Den store forsoning
I Danmark holder alle fri, når den kristne kirke fejrer sine helligdage. Også de, der ikke er kristne, men har sine helt egne helligdage at fejre. Til gengæld må de så forsøge at arrangere med deres arbejdsgiver for at få fri til for eksempel muslimske eller jødiske helligdage. Jeg ved ikke, hvordan praktiserende danske jøder plejer at arrangere sig i forhold til Yom Kippur, men jeg kunne forestille mig, at de ikke ville have noget imod, hvis det var en selvfølge, at de kunne holde fri fra arbejde, selv om helligdagen falder på en torsdag - nøjagtig som kristne danskere tager det som en selvfølge, at de har fri Kristi Himmelfartsdag, som i øvrigt altid falder på en torsdag.
To muslimske helligdage
De Forenede Nationer (FN) har besluttet, at der overalt på deres kontorer i hele verden skal være fem obligatoriske helligdage, to kristne, to muslimske og nytårsdag. Det gælder også i Danmark, hvor blandt andet Unicef holder fri Juledag og Langfredag og på to muslimske helligdage (Eid al-Fitr og Eid al-Adha), hvorimod alle må på arbejde på Kristi Himmelfartsdag. Det har fået Socialdemokraterne til at foreslå, at man i stedet flytter på Store Bededag , der ikke har forbindelse med nogen bibelsk begivenhed til forskel fra andre helligdage, så den falder sammen med Eid al-Fitr, der markerer afslutningen på ramadanen.
De to modeller
Det bliver sikkert aldrig muligt at indrette arbejdsmarkedet efter, at alle - jøder, muslimer, kristne og hinduer - altid kan forvente at kunne holde fri på de store helligdage. Men personligt ser jeg intet i vejen for, at Store Bededag flyttes - fx til at falde sammen med en af muslimernes Eid-helligdage, der begge falder i efteråret. Det ville også sprede frekvensen af de skæve helligdage, så de ikke alle ligger i foråret. Jeg tror, de fleste danskere hurtigt vil vende sig til en ekstra fridag i efteråret.
Jeg er mere skeptisk overfor FN-modellens forsøg på at dele sol og vind lige. I udgangspunktet er der vel ikke noget odiøst i det. Men dels er der det rent praktiske forhold, at det stadig er 82% af Danmarks befolkning, der er medlemmer af folkekirken, hvorfor et sådan tiltag nok ikke kan få bred opbakning eller tilslutning på arbejdsmarkedet; dels kan jeg godt befrygte, at det i højere grad vil sløve danskeres bevidsthed om kirkens budskab. Og den (manglende) bevidsthed har det i forvejen ikke alt for godt.
Næppe den store forsoning
Men for at vende tilbage til udgangspunktet: Vil jøder, kristne og muslimer blive forsonede af, at vi tvinges til at holde fri på hinandens helligdage? Næppe. At flytte Store Bededag til Eid al-Fitr vil sikkert kunne opleves - og menes - som en gestus mod det muslimske mindretal i Danmark - men det vil ikke give os en mere kristelig flygtningepolitik eller skabe mere tolerance i samfundet for religiøse symboler.
Lagt på nettet 09.10.2008
Samtalerum
I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.
Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:
Læs også
- Hvad er forskellen på IM og grundtvigianere?
- Hvorfor gi´r Gud ikke alle styrke nok?
- Hvordan er forholdet mellem Jesus, Gud og Helligånden?
- Hvad er forskellen på folkekirken og Missionsforbundet?
- Hvorfor så fast en gudstjenesteform?
- Hvad skete ved reformationen i Danmark?
- Hvordan ser kirken på sekulariseringen?
- Hvad er forskellen på luthersk og katolsk tro?
- Har kirken et politisk ansvar?
- Hvor begravede man ateister i 1850?