07.03.2021 18:45 Age: 4 yrs
Robert Thun Svendsen

Skrevet af:
Robert Thun Svendsen

men altså – jeg kan godt lide dig

 Alle mennesker har fundamentalt brug for noget: blive set, hørt og være ønsket. Det tror jeg er ret universelt – det siger de kloge hoveder i hvert fald 

Jeg kan godt lide kaffe – ikke sådan fin og fancy kaffe (det kan jeg også godt) – men jeg kan godt lide kaffe og meget af det! Min søde hustru har lige købt mig en ny kop til min kaffe, eller det er nok nærmere et krus. Der kan i hvert fald være meget kaffe i. Så alt er godt.

Verdens ...

Det krus har et tryk på forsiden, sådan som mange krus har. Det er et krus, som StineStregen har designet. Der står: "Verdens bedste sjoveste sødeste okayeste venligste pæneste…" men ordene; bedste, sjoveste, sødeste, okayeste, venligste og pæneste er streget over – så der egentligt bare står "Verdens" tilbage. Under den tekst er der en taleboble, hvor der står "men altså, jeg kan lide dig, som du er…"

Jeg kunne da godt tænke mig, at alle ordene stod der endnu. At min kære hustru synes, jeg er verdens bedste, sjoveste og så videre. Men lad os nu bare være ærlige – når min hustru og jeg nu med hastige skridt nærmer os kobberbryllup – den tid er forbi. For kruset har helt ret; jeg er ikke verdens bedste, sjoveste, okayeste. Men det er faktisk ikke så vigtigt – for hun kan lide mig, som jeg er!

Som du er

Det samme gælder faktisk for dig! Altså ikke lige nødvendigvis med min hustru… men der er faktisk én, som godt kan lide dig, også selvom du ikke er verdens bedste, sjoveste, sødeste okayeste, venligste eller pæneste. Så er du faktisk ønsket, og der er mindst én, der kan lide dig.

Her ser vi en af kristendommens største grundsandheder: Der er én, der kan lide dig, som du er. Jeg ved ikke, hvornår du læser det her, men jeg kan godt love dig, at lige netop nu så kan Gud lide dig, som du er, og faktisk er det ikke bare mig, der kan love dig det – det er Gud selv, der siger det - Bibelen er et stort tryk på et krus, der i bund og grund også siger: Verdens bedste sjoveste sødeste okayeste venligste pæneste ... men altså, jeg kan lide dig, som du er…  

 

Læs mere om Guds kærlighed i artiklen Hvem er Gud og Jesus


Robert Thun Svendsen

Skrevet af:
Robert Thun Svendsen

Lagt på nettet 07.03.2021

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym. Hold øje med den grønne bjælke i bunden af siden med en taleboble, der har teksten: "Ønsker du en snak? Vi sidder klar lige nu"

Læs også