lærer Islam om synd og skyld?

---

Svar:

Både ja og nej men mest nej!! Koranen lærer således, at enhver må stå til regnskab for sine egne synder og den der kommer på afveje bærer selv ansvaret for dette og der er ingen til at beskytte vedkommende. (F. eks i Sura 4:111 og 10:109) Der findes ingen stedfortræder, som i kristendommen.

Der findes heller ingen frelsesvished, for alt er forudbestemt. Til sidst skal den enkeltes gode gerninger vejes op mod de dårlige og der er så en mulighed for at Gud vil være nådig og barmhjertig, men det er på ingen måde sikkert! For Gud ”tilgiver, hvem det behager ham, og straffer, hvem det behager ham. For Gud har magt over alle ting”! (Sura 2:284)

Ingen synd og ingen omvendelse

Islam lærer, at mennesket er ingen synder som har behov for at omvende sig – derfor accepterer islam ikke den kristne lære om arvesynden – for synden er iikke noget uundgåeligt. Derfor har muslimen ikke brug for en frelser, der kommer til det som Kristus kommer til os gennem nådemidlerne – ordet, dåben og nadveren!

Frelse via gode gerninger

Frelsen er i islam baseret på gerninger, som især er den enkeltes pligt over for de fem søjler i islam som er trosbekendelsen, bøn, almisser, fasten i ramadhan-måneden og pilgrimsfærden til Mekka.

menneskesynet - afgørende forskel

Niels Henrik Arendt skriver i bogen ”Gud er stor” side 109. ”Den afgørende forskel mellem islam og kristendommen i opfattelsen af mennesket består da i, at islam fastholder menneskets medskabte evne til selv at ville det gode og menneskets evne til – med lidt hjælp udefra – selv at opfylde Guds vilje”! Derfor er islam en ”uophørlig anstrengelse”! (Arendt)

At gøre de gerninger, som loven kræver, er at bjærge (frelse) sig selv, fordi - ifølge islam - mennesket evner at gøre Guds vilje! Kristendommen hævder modsat, at der ingen retfærdige er - alle kommer til kort – alle har syndet og derfor er mennesket helt afhængig af ham, som sagde om sig selv, at han var kommet for at opsøge og frelse det fortabte og give sit liv som løsesum for mange.

Spørgsmålet om skyld

Af denne modsætning mellem den islamiske lovreligion og evangeliet om Jesus, ser vi at der er afgørende forskelle på muslimens syndsopfattelse og det kristendommen lærer om syndens virkelighed og skyldens alvor. Det er nok derfor, at der i tilgængelig litteratur om islam næsten intet står om synd og skyld! For synd og skyld er ikke hovedproblemet i islam, men derimod forudbestemmelsen til frelse eller fortabelse som er afgørende for muslimers menneskesyn og gudsforståelse (gudsbillede)!

omgivelsernes påvirkning af religionerne

Islam er som kristendommen påvirket af omgivelserne og derfor taler man også om islamisk folkereligiøsitet, hvor man både kan finde elementer fra de hedenske religioner (især mht. åndernes verden) og fra kristendommen. Derfor kan der være muslimer - især afrikanske – som har tillagt sig noget der ligner den bibelske opfattelse af synd og skyld.

 

Bent Tage Nielsen

---

Lagt på nettet 12.05.2004