Hvorfor stoppede Gud ikke Eva og Adam?
Svar:
Hvorfor forhindrede Gud ikke, at Eva og Adam spiste af træet til kundskab om godt og ondt? Sådan forstår jeg dit spørgsmål. Og jeg forstår også godt, at du stiller det. Gud kunne jo let have forhindret, at de spiste af træet. Men i Paradiset er der ingen, der tvinger nogen til noget. Heller ikke Gud. At Eva og Adam faldt for slangens fristelse, var deres eget frie valg. Gud kunne altså kun forhindre det ved tvang. Det gjorde Han ikke. Guds kærlighed er den stærkeste magt i hele universet. Men Gud tvinger ikke noget menneske til at elske sig. For kærlighed kan aldrig tvinges frem.
Det var Guds mening, at menneskene skulle følge Hans bud af egen fri vilje. Det mislykkedes da Eva og Adam valgte at lære det onde at kende. Gud tvang Adam og Eva ud af paradiset, og Gud indsatte døden, for ellers ville det onde aldrig høre op.
Lige siden har Gud arbejdet på en frelsesplan. Den blev til virkelighed, da Jesus kom. Nu kan vi mennesker vende tilbage til Paradiset. For Jesus har sonet alle vore synder, så Gud nu indbyder os til sit Rige. Og enhver, der tager imod Guds tilgivelse, får evigt liv.
Jeg har tidligere lavet et svar, der også uddyber betydningen af det, der skete i Edens Have, da Eva og Adam spiste af træet. Det kan måske også hjælpe dig til en forståelse.
Følte Gud mennesket som en trussel?
Lagt på nettet 14.12.2005
Samtalerum
I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym. Hold øje med den grønne bjælke i bunden af siden med en taleboble, der har teksten: "Ønsker du en snak? Vi sidder klar lige nu"
Læs også
- Hvorfor er der to skabelsesberetninger?
- Hvorfor skabte Gud det forbudte træ?
- Ønsker Gud i GT kun at frelse Israel?
- Hvad er livets mening?
- Var Gud uretfærdig overfor Farao?
- Hvorfor er Israel Guds folk?
- Er Gud ikke dobbeltmoralsk?
- Fik Adam og Eva flere børn?
- Hvad sker der, hvis kærligheden forsvinder?
- Hvorfor tillod Gud Davids massakrer?