29.01.2019 10:20 Age: 111 days
Anette Maria Ingemansen

Skrevet af:
Anette Maria Ingemansen

Mit liv blev forandret

En god ven og hans familie fik stor betydning for Niels Jørgen Foghs vej til kristendommen


Foto: Anette Ingemansen

"Fra den ene dag til den anden holdt jeg op med at drikke. Jeg holdt også op med at gå til fester, det sagde mig ingenting," fortæller Niels Jørn Fogh, der som ung på Vesthimmerlands Gymnasium i Aars, fik han en god ven, der var kristen.

"Jeg snakkede en del tro med ham, og jeg elskede at komme i hans hjem, hvor jeg følte mig enormt velkommen. Det gjorde noget ved mig, når jeg hørte min vens far holde andagt, og når han bad for mig og min familie," forklarer Niels Jørn.

Vennen inviterede ham med til møde i den kristne studenterforening Kristeligt Forbund for Studerende på gymnasiet, og ikke lang tid efter tog Niels Jørn sammen med de andre på en kristen lejr. Han trivedes i fællesskabet på lejren.

"Det var meget anderledes end at være til fest på gymnasiet. Der var masser af glæde, selv om der ikke var noget alkohol. Jeg gik med til de forkyndende møder og seminarer uden at forstå ret meget af det, der blev sagt, men jeg beundrede de kristne, for de kendte deres bibel og tog deres tro seriøst," fortæller han.

Den sidste aften på lejren forandrede Niels Jørns liv.

"Forkynderen talte over bibelteksten om forklarelsen på bjerget. Han malede indholdet af sætningen 'de kunne kun se Jesus alene' for vores øjne. Jeg sad på stolen og lyttede. Pludselig uden at jeg kan forklare det, blev jeg overbevist om, at Jesus findes, og at han elsker mig. Jeg kom til tro på den stol," fortæller Niels Jørn, der i dag er sognepræst i Lindehøj Kirke i Herlev.


Anette Maria Ingemansen

Skrevet af:
Anette Maria Ingemansen

Lagt på nettet 29.01.2019

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

No tags in list

Læs også