Skrevet af:
Anette Maria Ingemansen
Jeg var fuldstændig glædesramt
Foto: Anette Ingemansen
20-årige Martin Schytt har ikke altid været kristen. Han er vokset op i Rørbæk i Nordsjælland i en familie, som havde det svært. Det påvirkede ham meget.
"I folkeskolen var der noget inden i mig, som ikke var helt glad," fortæller Martin.
"Jeg gjorde rigtig meget for at have en plads i verden. For at føle, at jeg var god nok, blev jeg ham den sjove i vennegruppen."
Åben for noget større
Martin ville gerne på efterskole, så han sonderede terrænet i Nordsjælland og faldt for Nordsjællands Efterskole. Han fangede slet ikke, at det var en efterskole med en klar kristen profil. Han var mest optaget af den dejlige stemning på skolen.
"Jeg oplevede, at de gik meget op i det kristne, vi bad fadervor, og der var andagter. Jeg syntes, at det var noget mystisk og meget fremmed. Men jeg ville gerne have venner, så jeg var åben overfor, at de troede på noget større," forklarer Martin.
Han fik øjnene op for Hovedstadens Kristne Gymnasium, fordi flere af vennerne havde valgt det.
"Jeg ville ikke tilbage til mit gamle liv, for jeg frygtede, at jeg ville komme ind i en drukkultur. Jeg kunne rigtig godt lide det nye liv, jeg havde fået på efterskolen. Jeg var kommet ind i en kreds, som havde nogle gode værdier," fortæller Martin.
Fuldstændig glædesramt
Men i begyndelsen af 1. g kom han i en eksistentiel krise.
"Jeg spurgte mig selv, hvad jeg egentlig havde gang i. Jeg var flyttet til København, alle mine venner var kristne, jeg gik på et kristent gymnasium, men jeg var ikke kristen. Jeg begyndte at bede til Gud, selv om jeg ikke helt troede på det."
En aften var han med til et arrangement, som gik ud på at synge sange om og til Gud.
"Jeg oplevede, at det var fuldstændig konstrueret til den situation, jeg var i. Det var, som om Gud sagde, at jeg skulle bygge mit hus på hans klippe, for det var et trygt sted at være. Jeg kunne ikke længere fornægte ham, og jeg sagde til ham, at jeg ville begynde at tro på ham," forklarer Martin.
"Bagefter var jeg fuldstændig glædesramt. Man kan godt tænke, at det at blive en kristen er et stort skridt, men for mig var det så let og virkeligt.
Det er det bedste, der er sket for mig. Jeg oplever en tryghed, som er større end noget andet. Jeg skal ikke præstere, men kan hvile i, at Gud har styr på det."
Martin har flere planer for fremtiden.
"Jeg skal have et sabbatsår, hvor jeg skal tjene penge. Så vil jeg gerne på højskole og senere være volontør på en efterskole. Uanset hvad jeg kommer til at lave, så ved jeg, at Gud er med mig og holder fast i mig."
Skrevet af:
Anette Maria Ingemansen
Lagt på nettet 25.08.2022
