Taler Gud og Satan sammen?
Svar:
Det er virkelig meget, meget mærkeligt med den beretning i Jobs Bog! Og der er ikke rigtig noget ellers i Bibelen, der minder om det.
Ellers har Satan og Gud jo ikke meget andet med hinanden at gøre end at kæmpe mod hinanden. Og både Åbenbaringsbogen og Jesus taler om, at Satan smides ud fra Himmelen (Lukasevangeliet 10,18 og Johannes' Åbenbaring 12,9), så det er jo ikke sådan, at de har noget kørende omme backstage ... Så vi ved ikke andet om det, end det der står her hos Job 1 og Job 2. For dér sker det i hvert fald to gange i træk.
Der er åbenbart gået nogen tid imellem (se indledningen til kap. 2). Så jeg forestiller mig (men det er mest gætværk), at Satan - ganske som andre skabte engle - må møde op for at aflægge regnskab for, hvad han har gjort! For så meget ved vi, at Satan netop er sådan en skabt engel. Han er ikke skabt som ond, for Gud skabte i tidernes morgen ikke andet end fuldkommen godt; men han er åbenbart faldet fra Gud i et slags oprør. Så nu er han Guds modstander ("Satan" betyder modstander). Men dermed er han også mindre end Gud, må underlægge sig Gud og besejres af Gud. Og han må så stadig åbenbart aflægge regnskab for sine handlinger, ganske som alle andre skabte væsener, himmelske såvel som jordiske.
Jeg forestiller mig også, at Gud og Satan ikke sådan ligefrem har aftalt regelmæssige status-datoer! Det er nok snarere sådan, at dette evige forhold mellem Gud og Satan har forfatteren skildret dramatisk i sådan et samtalemøde. Så det virkeligt provokerende i teksten er vel allermest det, at Gud overhovedet kan få sig til at give den Onde tilladelse til at røre et af Guds børn ... - men det er en anden historie.
Så spørger du, om ikke det er forkert af Gud at fremhæve Job som bedre end andre. Det tror jeg ikke! Bortset fra, at Gud jo ikke kan gøre noget forkert, giver det egentlig god mening. For der ER forskel på mennesker. Det giver stadig god mening at tale om gode mennesker og onde mennesker, nemlig når man sammenligner mennesker med hinanden. Det gør Bibelen ofte. Det er over for GUD, set i GUDS målestok, at "der ingen forskel; for alle har syndet" (Rom 3,22). Så over for Guds målestok for kærlighed og godhed falder vi alle igennem, og der er ingen forskel på os. Men der er stor forskel på, når vi ser mennesker i forhold til hinanden, om man er et kærligt og godt menneske, eller man er ondskabsfuld og selvisk.
Skrevet af:
Leif Andersen
Lagt på nettet 11.12.2001
