19.05.2004 12:00 Age: 21 yrs

Skrevet af:
Jørgen Sejergaard

Blev Jesus på korset rigtig forladt af Gud?

Svar:

Gud er ikke sart

Så vidt jeg ser det, er der en bestemt svaghed i dit eget svar, som medfører, at din lærer stiller det spørgsmål, du har svært ved at svare på.

Svagheden ligger i udtrykket: “at Gud ikke kan tåle synd”. Det, du og jeg nok lægger i dette udtryk er, at Gud ikke kan have et fredeligt forhold til synden, dvs. Ondskaben. Men andre, som ikke er fortrolige med den prædiketradition, der anvender dette udtryk, hører det sådan, at Gud er ligesom en svag person, der ikke kan tåle træk. Det er ikke det, det handler om. Sandheden er jo lige omvendt: at en synder ikke kan tåle Gud i den forstand, at han han vil dø, hvis han ser Gud (ingen kan se Gud og leve). Det er synderen, der går til grunde, når han møder Gud. Synden kan ikke skade Gud på nogen måde! Men Gud bliver vred over vores ondskab, og den vrede er dræbende.

Forvirrende udtryk

Derfor vil jeg anbefale dig og alle andre, at man ikke anvender dette udtryk, at Gud ikke kan tåle synd, for det er simpelthen forvirrende. På den måde kan du fint gøre rede for, at mennesket Jesus, som også er Gud i den forstand, at han er Guds andet jeg, kunne klare at være sammen med syndere. De kunne nemlig ikke smudse ham til, men han kunne rense dem.

Fra Guds kærlighed til Guds vrede

Dernæst vil jeg gerne uddybe lidt om den gudsforladthed, Jesus oplevede på korset. Ingen kan blive forladt af Gud i den forstand, at Gud ikke er til stede, for Gud er til stede overalt. Det ser vi tydeligt i Salme 139 (Salmernes bog kapitel 139 i Det gamle Testamente). Men man kan blive forladt af hans kærlighed således, at kun Guds vrede er tilstede. Og det er det, Jesus oplever.

Vredens bæger

Det synspunkt understøttes også af et udsagn af Jesus, nemlig i Johannes-evangeliet kapitel 18, vers 11, hvor Jesus - da han arresteres i Getsemane have - siger til Peter: "Skulle jeg ikke drikke det bæger, som Faderen har givet mig?"

I selve sammenhængen er dette udtryk, "bægeret", ikke forklaret, så derfor må vi se på baggrunden for dette udtryk, og det finder vi i Det gamle Testamente. Her ser vi, at Gud kan række mennesker enten et godt bæger eller et bæger fyldt med hans vrede. Noget tredje forekommer ikke. Det samme gælder i Ny Testamente, f.eks. i Johs Åbenbaring. Det eneste bæger, som ikke er forklaret, er dette bæger, Jesus omtaler her i Getsemane have, men det er meget klart ud fra sammenhængen, at det er noget ubehageligt, ja vanskeligt. Derfor kan det kun være et vredesbæger, Jesus skal drikke.

Velsignelse eller forbandelse

Denne omtale af bægeret er en hjælp til at forstå, hvad der skete, fordi vi dermed har et yderligere udsagn af Jesus end hans råb på korset: “Min Gud hvorfor har du forladt mig”. Men det kan også være en vanskelighed, fordi man så også skal holde styr på alle de steder, hvor et sådant "bæger" er omtalt. Men det er altså et jødisk, bibelsk billede for velsignelse eller forbandelse fra Gud. Nadverens vin kaldes "velsignelsens bæger" i Paulus første brev til korinterne, kapitel 10 vers 16, og profeten Jeremias skriver i sin bog, kapitel 25 vers 15, at Gud taler om et vredens bæger, som en række folkeslag skal drikke. Man kan også læse om et vredens bæger i Johannes' Åbenbaring, kapitel 14 vers 9-11.

Det korte af det lange er, at Jesus, som er Guds andet jeg, kunne omgås (tåle) syndere, fordi han var sendt af Gud for at rense dem fra synden og beskytte dem mod dommen. Og ligeledes, at Jesus blev forladt af Guds nåde eller kærlighed på korset, fordi han dér mødte Guds dom eller vrede over os syndere. Meningen var, at han han skulle standse denne vrede på dens vej mod os. Drikke Guds vredesbæger for os.

Jesus standsede forbandelsen

Jesu modstandere havde nok forestillet sig, at de ved at idømme ham korsfæstelse ville bringe Guds forbandelse over ham, så de én gang for alle slap af med ham, men i stedet gik det lige modsat, at Jesus standsede denne forbandelse på dens vej mod os, således, at man bag ved ham - og kun dér - er beskyttet mod denne vrede.

Baggrunden for denne opfattelse er igen den gammeltestamentlige ramme, hvorudfra Jesus og apostlene forstår Jesu død. Profeten Ezekiel beretter i kapitel 22 vers 18-31, at Gud ville udøse sin vrede over Jerusalem pga dens onde gerninger. Gud søgte så efter én iblandt dem til at stille sig i murbruddet som beskytter mod Guds egen vrede, men han fandt ingen og så udøste han sin vrede over dem.

Tilsvarende læser vi i Fjerde Mosebog, kapitel 17 vers 6-15, hvordan ypperstepræsten Aron standsede Guds vrede med et offer, og det samme gjorde kong David, som du kan læse om i Anden Samuelsbog kapitel 24 vers 25.

Jesus er den evige ypperstepræst, som har bragt sig selv som offer for hele verden. Det kan vi læse om i Det nye Testamente i brevet til hebræerne, som netop forstår Jesu død ud fra, hvad der i Det gamle Testamente siges om ypperstepræsternes ofringer og hele tjeneste.

Med andre ord: Jesus kan godt udholde (tåle) syndere, men hvis han ikke ved sin død havde standset Guds vrede over os syndere, så kunne ingen synder udholde at møde Jesus på Dommedag. Pga Jesu død er det muligt at møde Jesus som sin frelser nu og på Dommedag.

Jeg håber, at dette svar klarer begreberne, så du kan svare din lærer og dine klassekammerater. Ellers må du spørge igen.

Skrevet af:
Jørgen Sejergaard

Lagt på nettet 19.05.2004