15.11.2006 12:00 Alder: 12 yrs

Skrevet af:
Sten Nielsen

Hvorfor kun nadver i kirken?

I Det Nye Testamente lægges der meget vægt på, at når brødrene mødtes, var de sammen i kærlighed, de bad og delte nadver sammen. Det er helt klart at nadveren var en vigtig del i deres åndelige sammenkomster. Det Nye Testamente lærer os også, at der ligger en stor velsignelse i netop nadveren. Derfor er mit spørgsmål: Hvordan kan det være, at vi ikke har nadver, når vi samles til møde i missionshusene eller i cellegrupperne, når der ligger så stor velsignelse i det? Og skal man være præst for at stå for nadveren? Mister vi ikke en stor velsignelse, når vi kun modtager det i kirken og ikke i det kristne fællesskab, som vi lever og arbejder i?

Svar:

Det er rigtigt, at Det Nye Testamente fortæller om nadveren som noget helt særligt og som en væsentlig – og naturlig – del af de kristnes gudstjenester. Og det er også sandt, at der ligger en stor velsignelse netop i nadveren, hvilket fremgår af dens væsen og indhold: Jesus Kristus er virkelig og reelt til stede i brødets og vinens skikkelse!

Tanken om at forvalte nadveren i mindre og mere private kredse er da heller ikke en fremmed tanke. Og for god ordens skyld skal der gøres opmærksom på, at der findes flere kredse indenfor den danske folkekirke, der har valgt at forvalte nadveren ved møder og sammenkomster i for eksempel missionshuse.

Et sakramente

Når vi i Indre Mission mener, at nadveren hører hjemme i gudstjenesten og må forvaltes af en ordineret præst i folkekirken, skyldes det primært, at nadveren er et sakramente, altså en hellig handling.

Jesus er helt konkret til stede i nadveren, ligesom han er det i dåben, det andet sakramente. Og forvaltningen af sakramenterne ligger traditionelt i hænderne på ordinerede personer og under en gudstjenstlig handling af flere grunde: Man vil sikre nadveren imod misbrug, der i følge Paulus (læs Første Korinterbrev 11,17-32) kan få alvorlige konsekvenser; og gudstjenesten er i øvrigt skabt til at være det sted, hvor den troende styrkes og trøstes både ved ordet og ved sakramenterne.

Hører til i gudstjenesten

Man kan altså sige, at sakramenterne bør forvaltes under ordnede forhold og efter faste ritualer for at undgå misbrug. Og det har kirken igennem århundreder været garanten for. Men er den stadigvæk det? Nogle vil sige nej; jeg vil dertil svare, at det muligvis er rigtigt. Men sakramenterne bør alligevel primært forvaltes i kirken af en ordineret præst, fordi forvaltningen af sakramenterne kan siges at være kirkestiftende. Men vi har jo en kirke.

Netop derfor mener jeg, at vores plads er fortsat i folkekirken, hvor der især i vores tid er brug for mennesker, der kan være med til at pege på Jesus og troen på ham som svaret på tidens mange spørgsmål og uro.

Så nadveren hører hjemme i gudstjenesten, fordi den er blevet til som en del af de troendes gudstjeneste; den hører til i menighedens forsamling, og den må forvaltes under ordnede forhold for således at undgå vilkårlighed og dermed et misbrug.


Skrevet af:
Sten Nielsen

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også