24.02.2006 12:00 Alder: 14 yrs

Skrevet af:
Kurt E. Larsen

Hvor begravede man ateister i 1850?

Kunne ateister blive begravet i kristen jord i 1850erne.

Svar:

Indtil 1849 skulle alle i Danmark høre til den lutherske statskirke, med mindre man hørte til den lille gruppe af anderledes troende, der havde fået ret til at have deres egen anerkendte katolske, jødiske eller reformerte trossamfund, eventuelt med tilhørende kirkegård.

Religionsfrihed fra 1949

Efter 1849 var der religionsfrihed, og det var muligt at være ateist og melde sig ud af kirken. Dersom vedkommende ikke tilhørte noget andet trossamfund – hvad han/hun jo næppe gjorde – og dersom vedkommende ikke havde erhvervet ret til at have eget privat gravsted – hvad kun ganske få havde fået lov til – så skulle vedkommende ateist i 1850’erne begraves på folkekirkens kirkegård (altså indviet jord). Andre muligheder var der ikke, og det var ulovligt at begrave udenfor kirkegårdene.

Dog skulle der i sådanne tilfælde ikke foretages jordpåkastelse ved en præst eller holdes begravelsestale ved en præst.

Sjældne tilfælde

Denne situation må have forekommet yderst sjældent, for ateister var sjældne fugle dengang, men lov af 2.marts 1872 bekræftede princippet: Enhver sognebeboer havde ret til at blive begravet på sognets kirkegård også selvom han/hun ikke hører til folkekirken. Det kunne fx være på grund af sin ateistiske overbevisning.

Anderledes forholdt det sig med forbrydere og selvmordere, der ikke måtte begraves i indviet jord før forbudet bortfaldt ved lov af 10. febr. 1866.


Skrevet af:
Kurt E. Larsen

Lagt på nettet 24.02.2006

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også