Hvornår forlader sjælen kroppen?
Svar:
For mig, er det et et meget væsentligt spørgsmål, om sjælen overhovedet forlader kroppen, når et menneske dør! Mange af de tanker kristne har gjort sig om dette stammer fra den hedenske filosof, Platon (år 427-347 før Kristus), der mente, at legemet er sjælens fængsel, som sjælen skal frigøres fra.
På den ene side lærer vi, at døden ikke er tilintetgørelse – hverken for sjæl eller legeme – derfor siger Jesus i Johannesevangeliet kapitel 11 vers 25 :
”Jeg er opstandelsen og livet; den som tror på mig, skal leve om han end dør!” Det betyder, at mennesket også i døden har liv, identitet og bevidsthed. (Jf. Jesu lignelse om den rige mand og Lazarus) Men bibelen siger næsten intet om tiden mellem død og opstandelse, så vi skal være meget forsigtige med at overfortolke de ting vi har, og i stedet må vi tage udgangspunkt i de forhold, som Bibelen taler klart om.
Krop og sjæl hænger sammen
Det er grundlæggende en bibelsk tanke at krop og sjæl hænger sammen, og i den forstand giver det ikke mening at forestille sig, at sjælen forlader / løsriver sig fra kroppen. Vi ved fra bibelen, at mennesket er skabt i Guds billede med legeme og sjæl. Livet, som Gud har givet os, er en enhed eller helhed af legeme og sjæl. Når et menneske dør, dør hele mennesket, ligesom hele mennesket opstår på den yderste dag som legeme og sjæl.
Hjernedød
Men det er alligevel ikke helt enkelt. Hvis vi accepterer hjernedødskriteriet, kan vi så sige, at et hjernedødt menneske lever, når kroppen på en eller anden måde bliver holdt kunstigt i live, f. eks. efter en alvorlig trafikulykke, indtil der bliver slukket ved kontakten? Jeg tror det ikke, men erkender at det er et meget belastende spørgsmål, når man står i situationen. Jeg tror, at kroppen (og sjælen) er død, på trods af, at der bliver holdt en blodcirkulation i gang, som gør at f.eks. organerne stadig fungerer.
Mellem død og opstandelse
Vi kommer til kort, dette er et emne, vi ikke kan gennemskue: Livets og dødens hemmeligheder kender alene Gud. Vi siger ved graven ”af jord er du kommet, til jord skal du blive og af jorden skal du igen opstå”. Det er den bibelske opstandelsesvirkelighed, vi beskriver på en måde, som ikke har noget at gøre med at ”sjælen har forladt kroppen” og det er derfor ikke ligegyldige ord – men netop en bekendelse! Det er det hele menneske der er blevet til jord, og det er det hele menneske (krop og sjæl) der igen vil opstå. Det er vores bekendelse på Bibelens grund. Men hvad der sker imellem død og opstandelse, det er meget vanskeligt at sige.
Hvorfor døden er en virkelighed, og hvad den indebærer, ved kun Gud fuldt ud. Men Guds ord åbner i glimt den nye verden for os, så vi i evangeliet om Jesus møder den Gud, ”som gør de døde levende og kalder på det, der ikke er til, så det bliver til.” (Romerbrevet kapitel 4, vers 17)
Vi har nogle andre svar her på JesusNet, som med lidt forskellige vinkler berører samme spørgsmål. Dem vil jeg her henvise dig til.
Hvordan hænger sjæl og legeme sammen?
Hvordan forståes sjæl og legeme, liv og død i GT?
Er mennesket både legeme, sjæl og ånd?
Er der håb om liv ved hjernedød?
Lagt på nettet 31.05.2005
