16.09.2010 12:00 Alder: 9 yrs
Bodil Skjøtt

Skrevet af:
Bodil Skjøtt

Hvad er synd?

Er det alt der fjerner vores fokus på det væsentlige? Er det alt der ødelægger vores natur, miljø, mentale og fysiske helbred? Er det alt det vi undlader at gøre? Kan alt være synd? Er synd en tilstand? Hvordan kan man leve et minut uden at synde, bevidst og ubevidst i en moderne travl hverdag? Uanset om Gud tilgiver at du gør det, så er cola-drikning, CO2-udledning og fjernsynskigning i store mængder vel stadig skadeligt?

Svar:

At der findes ondskab i verden, og at noget er forkert eller i stykker, behøver vi ikke Bibelen til at fortælle os. Det ved vi alle, for det er en del af vores livserfaring. Vi ved fra os selv at noget er i stykker. Vi kender det fra relationer til andre mennesker, hvor vi selv blev såret eller kom til at såre. Selv dem vi holder allermest af. Vi kan se det folkegrupper i mellem, hvor krig og ødelæggelse alt for ofte bestemmer, hvordan mennesker forholder sig til hinanden og også begrænser og ødelægger livet for hinanden.

Tilsvarende kender vi det – og gør det i dag i langt højere grad end tidligere – fra naturen, hvordan der er ubalance. Med det til følge at miljøet lider og livet også her går i stykker. At blade om efteråret falder af træerne og rådner, er rigtigt og naturligt. Det er der ikke noget forkert ved og det skaber ikke ubalance. Tværtimod. Men det er ikke naturligt, når fisk dør, fordi temperaturen i vandet er blevet for høj eller andre dyr dør, fordi vandet forurenes.

Adam og Evas oprør

Denne ødelæggelse eller ubalance – hvad enten den er mellem mennesker eller i naturen - hænger i følge Bibelen sammen med, at synd er kommet ind i verden. Det er det, som fortælles om i syndefaldsberetningen om Adam og Eva og deres ønske om at blive og gøre noget andet end det, som Gud havde bestemt dem til. De var skabt og bestemt til at leve i et kærlighedsforhold til ham og til hinanden og til at tage vare på den verden, han havde skabt og betroet dem. Men den relation gik i stykker, da de ville være lige som Gud og på hans plads, i stedet for den plads og i den relation til ham, som han havde skabt dem til.

Forholdet til skaberen er ødelagt

Man kan sige, at syndefaldet ødelagde relationen mellem Gud og mennesker og dermed også ødelagde balancen i naturen og mellem mennesker og naturen. I stedet for at tage vare på naturen har vi mennesker misbrugt både andre mennesker og naturens ressourcer i vores forsøg på at skrabe til os og gøre os selv til herre over livet og dermed over andre. Det sker, når mennesker forsøger at tage den plads som kun Gud kan have.

Genoprettelsen

Denne ubalance eller den ødelagte relation kan vi ikke genoprette. Men evangeliet fortæller os, at Gud gennem Jesus vil genoprette den grundlæggende relation – nemlig den mellem ham og os. For Gud er en Gud som både giver (og skaber) og tilgiver (og nyskaber) og gør en ny relation mulig gennem Jesu opstandelse fra de døde. Den nye virkelighed kan blive vores gennem tro på ham.

Det ændrer ikke på en gang verden og fjerner alt det forkerte, som vi kender som synd og ondskab og ubalance. Men bibelen fortæller også at Gud en gang vil nyskabe verden, ja faktisk er han i færd med det. Det er det kristne håb. Derfor er budskabet i den kristne tro, at synd og ødelæggelse ikke er det sidste, selv om vi kan opleve at vi mere og mere ødelægger verden og naturen for os selv og for dem, der kommer efter os. Og derfor giver det også mening, at vi som kristne ikke fortsætter med at ødelægge og misbruge og overforbruge – og blot lader stå til.

Tag vare på jorden og hinanden

Den opgave som Adam og Eva fik med at tage vare på jorden og bruge den uden at misbruge den, er stadigvæk vores opgave som mennesker og som kristne. At vi ikke kan leve i Danmark uden at slippe CO2 ud eller forurene på anden måde betyder ikke at vi så bare skal lade stå til. Vi bliver hverken til helgener eller syndfrie mennesker ved at blive miljøbevidste og vi kan alle fanges i den store eller den lille inkonsekvens. Det skal vi indrømme og erkende og også bekende som synd. Men at lade stå til vil være at lade hånt både om livet og om den nye relation – frelse – som Gud rækker os i evangeliet om Jesu opstandelse fra de døde. Der blev synd og ødelæggelse besejret. Hvordan den sejr skal se ud engang er indholdet af det kristne håb. Det har som sit udgangspunkt at Gud i Kristus har genoprettet den brudte relation til ham.


Bodil Skjøtt

Skrevet af:
Bodil Skjøtt

Lagt på nettet 16.09.2010

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også