Er det kun kristne som tror på Jesus?

Hvis man tror, at det kun er kristne, der forholder sig til Jesus, så tager man fejl. Også jøder og muslimer mener, at Jesus har levet. Jødedom og islam har det til fælles med kristendommen, at de begge tror på én Gud og fører deres tro tilbage til Abraham i det Gamle Testamente. Kendskabet til Jesus er imidlertid ikke begrænset til de religioner, som ligner kristendommen mest. I såvel hinduisme som buddhisme kan man tale om Jesus, og det samme gør sig gældende i store dele af den religiøsitet, som bredt kan betegnes som “new age”. Jesus er altså ikke forbeholdt kristendommen, men som vi skal se, så forståes Jesus meget forskelligt i de forskellige religioner og ikke alle forståelser af Jesus er forenelige med kristendommens forståelse af Jesus.

Andre religioners forståelse af Jesus

Jeg vil i det følgende skitsere hvordan Jesus opfattes i henholdsvis islam, jødedom, hinduisme, og buddhisme, samt hvordan disse opfattelser forholder sig til kristendommens opfattelse af Jesus. Det siger sig selv, at det ikke bliver en fyldestgørende gennemgang, så for de af jer, der er interesserede i at vide mere, vil jeg løbende anbefale litteratur og henvise til links, hvor I kan finde yderligere oplysninger.

Islams forståelse af Jesus

Gud er én

Kernen i islams Gudstro er troen på at Allah , som er den arabiske betegnelse for Gud, er én. Der er ikke plads til nogen ved siden af Gud, hvorfor troen på Jesus som Guds søn er Gudsbespottelig. Jesus ses derfor som Guds profet på linie med Muhammed. Muhammed er dog vigtigere end Jesus, fordi det var Muhammed, som modtog Koranen, som bogstaveligt talt er Guds åbenbaring fra ord til andet. I kristendommen er det Jesus, som er Guds åbenbaring. Det er altså ikke sådan, at den plads Jesus har i den kristne tro svarer til den plads Muhammed har i islam. Jesu plads i kristendommen svarer til Koranens plads i islam. I islam blev “ordet bog” i kristendommen blev “ordet kød”.

At kende Guds vilje eller at kende Guds væsen

I islam ses mennesket som værende i stand til at gøre Guds vilje og dermed opnå fællesskab med Gud, hvis det blot får den rette vejledning. Den vejledning gives i koranen, hvor Gud viser sin vilje med menneskets liv. Kristendommen anser derimod mennesket for at være ude af stand til at gøre Guds vilje ved egen kraft og dermed er mennesket også ude af stand til ved egen kraft at opnå fællesskab med Gud. Men kristendommen fortæller, at Gud elsker os og vil være sammen med os. Derfor blev Gud menneske i Jesus og kom til os, han viste os sit væsen - at Han vitterligt er kærlighed. Det ville være helt utænkeligt i islam, hvor Gud anses for at være alt for ophøjet til at blive menneske. Det anses for at være Gudsbespotteligt på samme måde, som det er Gudsbespotteligt, at Gud skulle have en søn. Her ser vi en anden grundlæggende forskel mellem islam og kristendom. I islam kan man tale om, at Gud er lige så nær ved mennesker som vores egen halspulsåre, i kristendommen tales der om en Gud, der blev menneske og påtog sig lidelse og død for menneskets skyld.

Jesus - en profet

At Jesus ikke anses for at være Guds Søn betyder ikke, at han ikke har nogen betydning i islam. Han anses for at være den mest betydningsfulde profet næst efter Muhammed og han nævnes flere gange i Koranen. Men muslimer mener ikke, at Jesus havde enestående betydning. “I det hele taget er Koranens lære om Jesus enkel: hans fødsel var ekstraordinær, men ikke enestående; han var en syndfri og retfærdig mand, som Gud gav magt til at udføre mirakler. Han var en lydig Guds tjener; der prædikede det samme budskab som Muhammed, hans tjeneste var begrænset til jøderne, som ikke accepterede ham. Og han blev ikke korsfæstet.” (Niels Henrik Arendt: “Gud er stor” p. 61). At Jesus, Guds profet skulle være korsfæstet er helt utænkeligt i en muslimsk tankegang og her knytter islam til ved et udsagn i det Gamle Testamente: “Forbandet er enhver, der hænger på et træ” (5. Mos 21:23). “Jesus var Guds sendebud, et udvalgt og helligt menneske. Det er toppunktet af uretfærdighed at tro, at en sådan udvalgt - om også kun for en tid - blev hængt på et kors og døde, og dermed blev til en forbandet.” (Nasir Ahmad: “Sandheden om jesu korsfæstelse” p. 15)

