jeg svarer hende så godt, jeg kan, og hun elsker det - men jeg føler selv, at mine svar lyder mekaniske og hule. Jeg har bedt og bedt om hjælp til at føle Gud i mit hjerte igen. Til at finde visheden og trygheden. Og jeg har læst i Bibelen, men jo mere jeg læser, jo mere tvivler jeg. Hvordan gør jeg? Hvordan får jeg min tro tilbage?

Svar:

Når jeg læser dit spørgsmål tænker jeg på et ord jeg hørte kort efter at jeg selv var kommet til tro på Jesus for mange år siden. Det lyder: Når jeg så på troen, troen svandt! Når jeg så på Jesus, troen vandt!

Tro eller sindsstemning

Jeg tror, at det som du kæmper med, er en kamp som rigtig mange har. Den tid vi lever i er med til at forstærke dette problem. Vi spørger ofte hinanden, hvad føler du for det, eller hvordan har du det med det. På den måde lægger vi hovedvægten på, hvordan min sindsstemning er.

Måske rammer jeg helt ved siden af, men jeg vil alligevel vove at opfordre dig til at overveje, om det er Jesus du ønsker i dit liv, eller om det er tryghedsfølelsen.

Det er ikke forkert at ville være tryg, men der er ikke meget ved at ”føle” sig tryg, hvis alt bryder sammen om mig. Så er det bedre at være bange, men sidde i ly, hvor ulykken ikke kan nå mig. Jeg har længe været glad ved beretningen om udvandringen fra Egypten (Den finder du i 2. Mosebog kapitel kapitel 13). Den sidste nat israelitterne var i Egypten skulle de gå ind i deres huse, efter at de havde slagtet et lam og smurt blodet på deres dørstolper. De havde fået at vide, at døden ville gå gennem Egypten. Jeg forestiller mig, at efterhånden som natten skred frem, har der lydt et større og større smerteskrig fra de hjem, hvor døden gik ind. Jeg tror der var mange bekymrede israelitter den nat, mange havde også egyptiske naboer og var måske ulykkelige på deres vegne. Men det handlede ikke om nogens følelse af tryghed eller mangel på samme. Det handlede om at være der, hvor Gud havde sagt de skulle være.

Tro eller livsform

Du skriver, at du er vokset op i et kristent hjem, og at din tro altid har føltes som en indre vished. Jeg ved godt, at en sådan sætning ikke siger alt om dit trosliv i de år der er gået. Du må dog overveje hvorfor du har tænkt dig selv som en tryg kristen i alle de år. Er det f.eks. fordi du er vokset op i et kristent hjem, og det blev den livsform, som var naturlig for dig. Er det fordi du her havde dit sociale sikkerhedsnet blandt dine kristne venner. Eller var det fordi du ønskede at leve dit liv sammen med Jesus?

Hvilken tryghed var det din tro gav dig? Var det tryghed i form af et økonomisk trygt liv, stabilitet om din livssituation, godt helbred. Eller har du valgt at ville følge Jesus, fordi han kan give dig, hvad Buddha, Muhammed, krystalsten eller nogen som helst anden ikke kan give dig, nemlig evigt liv, en åben dør til himlens og jordens skaber, frelse fra din synd og skyld for blot at nævne noget af alt det Jesus lover os, og som han magter at give os.

En rigtig vej

At du stiller disse vigtige spørgsmål her, er et vidnesbyrd om, at du ikke stiller dig tilfreds med letkøbte svar eller letkøbt tryghed, og det er godt. Det er også muligt, at der er spørgsmål som det kunne være gavnligt at tale om, men ikke i dette åbne forum. Det kunne f.eks. være, om der er noget i dit liv, som bibelen kalder for synd, som ikke kan trives der, hvor Jesus kommer til, men som du ønsker at fastholde. Jeg er overbevist om, at Helligånden rører ved dig, og at du ved at stille spørgsmålene, bevæger dig ind på en god vej. Jeg er heller ikke i tvivl om, at Jesus ønsker at give dig både tryghed og vished, også som en god følelse, men ikke uden at du tror ham, som den han er.

På et tidspunkt spørger Jesus sine disciple om, hvad folk siger om ham. De svarer ham, at nogen siger Elias, andre Johannes Døberen, nogen mener Jeremias, eller en anden profet. Men det afgørende er ikke, hvad andre siger – og hvad de får ud af det: “Men I, hvem siger I, at jeg er? Simon Peter svarede: “Du er Kristus, den levende Guds søn.” Jesu svar er mindst lige så vigtigt, for han siger til Peter: “Salig er du, Simon, Jonas´ søn, for det har kød og blod ikke åbenbaret dig, men min far i himlene.” (Fra Matthæusevangeliet kapitel 16 vers 17). Og det er lige præcis sådan det er. Troen på Jesus finder vi ikke i os selv, men vi får den givet af Gud vores himmelske far. Han åbenbarer for os, hvem Jesus er. Din tro giver sig altså udslag i, hvem du bekender Jesus er... og ikke i om du føler fred, tryghed, glæde...

Derfor: Når du spørger om, hvad du skal gøre, må jeg her sige, at du gør det rigtigt. Fortsæt af den vej, og find et menneske som tror på Jesus, og som du har tillid til, og tal sammen om det her. Svar så også ærligt på spørgsmålet: Hvem tror du, at Jesus er? Det er det, det handler om.


Jørgen Bloch

Skrevet af:
Jørgen Bloch

Lagt på nettet 11.08.2004

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym. Hold øje med den grønne bjælke i bunden af siden med en taleboble, der har teksten: "Ønsker du en snak? Vi sidder klar lige nu"

Læs også