21.07.2006 12:00 Alder: 12 yrs

Skrevet af:
Peter Guldager Dahl

Hvordan er synd "at gå fejl af målet"?

Jeg er igang med at skrive en opgave med emnet: "Synd - det at gå fejl af målet". Hvad vil i sige målet var i henholdsvis Det Gamle og Det Nye Testamente? Hvad skete der hvis man gik fejl af dette mål?

Svar:

At gå fejl af målet er rigtignok en udmærket beskrivelse af, hvad synd er. Både når det gælder Det Gamle (GT) og Det Nye Testamente (NT). Det græske ord for synd, hamartánein, betyder faktisk helt bogstaveligt, at ramme ved siden af målet.

Du skal elske Gud

Egentlig er målet i GT og NT det samme: At leve i overensstemmelse med Guds vilje, sådan som den er udtrykt igennem hans åbenbaring. Hermed menes ikke blot de ti bud, også kaldet dekalogen (se 2 Mosebog 20,1-17 og 5 Mosebog 5,6-21), men alt det, som Gud åbenbarer i GT gennem Moses og profeterne og i NT ved sin søn Jesus. Og hvad der siges i GT og NT står ikke i modsætning til hinanden. Tværtimod.

Et vers i 5 Mosebog kaldes gerne for israelitterne "trosbekendelse", nemlig 6,4, hvori der står:

Hør, Israel! Herren vor Gud, Herren er én. Derfor skal du elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke.

Det er et bud, der følger umiddelbart efter, at Moses blandt andet har gentaget dekalogen, og forstås som det bud, der står over de andre og som de andre i virkeligheden udspringer af.

I Markusevangeliet 12 kan vi læse om en skriftklog, der spørger Jesus, hvad det største bud er. Jesus svarer ved at citere fra to steder i GT (5 Mosebog 6,4 og 3 Mosebog 19,18):

Jesus svarede: »Det første bud er: ›Hør Israel! Herren vor Gud, Herren er én, og du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind og af hele din styrke.‹ Dernæst kommer: ›Du skal elske din næste som dig selv.‹ Intet andet bud er større end disse.« (Markusevangeliet 12,29-31)

Derfor må vi konkludere, at de love og befalinger, som lyder i Det Gamle Testamente og som Jesus indskærper i Bjergprædikenen (Matthæusevangeliet 5-7), de udspringer af det, som er kernen i, hvad målet er: At vi skal elske Gud. At Jesus også peger på, at vi skal elske vores næste som os selv er udtryk for, at et liv i en kærlighedsrelation til Gud også må have konsekvens for vores levevis. Elsker vi Gud, men ikke vores næste - ja, så er vores kærlighed til Gud overfladisk (se eventuelt 1 Johannesbrev 2,7-11, hvor Johannes udfolder dette.)

At elske Gud og elske vores næste er altså at leve i overenstemmelse med Guds vilje. Og det er det samme i GT og NT.

Et spørgsmål om liv eller død i GT...

Men, så spørger du, hvad der sker, hvis vi går fejl af målet. Læser vi videre i 5. Mosebog 6, så ser vi, at Gud er garant for, at israelitterne vil få et langt liv med velstand, hvis de bare er lydige mod ham (v. 1-3). Underforstået: Hvis de derimod vender ham ryggen, så vil han ikke længere velsigne sit folk med det gode liv.

At forskellen er et spørgsmål om liv og død, kan vi også læse i beretningen om Adam og Eva, som ikke var lydige mod Guds bud om ikke at spise af frugten fra kundskabens træ:

Gud Herren tog mennesket og satte ham i Edens have, for at han skulle dyrke og vogte den. Men Gud Herren gav mennesket den befaling: »Du må spise af alle træerne i haven. Men træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise af, for den dag du spiser af det, skal du dø!«(1 Mosebog 2,15-17)

Det fik helt konkret den konsekvens, at Gud jog dem på porten, så de ikke længere kunne have det fællesskab med Gud, som de var skabt til. Den legemlige død kom ind i verden.

Og at være lydig mod Gud er et spørgsmål om liv og død. Det er helt utvetydigt i de allersidste vers af Moses' afskedstale til israelitterne. Det har meget passende fået overskriften "Livet og dødens vej" i den seneste autoriserede oversættelse af Bibelen. Du får det lige i sin helhed:

Se, jeg stiller dig i dag over for livet og lykken, døden og ulykken. Hvis du lytter til Herren din Guds befalinger, som jeg giver dig i dag, og elsker Herren din Gud, vandrer ad hans veje og holder hans befalinger og love og retsregler, da skal du leve og blive talrig, og Herren din Gud vil velsigne dig i det land, du skal ind og tage i besiddelse.

Men hvis dit hjerte vender sig bort, og du ikke vil høre, men lader dig forlede til at tilbede andre guder og dyrke dem, så kan jeg i dag forsikre jer om, at I vil blive udryddet. I vil ikke få noget langt liv på den jord, du skal tage i besiddelse, når du nu går over Jordan. Jeg tager i dag himlen og jorden til vidne imod jer: Jeg har stillet dig over for livet og døden, velsignelsen og forbandelsen. Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk Herren din Gud, adlyd ham, og hold fast ved ham! Så vil du leve og få et langt liv og bo på den jord, Herren lovede dine fædre Abraham, Isak og Jakob at give dem. (5. Mosebog 30,15-20)

...og i NT

Straffen for at forfejle målet i nytestamentligt perspektiv, ja, det er faktisk også det samme: Vi får ikke mulighed for at have fællesskab med Gud. Men det bliver ikke udtrykt mindre radikalt: Syndens løn er døden! (Romerbrevet 6,23). Det vil sige: Den evige død, fortabelsen.

Ordet 'død' bruges i Bibelen i tre forskellige betydninger. Se evt. dette svar i arkivet for en nærmere udredning af dette: Taler Bibelen om tre former for død?

Jesus siger noget, der ligger helt parallelt med Moses' formaning om at vælge livet:

Gå ind ad den snævre port; for vid er den port, og bred er den vej, der fører til fortabelsen, og der er mange, der går ind ad den. Hvor snæver er ikke den port, og hvor trang er ikke den vej, der fører til livet, og der er få, som finder den! (Matthæusevangeliet 7,13-14)

Jesus vidste godt, at vi mennesker ikke ved egen kraft kan opfylde loven; elske Gud så meget, at vi er 100% lydige mod hans bud. Og når han indskærper den i Bjergprædikenen, så er det netop for at sætte en fed streg under, at hvis vi var overladt til os selv, så var vi fuldstændig chanceløse og måtte gå fortabelsen i møde. Det gælder os alle sammen uden undtagelse. Men den straf, som vi er skyldige til, fordi vi er syndere, der gang på gang vender Gud ryggen i ulydighed, tog Jesus for os. Paulus siger det sådan:

Han slettede vort gældsbevis med alle dets bestemmelser imod os; han fjernede det ved at nagle det til korset." (Kolossenserbrevet 2,14)

Og Jesus siger: ”Jeg er vejen, sandheden og livet” (Johannesevangeliet 14,6a)

Kort sagt: Forskellen på at forfejle og ikke forfejle målet er et spørgsmål om liv og død.


Skrevet af:
Peter Guldager Dahl

Lagt på nettet 21.07.2006

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også