Jesus i Kashmir

Ahmadiyya-muslimerne tror, at nok blev Jesus hængt op på korset, men han døde ikke. Efter tre dages bevidstløshed vågnede han i graven og flygtede, først til Gallilæa, dernæst til Damascus og siden til Afghanistan og Kashmir, hvor han prædikede for de 10 stammer af Israels folk, der levede i landflygtighed. Han reformerede også buddhismen og døde i en alder af 125 år. Dette anser de fleste muslimer for at være kætteri, men Ahmadiyya-muslimernes tro har vundet indpas i nogle “New Age” sammenhænge. Dette syn på Jesus er umuligt at forene med den kristne tro, hvor Jesu død og opstandelse er af afgørende betydning.

Yderligere oplysninger om islam

Du kan finde yderligere oplysninger om islam på www.islam.dk, som er en muslimsk website, på Kristent Informations- og Videnscenter om Islam og Kristendom (KIVIK) og Islamisk-Kristent Studiecenter, samt på www.religion.dk (Kristeligt Dagblads religionsportal), og på Religionsguiden, en vejviser til flygtninge og indvandreres religioner i Danmark, (Dansk Flygtningehjælp og Syddansk Universitet). Derudover er "Gud er stor" af Niels Henrik Arendt en glimrende indføring i islam ligesom bladet IKON nr. 5 og nr. 30, som fåes ved henvendelse til IKON Danmark, er værd at læse.

Jødedommens forståelse af Jesus

Gud - ophøjet og personlig

Jøderne tror på Gud som skaber. Menneskene blev skabt i Guds billede, de er hans børn. Gud er ophøjet og mægtig, men også en personlig Gud man kan henvende sig til. På det punkt ligner jødedom og kristendom hinanden til forveksling, og det bliver klart, at kristendommen bygger på den jødiske tro. 

Pagter

Jødedommen tror, at Gud er bamhjertig og kærlig, det viser sig bl.a. i, at han opretter pagter med menneskeheden som sådan og med det jødiske folk i særdeleshed. Pagter er “aftaler”, hvor Gud lover at være med sit folk. Pagten med Noah gælder alle mennesker. Her lover Gud, at Han aldrig mere vil lade en vandflod ødelægge menneskeheden. Pagten med Abraham, hvor Gud gør Abraham til stamfader for jøderne, og lover Abraham at hans efterkommere, at de skal bo i det land Gud vil føre ham til og pagten på Sinaj, hvor Gud giver jøderne loven, er pagter med det jødiske folk. Loven er ikke bare de 10 bud, men 613 påbud. Nogle af budene drejer sig om samfundsforhold, nogle drejer sig om gudstjeneste, nogle drejer sig om etik, men fælles for dem alle er, at de gives af kærlighed. Det er ikke bud der skal opfyldes, så man kan fortjene frelsen, men bud der skal opfyldes i lydighed overfor Gud. Det viser sig også i, at det der står i budene ikke er et afkrydsningsskema, så man kan sige, at når man gør sådan og sådan, så er alt i orden. Det er mindstekrav. Endvidere er ydre opfyldelse af budene ikke nok, det skal være en hjertets opfyldelse af budene. Kristendommen taler også om pagter, men her tales der ikke om pagter, som gælder det jødiske folk alene, men om en ny pagt, som Jesus opretter. Denne pagt gælder alle mennesker. 

