Taler Bibelen ikke om flere guder?
Svar:
Du har ret i, at Bibelen bruger begrebet guder, men der er ikke tale om polyteisme. Ordet "guder" bruges i Bibelen som hovedregel om falske guder (afguder, "møgguder"), hvis dyrkelse i virkeligheden er dyrkelse af dæmoner:
"Hvad vil jeg sige med dette? At det, som ofres til afguder, er noget, eller at afguder er noget? Nej, men at det, der ofres, ofres til dæmoner og ikke til Gud, og jeg vil ikke, at I skal have fællesskab med dæmonerne."(1. Korintherbrev 10,19-22).
Der er kun én Gud
"Guder" og den beslægtede betegnelse "gudssønner" kan dog også sigte til engle, og i et tilfælde er der endda tale om mennesker.
(som f.eks. i Salmerne 82,6. Johannes evangeliet kapitel 10 vers 34 f). Men ingen af disse tåler nogen sammenligning med GUD, som er fra evighed til evighed, den almægtige og alkærlige skaber af alt og alle, Herren, som alene skal tilbedes. Her er to eksempler fra Åbenbaringsbogen, hvor Johannes gribes af ærefrygt foran engle, der træder frem for ham. Men deres reaktion er klar, Kun Gud skal tilbedes. Han alene er Gud.
"Og englen sagde til mig: »Skriv: Salige er de, der er indbudt til Lammets bryllupsfest.« Og den sagde til mig: »Det er Guds sande ord.« Jeg faldt ned for dens fødder for at tilbede den, men den sagde: »Nej! Jeg er kun tjener som du og dine brødre, der holder fast ved Jesu vidnesbyrd. Gud skal du tilbede.« For Jesu vidnesbyrd er profetiens ånd." (Johannes Åbenbaring kapitel 19 vers 9-10)
"Men englen sagde til mig: »Nej! Jeg er kun tjener som du og dine brødre, profeterne, og som de, der holder fast ved ordene i denne bog. Gud skal du tilbede." (Johannes Åbenbaring kapitel 22 vers 9)
Satan - en falden engel
Om Satan og hans engle fortæller Bibelen ikke mere end nødvendigt. Almindeligvis forstås det sådan, at han oprindelig var en mægtig engel, som i sin storhed fik den hovmodige tanke, at han selv ville være Gud. Han gjorde oprør for at røve Guds trone og drog andre engle med sig i oprøret og forledte siden i Slangens skikkelse også mennesket til syndefaldet. Om dæmonernes herkomst hersker der forskellige meninger, men det synes, som om i hvert fald deres øverste rangklasser er de faldne engle.
Kampen mellem det gode og onde
Den kamp, der i denne verden altid raser mellem gode og onde magter, er der en bevidsthed om også hos hedninger som de gamle nordboer med deres myter om aser og jætter, eller f.eks. de gamle grækere med deres tilsvarende historier om titanernes og giganternes forsøg på at styrte guderne. Men hvad Bibelen beretter om ærkeenglen Mikaels og hans englehærs kamp mod dragen (Satan) og hans (faldne) engle, er ikke myter, men virkelighed. (Johannes Åbenbaring kapitel 12)
Og det samme er den kamp, vi selv som kristne står i: "For os står kampen ikke mod kød og blod, men mod myndigheder og magter, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet" (Efeserbrevet kapitel 6 vers 12).
Sejren er Guds
Hvad alt i sidste instans drejer sig om, er, at Gud i Kristus har overvundet Satan, og hvor satanisk det end stadig kan gå til i verden, lever vi frem mod den store dag, hvor Kristus kommer igen, og synd og død og Djævel skal være borte for evigt. Gud består til evigtid: "Jeg er Alfa og Omega, den første og den sidste, begyndelsen og enden" (Johannes Åbenbaring kapitel 22 vers 13)
Lagt på nettet 16.11.2005
