Tag en due i hånden
Foto: Bernd Sold fra Pixabay
Efterhånden som pandemiens skyer letter, vender dele af livet fra før tilbage. For mange af os er det en glæde og en lettelse. Samtidig kan der være ting, vi lærte under nedlukningen, som vi ønsker at tage med. Den proces kan godt blive bøvlet, og derfor giver det god mening at søge Guds vejledning, når vi skal bestemme hvad der være plads til, i tiden der kommer.
Et bedre sted
Langsomt og kun modstræbende slipper pandemien sit klo-lignende greb om vores fælles liv og tanker. Jeg er lettet og glad, hver gang nogen glad fortæller om første eller andet stik, for vi er på vej et bedre sted hen.
Det minder om at skulle på bilferie: pakke-virvar, huskesedler, interessekonflikter, madpakker og endelig: Den sidste bildør lukkes, og så er vi på vej! Det smager af at være der allerede.
For mange af os er feriedestinationen aftalt på forhånd, og når vi når frem, skynder vi os lettede ud af den nu nussede og beklumrede bil.
Nye valg
For nogle af os er det ikke så enkelt med livet efter corona. Vi har måske mærket eller genbesøgt rigdommen i, at der ikke var så meget at gå glip af socialt og af at mærke tempoet falde udenpå og indeni.
Selv har jeg og min familie en dyb længsel efter at være sammen med venner og storfamilie igen. Og en knapt så dyb længsel efter en fyldt kalender – et næsten uløseligt dilemma. Da var det tanken kom, måske som konkret hjælp fra Gud: "Hellere en fugl i hånden end ti på taget". I kristendommen er duen et symbol på Helligånden, Guds Ånd, der tager os i hånden og trøster, vejleder, opmuntrer og underviser os, når vi åbner os for det. Guds ånd, der respektfuldt og kærligt ønsker plads i vores liv.
I processen med at finde en vej frem efter corona, kan vi vove at spørge Gud om hjælp til at vurdere, hvad vi skal vælge til og fra. Skabe rum til nye valg inden vanerne falder for meget på plads, og vi glemmer det, vi opdagede undervejs i pandemien.
Lagt på nettet 04.06.2021