Loven kan opfyldes

Jøderne mener at Guds lov kan opfyldes af mennesker, det er ikke umulige krav Gud stiller til sit folk. Når mennesket ikke opfylder loven og det sker hele tiden fordi menneskene er svage, så vil Gud tilgive. Her træder én af forskellene mellem jødedom og kristendom frem, idet kristendommen fortæller, at mennesket ikke kan opfylde Guds krav, og at Gud derfor blev menneske i Jesus, som opfyldte Guds krav istedet for for os. Først derefter kan vi som mennesker søge at gøre Guds vilje. 

Messias

Jøderne forventer en Messias-skikkelse. De læser profetier i GT og tolker dem således at Messias skal komme og oprette et fredsrige. En vigtig grund til, at de ikke anerkender Jesus som Messias, er, at dette fredsrige ikke er synligt idag. Nogle tolker Messias som en person, andre som en messiansk tid der skal komme. Den helt store forskel mellem jødedom og kristendom ligger her - et af kristendommens mest centrale udsagn er, at Messias er kommet, og at det skete for ca. 2000 år siden, da Jesus blev født i Bethelem. 

Jesus i jødedommen

At Jesus ikke er Messias, betyder ikke, at han ikke er til stede i jødedommen. Men han ses som værende en profet. Her i ligner jødedommens og islams syn på Jesus hinanden 

Yderligere oplysninger om jødedommen

I kan finde yderligere oplysninger om jødedommen på Religionsguiden, en vejviser til flygtninge og indvandreres religioner i Danmark, (Dansk Flygtningehjælp og Syddansk Universitet) og på www.religion.dk (Kristeligt Dagblads religionsportal).

Hinduismens forståelse af Jesus

Hinduisme er mange ting

Hinduisme som religion er svær at sætte på én formel - der er snarere tale om en række strømninger båret af en grundlæggende fælles tilværelsesforståelse (Heinrich Pedersen: “Hinduismer i Øst og Vest” p. 7). Denne fælles tilværelsesforståelse kan siges at bygge på troen på et allestedsnærværende væsen, Brahman som genfindes i hvert enkelt menneskes sjæl som Atman. 

Karma, samsara og moksha

Tilværelsen forståes som et hjul (samsara), alt genfødes i henhold til den karma (loven om årsag og virkning) man har opsamlet, indtil man har udviklet sig så meget, at der ikke er mere karma tilbage og man opnår moksha (udfrielse). Hinduisme er for det meste en tolerant religion, som anerkender, at der kan være mange veje til udfrielse. 

Hinduismens Jesus

Ligesom hinduisme er mange ting, således eksisterer der også forskellige opfattelser af Jesus i hinduismen. Jesus er blevet inkorporeret i hinduismen i løbet af de sidste godt 200 år, hvilket til dels skyldes kristen påvirkning af hinduismen som hinduismen pga. sin rummelighed og tolerance har taget til sig. Nogle har set Jesus som en stor mand men koncentreret sig om hans lære, særligt Bjergprædikenen, og sorteret forestillingen om Jesu guddommelighed fra som værende mytisk stof. Andre har set ham som en yogi eller en avartar (en guddommelig genfødsel). I alle tilfælde er det forestillinger, som adskiller sig radikalt fra den kristne forståelse af Jesus, idet ingen af dem regner med Jesus som Guds Søn og Guds endegyldige åbenbaring. Yderligere oplysninger om hinduisme på Religionsguiden, en vejviser til flygtninge og indvandreres religioner i Danmark, (Dansk Flygtningehjælp og Syddansk Universitet) og på www.religion.dk (Kristeligt Dagblads religionsportal) eller ved at læse Heinrich Pedersen: “Hinduismer i Øst og Vest”.

Buddhismens forståelse af Jesus

En ateistisk religion

Buddhisme er en ateistisk religion forstået på den måde, at Gud ikke spiller nogen rolle i buddhismen, Buddha var den første som opnåede udfrielse, og han viser vejen andre kan gå. Vi er så at sige alle buddhaer, vi ved det bare ikke endnu. 

