08.08.2005 12:00 Age: 19 yrs
Forfatterprofil

Hvorfor måtte David ikke holde folketælling?

Hvorfor er det så slemt, at David holder folketællingen i 1. Krønikebog, kap. 21?

Svar:

Davids begær efter magt og status

Det er ikke selve folketællingen, der var noget galt med, men den syndige ærgerrighed, der lå bag. David ønskede at måle sin egen styrke ved at holde mandtal i stedet for at lade alt bero på Herren og hans styrke. Vi hører intet om, at David spurgte om Guds vilje i denne sag – hverken i 1. Krønikebog kapitel 21 eller i parallelteksten i 2. Samuel kapitel 24 (som er noget anderledes)!

Det er muligt, at det der sker med folketællingen er, at David faldt for fristelsen til at mene, at hans styrke var identisk med hans militære magt. Folketælling fra Aroer ved Arnonfloden hinsides Dødehavet til Dan i det nordligste, hele vejen mod syd til Beersjeba gav et ganske overvældende resultat – for kong David at se! Han var virkelig en stor konge. Men Gud straffede hans hovmod, og sendte pesten.

Pesten var et symbol på Guds vrede, og viser os at den hårdeste tugt, en synder kan komme ud for, er at blive gjort til slave af sit eget begær og ærgerrighed. Derved viste Gud David, at Gud havde overgivet ham til Satans fristende og ødelæggende magt, og at dette forhold lå bag folketællingen.

Heldigvis omvendte David sig…..

Slutbemærkning: Mange mener, at de to nævnte kapitler hører til de mest mystiske i Bibelen og, at vi derfor langtfra forstår hverken baggrunden for eller den fulde betydning af det, der skete f. eks. da Satan nævnes i teksten!


Forfatterprofil

Lagt på nettet 08.08.2005

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym. Hold øje med den grønne bjælke i bunden af siden med en taleboble, der har teksten: "Ønsker du en snak? Vi sidder klar lige nu"

Læs også