28.07.2003 12:00 Alder: 21 yrs

Skrevet af:
Bodil Skjøtt

Guds bog

Alle er enige: Bibelen er en særlig bog. Dens størrelse, ca. 1200 sider afhængig af udgaven, er én ting; dens alder - dele af den langt over 2000 år - en anden; at den er sat sammen af 66 bøger og dog kan læses som én historie, er en tredje. Og sådan kunne man blive ved: oversat til flest sprog, igen årets bestseller, osv. Men det er ikke dette, der gør Bibelen til en særlig bog. Det er kun konsekvenser af, at den allerede er det.  

Bibelen er en særlig bog, fordi den på den ene side fortæller om menneskers erfaringer med og tanker om Gud og om livet. Især livet sammen med Gud. På den anden side er Bibelen Guds ord. Den er Guds måde at kommunikere med os på om det, som er hans virkelighed og hans tanker.

Den indeholder, hvad de bibelske forfattere har besluttet at fortælle og skrive ned. Men samtidig er den, hvad Gud gennem deres ord vil fortælle om sig selv og sin vilje

Bibelen fortæller om den historie, som Gud har udspillet sin frelseshistorie i, og som sådan er den en fortælling om Guds folk. At læse den er at vandre sammen med dem. Samtidig er den, når jeg læser den, mit eget møde med den samme Gud – det møde som gir næring til min bøn, som danner min samvittighed og gir inspiration til min livsstil.

Den er helt og fuldt menneskers ord, både sådan som den først er skrevet og siden hen oversat. Men den er også, hvad den ofte kaldes: Guds ord. Sådan har Israel som Guds folk forholdt sig til det, som de kalder Skriften, og sådan har kristne op gennem kirkens historie levet med den. Troet at sådan var Bibelen og gennem egen erfaring oplevet, at det var sandt.

Uvidenhed om Bibelen er uvidenhed om Kristus

På samme måde som Jesus er 100% både Gud og menneske på én og samme tid, kan man sige om Bibelen, at den er menneskers ord og Guds ord på én og samme tid. Og her er vi så fremme ved i hvert fald en god grund til at læse Bibelen, nemlig den – med et lidt støvet citat af kirkefaderen Jeronimus, som siger, at ”uvidenhed om Bibelen er uvidenhed om Kristus”. Altså: kender man ikke Bibelen kender man faktisk heller ikke Kristus.

Man hører det nogle gange sagt, at man ikke skal tro på Bibelen, men på Kristus, og det er sandt. Men formulerer man Jeronimus positivt siger han, at vil man vide noget om Jesus – eller rettere kende ham – så går vejen bl.a. gennem det at kende Bibelen. Det gør den, fordi Bibelen på den ene side handler om ham, fortæller hvem han er, hvad han gjorde og sagde - den gang. Men også fordi han, Kristus, taler gennem Bibelen til mig, taler om mig og mit liv – i dag.

Du bli’r, hvad du spiser – og gør, hvad du læser

En gang var Jesus i samtale med en lovkyndig. Samtalen handlede om (1) evigt liv engang, (2) hvordan leve livet nu i forhold til min næste og (3) hvordan læse Bibelen. Samtalen munder ud i, at Jesus fortæller lignelsen om den barmhjertige samaritaner. Samtalen mellem Jesus og den lovkyndige viser den sammenhæng der er mellem evigt liv, livet her og nu og så bibellæsning. Dermed har den understreget endnu en god grund til at læse Bibelen: At vi læser Bibelen og måden vi gør det på, påvirker vore handlinger og former vores etik. Bibelens tekster og beretninger danner og gir inspiration til vores handlinger og holdninger. Der er en sammenhæng mellem det at høre – eller læse - Guds ord og så gøre derefter. Man kan ikke ”gøre derefter” uden først at have læst/hørt. Men man har heller ikke hørt/læst Guds ord, uden at det påvirker det man gør.

Bibelen skaber tro

Man kan ikke blive frelst af at læse Bibelen. Tro er ikke noget en kristen præstere, men noget vi får – af Gud – gennem Helligånden. Men kristentro er også tro på noget, på nogen eller på én. Derfor er troen også noget som vokser og tager form af det, som vi omgiver os med. Kristentro har et indhold. Det er dette indhold, Bibelen fortæller om og gør kendt for os, når vi læser den.

Det betyder ikke, at Bibelen er en bog, der fortæller verdenshistorie eller en bestemt tids historie. Den fortæller heller ikke naturhistorie – først og fremmest. Johannes, forfatteren til det 4. evangelium, er måske den, der tydeligst siger, hvad han som forfatter vil med den del af Bibelen, han har skrevet: ”Dette er skrevet, for at I skal tro, at Jesus er Kristus, Guds søn, og for at I, når I tror, skal have liv i hans navn.” (Joh. 20,31). Bibelen fortæller nemlig frelseshistorie, Guds frelses historie, og den historie – som man kan læse om i alle dens 66 bøger – er fortalt, for at vi, når vi læser den, skal få frelse, eller evigt liv, som Johannes siger. Derfor skrev Johannes. Derfor skal vi læse, hvad han og de andre forfattere skrev.

Skrevet af:
Bodil Skjøtt

Lagt på nettet 28.07.2003