03.10.2006 12:00 Alder: 12 yrs
Asbjørn Asmussen

Skrevet af:
Asbjørn Asmussen

Velfærd og virkelig virkelighed

Det er lidt svært at gennemskue hvad der er sandt og knap så sandt i den i den aktuelle strid om økonomien for landets daginstitutioner. Men jeg tror jeg har forstået så meget, at det handler lidt om forskellen mellem teori og praksis. Er det budgetterne eller er det de faktiske forhold, der viser virkeligheden? Normalt er det vidst det sidste. Men ikke på alle områder!

Regnemaskine

Jeg ved for lidt om sagen til at kunne udtale om de aktuelle stridsspørgsmål mellem bl.a. regeringen, kommunerne og BUPL. Men jeg ved at der sommetider kan være for stor forskel på det vi regner os frem til og resultaterne, som de viser sig i praksis. Ligesom der er forskel på vores drømme og idealer på den ene side og så den praktiske hverdag på den anden side. Tal og budgetter fortæller sommetider noget andet end de faktiske forhold. Ét er teori, noget andet er praksis.

Og det gælder jo ikke kun i spørgsmål om kommunesammenlægninger og antallet af børnehavepædagoger. Det gælder også derhjemme i min egen husholdning. Hvad hjælper det, at min løn stiger hvis kassen alligevel er tom når jeg når den 25. i måneden? Og hvad hjælper det, at jeg har en høj uddannelse, hvis jeg alligevel ikke kan få job indenfor mit fag?

Min virkelighed

Mit liv er det som jeg selv ser, føler og oplever. Ikke det som står på min lønseddel eller mit CV. Eller sådan som mine venner eller familie fortæller mig, at de tror det er. Jeg må stole på hvad jeg selv oplever på min egen krop. Det er min virkelighed.

Og så dog – på ét bestemt område er mit liv ikke nødvendigvis sådan som jeg føler og oplever det. Nemlig i forholdet til Gud. Her er jeg nødt til at stole på noget andet end den hverdag jeg oplever omkring mig. Her må jeg stole på det som Gud siger om mig. Her må jeg regne med, at hans ord om mig er det som er virkelig rigtigt! På trods og tværs af min egen oplevelse.

Guds virkelighed

Når Gud kalder mig sit værdifulde barn, så tror jeg det er sådan. Også selvom jeg ind imellem kan føle mig værdiløs og glemt. Når Gud kalder mig et tilgivet og frikøbt menneske, så tror jeg det er sådan. Også selvom jeg indimellem føler mig meget skyldig og ufri. Når Gud siger, at der er fremtid og håb for mig, så tror jeg det er sådan. Også selvom jeg ind imellem føler, at alle døre er lukket og tingene ser håbløse ud.

I forholdet til Gud må jeg ikke stole på mig selv. For jeg tror, at virkeligheden er en anden end den jeg selv ser og føler. Jeg tror at min virkelige virkelighed er Guds virkelighed. Jeg tror på, at hans regnskab med mit liv holder stik.

På det menneskelige plan – og i politik - må jeg stole på hvad jeg selv mærker og oplever på min egen krop. Her hjælper fine tal og opadgående kurver ikke noget hvis min hverdag viser det modsatte. Men i Guds verden er det anderledes.


Asbjørn Asmussen

Skrevet af:
Asbjørn Asmussen

Lagt på nettet 03.10.2006

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også