15.10.2023 15:40 Alder: 1 year
Hanna Mørk

Skrevet af:
Hanna Mørk

Du behøver ikke at medbringe en gave

Det er svært ikke at komme med en gave til en fest, selvom modtageren har givet udtryk for, at det ikke er nødvendigt 

Gave i guldfarvet indpakning

Foto: unsplash.com/@freestocks

Jeg skal snart til fødselsdag, og jeg vil gerne købe en gave til fødselaren. Men hvad er den perfekte gave? Skal jeg købe hendes yndlingsparfume eller den taske, hun ønsker sig, eller hvad med et brætspil?

Nogle gange har jeg også oplevet, at fødselaren siger, at deltagelsen er gave nok i sig selv, og man derfor ikke behøver at medbringe en gave. Dog er der mange, som synes, det er svært at komme tomhændet, og som alligevel vælger at komme med en gave.

Den perfekte gave er ikke altid lige nem at finde, synes jeg. Nogle ønskelister kan være meget lange og meget udspecificerede, mens andre ikke har mange punkter, og der gælder det om selv at være kreativ for at finde frem til den perfekte gave.

Hos Gud er det anderledes

Jeg kender et sted, hvor jeg ikke behøver at bekymre mig om, hvilken gave jeg skal tage med. Hos Gud er det nemlig anderledes. Gud ønsker sig ingen gaver. Han ønsker blot, at vi kommer til ham, præcis som vi er. Her er ingen krav. Vi behøver ikke at finde frem til den perfekte gave.

Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke ville blive glad for, at nogen kom med en gave til mig. Jeg kan derfor nogle gange godt undre mig over, hvorfor jeg ikke også skal tage en gave med til Gud. Gud har givet mig så meget – jeg har fået livet og meget mere.

Gud har alt, og når man har alt, hvad har man så at ønske sig? Gud har ikke brug for materialistiske ting. Gud ønsker sig blot, at vi kommer til ham.

Jeg synes faktisk også, at det er en befrielse, at jeg bare må komme til Gud helt uforberedt og uden nogen gave.

Hvad synes du om, at du ikke behøver at tage en gave med til Gud, før du kommer til ham?


Hanna Mørk

Skrevet af:
Hanna Mørk

Lagt på nettet 15.10.2023

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym. Hold øje med den grønne bjælke i bunden af siden med en taleboble, der har teksten: "Ønsker du en snak? Vi sidder klar lige nu"

Læs også