16.09.2022 15:14 Alder: 2 yrs

Skrevet af:
Sprint Aagaard Korsholm

Min usynlige ven

Foto: Trinity Kubassek: https://www.pexels.com/da-dk/foto/person-barn-dreng-ansigtsudtryk-227609/

Som barn havde jeg en usynlig ven. Jeg havde især brug for ham, når jeg skulle sove. Så sagde jeg: "Er du der, Jack?" Og jeg svarede på hans vegne: "Ja, jeg er". Det gentog sig nogle gange, indtil jeg kunne sove.

Da jeg blev voksen og lærte Gud at kende, begyndte jeg at forstå, hvad der skete dengang. Mit barnesind havde brug for at bede aftenbøn. At lægge sig til at sove i den tryghed, at jeg ikke er alene. Men ingen havde fortalt mig, at Gud findes, så jeg fandt selv på Jack.

Jesus

Mange vil sige, at det med Gud fungerer ligesom et barns usynlige ven: Man har et behov og opfinder noget fiktivt, der kan opfylde behovet. Min erfaring er det modsatte. Da jeg hørte om Jesus og begyndte at opsøge ham, oplevede jeg forskellen på en usynlig ven, man selv har skabt, og en usynlig ven, der virkelig findes. For vel kan jeg ikke se Jesus eller røre ved ham, men jeg kan gennem Bibelen lære rigtig meget om ham.

Bibelens store fortælling har overbevist mig om, at Jesus er virkelig, og at han har uanede ressourcer af alt, lige fra kærlighed til styrke. Derfor er der en helt anden tryghed i at snakke til ham end at gennemføre "Jack-ritualet".

Mig

Og modsat Jack kan Jesus igen og igen overraske mig. Med ting, han gør i mit og andres liv. Med nye synsvinkler på store og små ting i livet. Med trøst, udfordringer og opfordringer. Og så har han fortalt os, at en dag vil han komme synligt igen, ligesom han gik synligt rundt i Israel en gang.

Han vil komme igen med en helt ny verden, hvor alt ondt og farligt er væk, og alt bare er skønt – og bliver ved med at være det. Det er så godt, at det er svært at tro, men også det kan jeg snakke med ham om.

Skrevet af:
Sprint Aagaard Korsholm

Lagt på nettet 16.09.2022