01.09.2000 12:00 Alder: 18 yrs
Kategori: Evigheden

Skrevet af:
Jens Henrik Jakobsen

Hvornår kommer man i Himlen?

Jeg har altid troet, at man kom i himlen med det samme, når man døde (hvis man er kristen)....men når jeg læser 1. Tessalonikerbrev 4,15-16 bli'r jeg usikker. Som jeg læser det, skal vi alle ligge i vores grave til Herren kommer igen, og så først da stige til Himmels. Jeg er forvirret...kan I hjælpe mig??? 1. Thess. 4, 15-17: (v. 15) For det siger vi jer med et ord af Herren: Vi, der lever og endnu er her, når Herren kommer, skal ikke gå forud for de hensovede. (v16) For Herren selv vil, når befalingen lyder, når ærkeenglen kalder og Guds basun gjalder, stige ned fra himlen, og de, der er døde i Kristus, skal opstå først. (v17) Så skal vi, der lever og endnu er her, rykkes bort i skyerne sammen med dem for at møde Herren i luften, og så skal vi altid være sammen med Herren

Svar:

Du spørger om en kristen kommer i himlen når man dør eller om der er en "ventetid". Ifølge 1. Tessalonikerbrev kap. 4 vers 15-16 er "de døde i Kristus" endnu ikke stået op. De sover mens de venter på Herrens komme. Når Jesus kommer igen skal de møde ham i luften og "altid være sammen med ham".

Det er naturligt at vi mennesker stiller spørgsmål om, hvordan livet efter døden skal være. Samtidig må vi være klar over, at der er nogle spørgsmål, som vi ikke får svar på. Og vi behøver vel egentlig heller ikke at vide alt. Der er et forhæng, som vi ikke kan se ind bagved. Men så meget mener jeg vi kan læse ud af de bibelske skrifter: Engang i fremtiden - vi ved ikke hvornår - skal Jesus komme igen. Alle mennesker skal bøje sig for ham og erkende, at han er herre. Han skal komme for at "dømme levende og døde", som vi siger vi vores trosbekendelse. Og de, som tilhører ham - hvad enten de til den tid er levende eller døde - skal være sammen med ham. Først da skal opstandelsen ske.

Det er en fremtidig opstandelse. Det er ikke sket endnu. Samtidig lader Bibelen flere steder skinne igennem, at de, som er døde i troen på Kristus, er "hjemme hos Gud". Paulus kan tale om, at han længes efter "at bryde op fra legemet og have hjemme hos Herren" (2.Korintherbrev 5,8). Det at "bryde op fra legemet" og at have "hjemme hos Herren" synes for Paulus at være et og det samme. Der er ingen tidsforskydning. Jesus kan også sige til røveren, der hang på korset ved siden af: Fra i dag skal du være med mig i Paradis. Her synes der heller ikke at være nogen tidsforskel mellem døden og dette at komme i paradis.

Hvordan skal vi skal vi så forene disse forskellige tanker? Personligt opfatter jeg det sådan, at når en kristen er død og lagt i graven, så er det menneske stadigvæk levende for Gud. Det menneske er adskilt fra os. Men det lever stadigvæk i Guds tanke. Det er i Guds hånd eller i Guds varetægt og venter på den dag, da "de døde i Kristus skal opstå". Det betyder ikke, at denne "ventetid" er en bevidst tid for dem. Vi kan måske sammenligne med vi menneskers almindelige nattesøvn. Søvnen er jo en tid uden tidsfornemmelse. Den er som "et nu", "et øjeblik". Derfor kan vi også tage afsked med vore kristne brødre og søstre med troen på at "de er hjemme hos Herren". Og samtidig glæde os til den dag, da vi sammen med dem skal forenes med Herren - og forenes med hinanden.


Skrevet af:
Jens Henrik Jakobsen

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også