Hvad skal jeg gøre ved tvivlen?

Du fortæller, at du nogle gange kæmper med tvivl: Hvorfor skulle det egtl. lige være Jesus der er sandheden og ikke fx. Buddha? Det spørgsmål har jeg også nogle gange stillet mig selv. Det er sådan, at man ikke kan bevise, hvad sandheden er i de her ting. Man må tro! Jesus siger selv, at han er VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET, og at ingen kommer til Gud uden igennem ham. Det er meget provokerende! Jesus siger, at hvis I leder andre steder end hos mig, så finder I ikke Gud. Jeg er den eneste vej! Hvis du gerne vil frelses, så er din eneste mulighed mig. Sådan siger Jesus. Enten taler han sandt eller også er Jesus gal.

Jeg tror, at Jesus taler sandt! Når man i Bibelen læser, hvad Jesus har sagt og gjort, så virker det tro-værdigt! Det virker overbevisende og sandt på mig. Efter nu at have troet på Jesus i mange år, så er denne tillid og overbevisning vokset hos mig, fordi Jesus har vist så mange sider af sig selv for mig, både når det har været svært og let. Men det betyder ikke, at jeg aldrig tvivler eller anfægtes. Jeg spørger også nogle gange mig selv, om jeg lever på et bedrag.

MEN TVIVL ER IKKE TROENS MODSÆTNING! Det er meget vigtigt at bide mærke i. Det er ikke sådan, at hvis du og jeg tvivler, så tror vi ikke. Tvivl og anfægtelser er faktisk en del af troens liv - det lyder mærkeligt, men er sandt.

Du skriver, at du sommetider tider kan græde over, at du måske ikke kommer i himlen, fordi du tvivler. Jeg kender godt til den tanke og følelse, du der beskriver, men jeg har fundet ud af, at kristendommen har noget meget meget vigtig at sige, når du føler sådan. For det som Bibelen siger om dette er meget frigørende. Det er som at få taget en tung sten væk fra skuldrene. Jesus vil sige til dig, at du ser det forkerte sted hen:

Når du ser på din egen tro - ser hvor svag den tit er, så prøv en gang at se et andet sted hen. Se istedet på Jesus, og vid, AT ALT HVAD DER OVERHOVEDET SKAL TIL FOR AT DU KAN KOMME I HIMLEN DET ER GJORT! Istedet for at fokusere på din egen tro - hvor lille den er, og hvor lidt du i grunden magter at tro, så se isedet på Jesus, som siger til dig, at han elsker dig, og at han har frelst dig. Og det gælder 100%, uanset om din åndelige temperatur står på 40 eller 10 grader. Den åndelige temperatur svinger hele tiden, og det vil den gøre resten af dit liv, men Jesu kærlighed forandrer sig ikke - den er stabil - den kan man regne med uanset om alt andet rabler.

Før i tiden brugte man tit at sige: "Se på troen og troen svinder, se på Jesus og troen vinder". Det har jeg selv erfaret er sandt. Hvis jeg udelukkende ser på, hvad jeg formår af tro og kristent liv osv, så bliver jeg meget hurtigt deprimeret eller anfægtet, men hvis jeg ser på Jesus, som siger, at jeg slet ikke behøver at lægge noget til hans frelse - ikke engang en altid varm tro eller mange tårer over synden, behøver jeg at præstere. Alt er gjort.

Her er fx. en meget vigtig forskel på Jesus og Buddha og alle de andre. Nemlig frihed - frihed fra selv at skulle præstere noget og gøre sig fortjent overfor Guden. Gud ER tilfreds med dig. Han ser på dig med glade og ikke bebrejdende øjne lige nu. Tro er IKKE en præstation - noget du skal yde til gengæld for frelsen. Nej, tro er tillid. Tillid som kommer, fordi Jesus er tillidsvækkende. Det er ham der selv vækker tilliden i os. Det er ham selv der skaber troen i os. Selvom du ikke ser meget lys i din egen tro, så er det Jesus selv der har vakt den i dig.

Jesus ønsker faktisk ikke, at du i dine egne øjne bliver en troshelt eller en åndelig supermand, tværtimod så prøver Jesus netop at vise dig, hvor lidt du i egen kraft formår, netop for at du skal komme til ham - se på ham istedet for din egen tro. Så selv om det måske lyder helt skørt i dine ører, så er det faktisk Gud selv der virker i dig, når du erkender din synd og din egen åndelige kulde. Det er gudvillet, at du opdager det, for det betyder, at du jo må finde grundlaget for din frelse et andet sted - udenfor dig selv - nemlig på Jesus. Kommer du til den erkendelse, så har Gud opnået noget meget vigtig i dit liv.

Det er som når man er ude at sejle, hvis man gerne vil undgå bare at drive med strømmen, så må man have ankeret udenfor båden, og ankeret må udenfor båden have fat i noget stabilt. Hvis man smider ankeret oppe på båden, så gør et anker ingen forskel. Ankeret må udenfor båden. Sådan er det også med troens anker. Det må smides udenfor os selv - det må sidde fast i noget udenfor dig.

I hebræerbrevet i Ny Tesatmente taler forfatteren om, at Guds ord og hans løfter er "et anker for sjælen. Det er urokkeligt og sikkert...". Kast dit trosanker på Jesus. Smid det ikke oppe i båden - i dig selv og det du formår!! Måske kan dette hjælpe dig på vej videre - det har ihvertfald hjulpet mig...

Lagt på nettet 02.09.2000