Er handicappede ikke ligeværdige i Bibelen?

---

Svar:

Kære spørger

Tak for dit spørgsmål og din undren over, hvad Jesus mon mener i denne sammenhæng. Det er vigtigt at lægge mærke til, at budskabet kommer i form af en lignelse. I en anden lignelse tidligere i samme kapitel omtaler Jesus den samme gruppe af handicappede.

Om adgang til Guds rige

Begge lignelser handler om, hvem der har adgang til Guds rige, til det store messianske festmåltid, som skal være engang, når Messias kommer. Jøderne havde den forståelse, at den tid først vil komme ved dagenes ende. Jesu pointe er derimod, at det sker lige her og nu - ved ham. Frelsens løfter kommer nær til mennesker ved Jesus Kristus. Er det kun for nogle særligt udvalgte, eller er det for alle? Gælder pagten med Gud kun for nogle, som nærmest regner sig selv med som en selvfølge – for eksempel ved at de tilhører det jødiske folk, eller at de kan gøre gengæld for Guds goder?

For jøder først, og så for hedninger

Det er en bibelsk tankegang om mission, at det er for jøder først og dernæst for hedninger (se bl.a. Matthæusevangeliet 28,19-20; Apostlenes Gerninger 1,8 og Romerbrevet 1,16). Jesus var jøde af fødsel og kom til sit eget folk, men er samtidig verdens Frelser. Derfor møder Jesus også - og taler som regel – først til jøder, inden han henvender sig til andre folkeslag af hedensk herkomst.

Den missionsstrategi er udtrykt i lignelsen du spørger til. Værten indbyder dem, som ligger lige for. De burde – nærmest med selvfølge sige ’ja tak’ – men underskylder sig og afviser. Faktisk stikker de hver især en løgn om hvorfor de ikke kan komme, da værtens tjener henvender sig til dem.

Værten er Gud, tjeneren er budbringer fra Gud. Afviser de tjeneren, afviser de reelt Gud. De, som inviteres først, er det jødiske folk, og kritikken går her særligt på de religiøse ledere, som burde vide bedre, men som afviser Jesus. Derfor går invitationen videre.

Dem udenfor inviteres indenfor

Gruppen fattige, vanføre, blinde og lamme hører i den gamle pagt til dem, som ikke har adgang til at være i templet og i sig selv træde frem for Gud. Det var nemlig en almen opfattelse blandt jøderne, at de som var ramt af sygdom eller andre kummerlige forhold, var under Guds straf på grund af synd eller skyld hos dem selv. De var udenfor.

Det radikale er nu, at Jesus siger, at dem, som ikke automatisk hører med indenfor, dem som man ikke regnede, med åndeligt set, de inviteres nu til at høre med på lige fod med alle andre. Gruppen af handicappede bliver et udtryk for andre folkeslag end de jødiske, altså hedninger, ja næste gruppe som inviteres er dem, som kunne regnes endnu mere udenfor (barbarer m.fl.).

Frelsen må nå ud til alle

Guds ønsker, at ”hans hus må blive fyldt” (Lukasevangeliet 14,23). Budskabet må lyde vidt og bredt til alle i hele verden. Invitationen er ikke forbeholdt nogle få, dem som er gode nok, dem som automatisk kan regnes med, dem som kan gøre sig fortjent til det. Nej, invitationen er overraskende for alle – for enhver, som ikke af sig selv kan gøre gengæld, men blot tage imod i dyb taknemmelighed. Og så prise Gud nu og i al evighed for, at han alene sørger for vores frelse ved Jesus Kristus.

Gud holder fast ved sin missionsstrategi i både Gammel og Ny Testamente. Det kommer også til udtryk i denne lignelse og det vers, du spørger til. Derfor opbygger Jesus sin forkyndende fortælling på denne måde.

---

Skrevet af:
Hans-Ole Bækgaard

Lagt på nettet 27.03.2014