Er uvidenhed om synd en undskyldning?

Når man læser Jakobsbrevet kapitel 4 vers 17, ser man at der står: "Den, der altså ved, hvad der er det rette, men ikke gør det, er en synder." Min logiske sans siger mig, at man deraf kan udlede: "Hvis man ikke er en synder, er det enten fordi man gør det rette eller ikke ved, hvad der er det rette." Kan det virkelig passe, at uvidenhed om synd er en undskyldning for den? Er en kannibal f.eks. lovligt undskyldt, indtil nogen fortæller ham, at det er en synd?

Svar:

Hensigten med verset

Uvidenhed om synd er ingen undskyldning for den. Sådan kan man ikke bruge det konkrete vers, du hentyder til. Verset handler jo netop ikke om uvidenhed om, hvad der er synd, dvs. hvad der er rigtigt og forkert i forhold til Guds vilje. Tværtimod handler verset om dem, som på trods af at de ved, hvad der er det rette, alligevel gør noget andet. Det er ikke det samme som at sige, at hvis man ikke ved, at det man gør er synd, så synder man ikke.

Sammenlign med andre vers med samme hensigt

Når man støder på bibelsteder, som man umiddelbart forbløffes over eller ikke helt kan gennemskue, så skal man prøve at se dem i lyset af andre steder i Bibelen, der handler om det samme. I netop dette tilfælde bliver vi meget klogere, når vi læser Lukasevangeliet kapitel 12, hvor Jesus i en lignelse siger: ”Den tjener, som kender sin herres vilje, men ikke har forberedt eller gjort noget efter hans vilje, han skal have mange prygl. Men den, som ikke kender den, og som har gjort noget, han fortjener straf for, han skal have få prygl.” (vers 47f). Her bliver det gjort klart, at uvidenhed om eller manglende kendskab til, hvad der er rigtigt og forkert, ikke fuldstændig fritager for straf. Paulus er også inde på, at de som ikke har kendskab til loven, dvs. ikke kan vide, hvad der er rigtigt og forkert, alligevel skal gå fortabt. (Romerbrevet kapitel 2 vers 12).

Jakob og gerningerne

I øvrigt, så kan man heller ikke bruge verset til at sige, at når blot man passer på hele tiden at gøre det rette, så synder man ikke. Det er sikkert heller ikke det, du mener – men det er ikke desto mindre præcis det, som mange har fået ud af Jakobsbrevet. Det er et brev, der skal læses med tungen lige i munden, da man ellers godt kan komme til at forstå brevet sådan, at retfærdiggørelsen afhænger af, hvor gode og hvor mange vores gerninger er. Så kan man fejlagtig komme til at konkludere, at det er spørgsmålet om horvidt vi handler rigtigt og forkert, der kommer til at afgøre, om vi bliver frelste. Det, som Jakob er ude på, er imidlertid at sige, at når man først er blevet retfærdiggjort ved tro alene – så følger de gode gerninger automatisk med. Det betyder ikke, at man kan måle på gerningerne, om man nu er frelst.

Luther sagde noget i retning af, at det er ikke det at gøre synd, der gør os til syndere. Det er det, at vi er syndere, der får os til at gøre synd. Vi kan aldrig blive syndfrie – uanset hvor mange gange i løbet af et liv, vi gør det rette; eller uanset hvor uvidende vi er om, at det vi gør er forkert.

Tilbage til nyhedslisten

Skrevet af:
Peter Guldager Dahl

Lagt på nettet 08.02.2006