12.05.2003 12:00 Alder: 22 yrs
Kategori: rel-advent

Skrevet af:
Jørgen Sejergaard

Tror kristne på straf eller frelse efter døden?

Svar:

Bibelen lærer os

1) at livet er en gave fra Gud, og at døden er en straf for menneskenes egoisme og ondskab. Samtidig er døden også en konsekvens af, at vi har brudt med livets Gud. Hvis vi lader være med at indånde ilt og istedet begynder at indånde dødbringende gas, så dør vi. Hvis vi undlader at drikke vand eller spise sund mad, så dør vi også, og det er noget lignende, som er sket i vores gudsforhold. Mennesket er skabt til at leve af sin skaber, og da vi har vendt ham ryggen og søger livskraft andre steder fx hos "afguder" eller os selv, så bliver døden følgen, fordi vores livskraft ganske enkelt bliver opbrugt og fordi de andre ting er som gift for mennesket. Døden er altså lige så meget en logisk konsekvens som en straf. Denne konsekvens omfatter ikke kun mennesket, men også den verden, som mennesket administrerer. Derfor siger Bibelen, at denne verden får ende.

2) at mennesket står til ansvar for sine gerninger og ikke kan løbe fra det. Derfor forsvinder menneskesjælen ikke ved døden, men møder Gud og står til ansvar for ham. Det medfører lidelse. Gud er en fortærende ild, som det er forfædeligt at møde, hvis man ikke er forsonet med ham. Bibelen kalder denne tilstand for Dødsriget.

3) at Gud brænder efter at redde os. Derfor har han besluttet at forsone sig med os og oprette en ny og evig verden til os i stedet for den nuværende, som får ende. Derfor har han sendt Jesus. Han er vores beskytter mod Guds fortærende domsild. Hvis vi kalder på ham, kommer vi ind under hans beskyttelse. Det indebærer

- tilgivelse for vores egoisme og ondskab

- at vi efter døden ikke skal gå til Dødsriget, men være sammen med Gud og Jesus.

- at vi efter denne verdens undergang skal være sammen med Gud og Jesus i paradiset på den nye jord.

Vi får altså det evige liv tilbage, når vi kalder på Jesus. Jesus er livet. Vi forsones med Gud, når vi kalder på ham. Da møder vi Guds væsen ikke som fortærende ild, men som hjertevarme.

Skrevet af:
Jørgen Sejergaard

Lagt på nettet 12.05.2003