03.10.2002 12:00 Alder: 22 yrs

Skrevet af:
Leif Andersen

Er det nok at tro?

Tak for dit spørgsmål. Og jeg mener i dén grad: tak! For det var en stor glæde at læse det. Det er så opmuntrende at få en hilsen fra en, der på den måde har fundet vej ind i troen på Kristus.

Og dermed har jeg for så vidt allerede svaret på dit spørgsmål: Nej, der skal aldeles ikke mere til. Tror man på Jesu frelse og på Gud, så har man både Jesu frelse og Gud selv!! Sådan fungerer det. Og hvis det ikke var sådan, så var der ingen af os, der kom i land ...

Jeg tillod mig at læse dit spørgsmål højt for min søn på 21. Han blev også glad, og så sagde han: “Skriv til hende: ‘Det er svært – men det er nok’!”

Og det er rigtigt: Det er ikke nogen let situation, du befinder dig i. Men du har Jesus! Og det er nok.

Jeg skriver naturligvis med det helt grundlæggende forbehold, at ingen af os kan nogensinde hverken garantere hinanden kristennavn eller fradømme hinanden kristennavn. Jeg kan selv være en dreven hykler; jeg kunne godt i det skjulte være en forhærdet frafalden, der bare fastholder skin af at være kristen; man kan bedrage både sig selv og andre. Eller du kan skrive, som du gør, og så måske have din helt egen og private, helt ubibelske forestilling om Jesus (at han slet ikke er opstået fra de døde, for eksempel – eller at han bare er en blandt mange guruer; der er mange måder at bortforklare ham på!).

Derfor er der i princippet kun én eneste, der kan forsikre os om, at vi virkelig har Jesu frelse og har Gud. Og det er ham selv:

“Dette har jeg skrevet til jer, der tror på Guds søns navn, for at I skal vide, at I har evigt liv” (1 Joh 5,13). Tror man på, at Jesus er den, han siger, han er (at han er Guds søn, død og opstanden for os), så har man evigt liv.

Men ud fra det, du selv skriver, så er det jo også præcis det, du tror på. Og dermed har du evigt liv! Det lover han dig. Det må du altid holde fast, uanset hvad der ellers melder sig af tvivl.

Og når du fx skriver, at du er “ikke helt overbevist om, at Bibelen er Guds ord, men ord skrevet af folk, der meget oprigtigt troede på Gud”, så er jeg selv meget uenig med dig; jeg tror, at Bibelen er Guds ord. Men vi får nu engang ikke evigt liv af at mene det rigtige eller mene det samme om Bibelen – vi får evigt liv af at tro på Guds søns navn!

Og derfor: Selv om jeg da vil ønske for dig, at du også med tiden får tillid til Bibelen som Guds ord, så er det afgørende, at du har tillid til Jesus, sådan som Bibelen skildrer ham!

Du spørger, om det er Helligånden, du mærker, når du tror på Gud som en indre kraft. Ja, det er det. Hvis du har Gud Fader og Guds Søn, så har du også hans Hellige Ånd. Uanset, om du mærker ham eller ej (men mærker du ham, er det jo ekstra dejligt!).

Det er vigtigt at understrege, at Gud ikke først og fremmest er en indre kraft (sådan som f.eks. flere østlige religioner tror det), men han er Universets Skaber. Men også Universets Skaber kan godt opleves som en indre kraft, netop fordi han bor i os med sin Hellige Ånd.

Nu skriver du jo også, at du sammen med troen fandt ind i en masse tvivl. Det genkender jeg meget godt. Også fra mig selv. Tvivlen er jeg aldrig sluppet helt af med – hverken tvivlen på, om min tro nu er OK, eller tvivlen på, om kristendommen er OK ...

Men jeg ved, hvad jeg hele tiden skal gøre med den tvivl: komme til Jesus med den! Det ord af Jesus, jeg selv lever allermest af (der går næsten ikke en dag, uden jeg griber fat i det igen), det står i Joh 6,37: “den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort”!

Og det gælder altså også, selv om både troen og bønnen og kærligheden kan blive meget usikker ind imellem. Hans løfte bliver aldrig usikkert! Kommer du til ham i bøn om dine synders forladelse, så har du den! Basta.

Hvad gør sådan en tro så?

Den vokser. Den begynder at gro. Og al vækst skal have noget at leve af.

Derfor vil jeg opfordre dig til, at du finder frem til et godt og trygt, levende kristent fællesskab (det kan vores netmissionær sikkert hjælpe dig med, hvis du ønsker det).

Der er ganske vist noget besværligt og meget bøvlet ved at være sammen med andre og skulle udfordre dem og selv blive udfordret af dem, lære at leve sammen med meget forskellige mennesker med samme tro. Men vi er ikke beregnet til at være isolerede øer. Det er vi ikke, når det f.eks. gælder kærligheden eller udviklingen af os selv som mennesker – og det er vi heller ikke, når det gælder troen. Vi er alle afhængige af, at nogen opmuntrer os, når det brænder på – eller udfordrer os, når vi er på vej ud i en misforståelse eller i sløvhed eller åndelig død. Det kan ske for os allesammen.

Og vi har også brug for at høre Bibelens ord forkyndt for os af andre og ikke blot skulle læse det for os selv.

Til sidst: Hvis du ikke er døbt endnu, så har du en stor dag foran dig! Jesus siger: “Den, der tror og bliver døbt, skal frelses” (Markusevangeliet 16,16). Hvis du allerede er døbt, enten som barn eller som voksen, så har du allerede dåbens gave med dig. Men hvis du ikke er det, så modtag dåbens gave – sådan som den unge Paulus f.eks. fik det at vide, da han blev omvendt: “Hvorfor tøver du? Rejs dig og lad dig døbe og få dine synder vasket af, idet du påkalder Herrens navn!” (Apostlenes Gerninger 22,16).

Jeg vil ønske dig Guds glæde og nærvær i dit liv. Og hvis vi begge holder fast i den tro, så vil vi i hvert fald ses en dag – enten på denne jord eller på Den Nye Jord!

Skrevet af:
Leif Andersen

Lagt på nettet 03.10.2002