Regeringen vil afskaffe Store Bededag som officiel helligdag. Staten kan nemlig tjene et par milliarder ekstra ved at gøre bededagen til en almindelig arbejdsdag. Sidst vi i Danmark afskaffede en række helligdage var i 1770, hvor bl.a. 3. juledag, Mortensdag og en række andre bededage forsvandt. Og det skete delvist med samme begrundelse, nemlig at dagene skulle anvendes "til Arbeide og nyttig Gierning".

Rum til bønnen  

Jeg forstår godt ønsket og begrundelsen. Jeg er taknemlig for at leve i et land, hvor staten understøtter min kristne tro ved bl.a. at gøre en række af min kirkes helligdage til nationale fridage. Men jeg behøver ikke en fridag for at få tid til at bede og kirken kan sagtens holde bededagsgudstjenester efter fyraften.
Derimod kunne jeg godt bruge en større åbenhed fra myndighedernes side når det handler om at give plads og rum for bønnen i det daglige. F.eks. andagtsrum på vores studiesteder og arbejdspladser. 

Det er påfaldende mærkeligt at vi godt kan have en national bededag samtidig med at mange studiesteder og institutioner afviser at stille lokaler til rådighed for bøn og andagt. 

Bøn til hverdag 

Med andre ord: Jeg vil ikke begræde en afskaffelse af Store Bededag. Hvis bøn virkelig er vigtig for os (og det bør det være!) så ville det helt sikkert gavne kirken og kristendommen mere at give bønnen bedre plads og rum i vores hverdag fremfor at beholde en årlig officiel bededag.

I mange af de lande hvor den kristne kirke ikke er officielt anerkendt som i Danmark, er det almindeligt at de kristne mødes før arbejdstid om morgenen for at bede. Og i disse lande vokser kirken - i modsætning til herhjemme.

Så lad os vende den om og sige: mere bøn og mindre bededag!

Læs i øvrigt også artiklen "Hver dag er bededag" om Store Bededags historie og betydning. 

((Artiklen er opdateret den 17. januar 2023))