Karma, samsara og nirvana

Buddhismens tilværelsesforståelse er cyklisk på samme måde som hinduismens tilværelsesforståelse. Buddhismen ser livet som lidelse, hvor karmaloven (loven om årsag og virkning) holder alt fast i samsara (tilværelsens hjul) og målet er det samme som i hinduismen - udfrielse fra livet (nirvana). Det skal her pointeres, at det liv, mennesket skal udfries fra blot er forgængelighed og lidelse. 

Forgængelighed

Det er ikke individet eller en “sjæl” der genfødes, buddhismen mener ikke, mennesket har en sjæl, men en række elementer som går igen og igen og kombineres på stadigt nye måder. At det forholder sig således er kernen i den indsigt Buddha opnåede, og det er netop menneskets holden fast i sit eget “jeg” og illusionen om at den synlige virkelighed er andet og mere end forgængelighed, der fastholder os i lidelsen og forhindrer os i at opnå den udfrielse, som Buddha opnåede. Først når man ikke længere hænger fast i alt det, der binder os til livet, heriblandt relationerne til andre mennesker, som er lige så forgængelige som alt andet, først da kan man opnå udfrielse. Kristendommen derimod lærer, at alt er skabt og villet af Gud og dermed godt. Livet er ikke lidelse ifølge en kristen tankegang. Det betyder ikke, at kristne ikke kender til lidelse, men lidelsen er en følge af synden, og Jesu gerning var ifølge den kristne tro ikke at overvinde livet, men at overvinde det, der ødelægger livet. På samme måde med forgængeligheden. Jesu mål var ikke at lære os at erkende forgængeligheden. Jesus gav os håb og tro på, at han allerde har overvundet livets forgængelighed. 

Buddhismens Jesus

En ateistisk religion har ikke plads til Guds Søn, men når Buddha var den, der viste vejen andre kan gå, så åbnes der op for at se Jesus som én, der har gennemgået samme udvikling som Buddha og derrmed se Jesus som én, der er i stand til at hjælpe andre til oplysning på sanmme måde som Buddha. Dette adskiller sig fra kristendommens syn på Jesus, hvor Jesus ses som Guds Søn. Her er Jesus ikke én af mange, som hjælper andre til oplysning, her er Jesus Gud selv der blev menneske, hvilket er uden sidestykke i historien. Mange buddhister nærer stor hengivenhed for Jesus, de har stor respekt for hans lære om fred og kærlighed, og de ser ham som et forbillede, der kan lære dem meget om, hvordan man bør leve sit liv. Dette hænger sammen med Bodhisattava begrebet, som det udfoldes i mahayana-buddhismen. En bodhisattava er en, der har opnået udfrielse og frivilligt lader sig føde igen for at hjælpe andre mennesker med at opnå udfrielse. Buddhisme er på trods af sin fokuseren på det enkelte menneskes udvikling ikke lig med verdensflugt. Barmhjertighed og hengivenhed overfor andre mennesker er drivkraften bag bodhisattava-idealet. Men bodhisattava’ens kærlighed overfor andre mennesker adskiller sig fra den kærlighed som Jesus ifølge en kristen tolkning udviser. Jesus ser det enkelte menneske som et værdifuldt “jeg”, idet hver enkelt ifølge kristen tro er skabt i Guds billede. En anden forskel mellem buddhismens syn på Jesus og kristendommens syn på Jesus er, at Jesus ifølge kristendommen har knyttet sig til menneskene. Jesus søgte ikke at undgå lidelsen ved at undlade at knytte sig for tæt til menneskene. Jesus knyttede sig til menneskene i en sådan grad, at han gik ind i lidelse og død for menneskenes skyld. 

Yderligere oplysninger om buddhisme

Yderligere oplysninger om buddhisme kan findes på Religionsguiden, en vejviser til flygtninge og indvandreres religioner i Danmark, (Dansk Flygtningehjælp og Syddansk Universitet) og på www.religion.dk (Kristeligt Dagblads religionsportal). Til læsning anbefales Steen Bonde m.fl.: “Knuset og Køligheden - mødet mellem buddhisme, new age og kristendom” og Notto R. Thelle: “Hvem kan standse vinden ?”.

Lagt på nettet 23.01.2002