Tillader Bibelen vrede?

---

YES, der findes en tilladt vrede. Mere end det: Der findes en nødvendig vrede. Der findes selvfølgelig også en syndig og usund vrede; men det kan faktisk være forkert IKKE at blive vred.

Eksemplet med Jesus i templet er jo mildest talt ikke det eneste eksempel på, at Gud og Jesus bliver vrede. Når de møder ondskab og synd, møder de den med vrede. Netop, fordi de er kærlighedens Gud, kan de ikke reagere anderledes; de kan ikke se gennem fingre med det, der ødelægger mennesker. Derfor er deres nåde heller ikke overbærenhed; den er tilgivelse! Gud tilgiver det, der virkelig er ondt og forkert - og denne tilgivelse koster hans egen søns liv. Guds søn dør under Guds vrede, fordi Guds vrede virkelig er en realitet.

Men hvis vi skal ligne Gud, så må vi også ligne ham i hans vrede, når vi møder ægte, ædende ondskab. Derfor ser du også, at selv de bedste og kærligste i Bibelen bliver vrede. Anderledes kan kærlighed ikke reagere!

Men det er rigtigt, at der samtidig i Bibelen er stærke advarsler imod vreden: "Det skal I vide, mine kære brødre: Enhver skal være snar til at høre, men sen til at tale, sen til vrede, for et menneskes vrede udretter intet, der er retfærdigt for Gud." (Jakobs brev 1,19f). Man skal være SEN TIL vrede, dvs den skal komme meget nødigt, kun når det er nødvendigt og rigtigt. For hvis den kun er "et menneskes vrede", er den unyttig, ja skadelig. Men læg mærke til, at der andre steder ligefrem kan stå: "Bliv blot vrede, men synd ikke. Lad ikke solen gå ned over jeres vrede, og giv ikke plads for Djævelen" (Paulus' brev til Efeserne 4,26f). Man skal altså sørge for at blive vred uden at synde!! - og vreden må ikke sejre over en, så den bliver siddende og æder en op.

Men hvad er da god vrede, og hvad er ond vrede? - Man kunne skelne sådan her:

1. RASERIET er en ond vrede. Det er den ødelæggende vrede, som raser ud og river ned omkring sig, som ikke er konstruktiv, men destruktiv. Det er den, som rammer ud efter de forkerte, eller som ødelægger for at hævne sig.

2. BITTERHEDEN er en ond vrede. Det er den ødelæggende vrede, som ikke raser udad, men æder sig indad i ens eget sind: Vreden får aldrig udløb og rammer ikke den skyldige, men rammer en selv (og i anden fase også begynder at ramme ud efter andre, som ikke har gjort det ringeste forkert, men som blot tilfældigvis er i nærheden, når det koger over).

3. HARMEN er en god vrede. Den er afbalanceret. Den hverken underspiller eller overspiller. Den tager konflikten op i stedet for at stikke af. Den straffer, når dét er konstruktivt, og lader det hele være glemt, når dét er konstruktivt. Den rammer de rigtige og aldrig de forkerte.

Det er ret indlysende, at det tager et helt livs øvelse at ramme rigtigt her! Vrede er noget af det i verden, der er vanskeligst at håndtere rigtigt. Men på den anden side er det også noget af det mest konstruktive og spændende i verden, når det virkelig lykkes. Og det SKAL lykkes; der er alt for megen konfliktsky, hyklerisk venlighed iblandt os, der ikke tør tage konflitkterne op, når de er nødvendige. Og så ligger de og rådner nedenunder i stedet!

Hvad så, når vreden har haft sin ret og sin tid? - så er tiden inde til tilgivelse! Ellers sejrer vreden.

---

Skrevet af:
Leif Andersen

Lagt på nettet 12.06.2002