Hvem kan blive præst?

Svar:

En præst i folkekirken aflægger et præsteløfte, og siger ved ordinationen ja til en række spørgsmål. I dette løfte og denne bøn kommer det til udtryk, hvad en præst er og skal gøre. Jeg trykker lige præsteløftet her: 

Præsteløftet:

Jeg N.N., som er lovligt kaldet til ......... og som i min samvittighed ved mig fri for at have benyttet noget uhæderligt middel for at komme ind i dette embede, lover for den alvidende Guds åsyn:

Først: at jeg vil beflitte mig på at forkynde Guds ord rent og purt, således som det findes i de profetiske og apostoliske skrifter og i vor danske evangelisk-lutherske folkekirkes symbolske bøger, med al ærefrygt og sømmelighed forvalte de hellige sakramenter efter Kristi indstiftelse, og såvel her som ved de øvrige hellige handlinger udføre alt i overensstemmelse med de for folkekirken gældende forskrifter.

Fremdeles: at jeg efter evne vil modarbejde misbrug af nådens hellige midler og bekæmpe sådanne lærdomme, som strider mod folkekirkens trosbekendelse; samt at jeg troligt vil arbejde for ungdommens kristelige oplysning og vejledning.

Endelig: at jeg vil stræbe efter, ved flittig og alvorlig granskning af Guds ord og troens hellige lærdomme, altid fuldkomnere at danne og dueliggøre mig til dette hellige embede, og beflitte mig på, som det sømmer sig en ordets tjener, at foregå menigheden med et godt eksempel, således også udførelsen af min tjeneste i dennes forskellige dele med al skyldig lydighed rette mig efter de kirkelige love og anordninger og mod foresatte og kaldsfæller udvise et sådant forhold, at der ikke med grund skal kunne føres klage over mig.

Alt dette lover jeg med regnskabsdagen for øje samvittighedsfuldt at ville holde, efter den nåde, som Gud mig dertil vil give.

Du har ret i at alle kan læse teologi: Troende kristne, søgende, usikre – og ikke-troende. Men teologi er én ting, præstegerning noget andet. Man kan kun blive præst, hvis man kan underskrive præsteløftet.

Med hensyn til ”kald”, er det stadigvæk et relevant begreb. Man skal have et ”indre kald”, så man ved med sig selv, at det er denne gerning, man gerne vil bruge sit liv på. Og så skal man selvfølgelig have et ”ydre kald” fra en menighed, der gerne vil vælge én til at være deres præst.

Der er ikke nogen modsætning mellem kald og uddannelse, for selv om et ungt menneske har lyst til at blive præst, må han/hun også vide nok om Bibelen, troen og kirken – og mennesker – før vedkommende er egnet til det. En menighed kan ikke være tjent med en præst, der ikke er godt uddannet.

Har man en blakket fortid, er det ikke nogen hindring for at tjene Gud. Der er tilgivelse hos Gud for Jesu Kristi skyld for alle synder og fejltrin, når man beder ham om det. Derfor kan man begynde forfra, leve under Guds nåde – og som sådan også være præst med god samvittighed. Tænk på Paulus, der om nogen havde en blakket fortid – den pinte ham nok, men det var tilgivet og han virkede i mange år som Jesu apostel!

Lagt på nettet 31.08.2010