Har vi pligt til at få børn?

Svar:

Du rører ved nogle spørgsmål om børn og ægteskab, som vi tror mange går og tumler med. F.eks. om ægtefolk helt bevidst kan fravælge børn i deres liv. Det er altid godt at spørge både Gud og nogle fortrolige venner. Med dit spørgsmål viser du også et oprigtig ønske om at tilrettelægge dit liv i overensstemmelse med Guds vilje og tanker.

Skabte til at få børn

Helt grundlæggende kan vi mærke på vores krop og væsen, at vi er skabte, så vi er i stand til at få børn, som mand og kvinde. Sådan har man også altid forstået beretningen om Adam og Eva i paradiset, hvor Gud jo netop velsigner dem i deres samliv, og giver dem den opgave at blive frugtbare og mangfoldige.

Altså er vores legemer et tegn på Guds kald til at blive forældre. Hvor mange børn, må vi lade være op til en vurdering af egne muligheder. Nogle ægtepar, som ikke har kunnet få børn selv, har så efterhånden erkendt, at Gud måske har kaldet dem til at adoptere børn og give disse et hjem. Det kan også være, at de finder frem til, at deres hjem på en helt anden måde kan være en tjeneste for Gud.

Gode eller dårlige grunde til at fravælge egne børn

Vi forstår dit spørgsmål sådan, at du ønsker at vide, om det er forsvarligt at lade være at forsøge at få egne børn? - eller om det vil være at handle imod Guds vilje? I mange livsspørgsmål må vi selv vurdere, om vores valg modarbejder Guds vilje med vort liv. Når du overvejer at fravælge børn, så har du helt sikkert nogle grunde til det. Du nævner ikke nogen grund, så vi må prøve at gætte lidt.

Der kan være den grund, at du er angst og usikker. Du har måske nogle dårlige erfaringer, skræmmende oplevelser eller forestillinger, der bare gør det meget vanskeligt for dig, at se dig selv i forældrerollen. Det er nogle følelser, du skal tage alvorligt og få snakket med nogen om. Det kan hæmme dig på mange andre måder i livet og hindre en sund livsudfoldelse. Så umiddelbart vil vi foreslå dig, at du prøver at bearbejde den angst frem for at lade den hæmme dig.

Man kunne også tænke sig, at én af jer er bærer af en arvelig sygdom. Hvis sygdommen er så alvorlig, at den er svær at leve med, er det tilrådeligt helt at undlade at forsøge at blive gravid. Derimod vil det være uansvarligt at blive gravid for så at undersøge fosteret for sygdommen, med den hensigt at tage livet af det, hvis det er sygt. Det er ellers samfundsmæssigt helt legalt at få abort på den baggrund.

Man kunne også tænke sig, at dit helbred ikke kan klare en graviditet. Også her kan man sige at adoption kunne være jeres kald.

Eller: Kan det tænkes, at to ellers normalt udrustede ægtefolk lever under så underlige (læs: grusomme) forhold, at de ikke tør sætte børn i verden? Ja det kan være svært for mig at sætte mig ind i, men det kan jo være en grund til, at man ikke ønsker at sætte børn i verden.

Men at vælge børn fra pga. karriere, udseende eller andre, ikke tvingende grunde, mener vi ikke holder en hårsbredde. Er det ikke snarere camoufleret egoisme eller magelighed?

At få børn er en måde at tjene Gud

Du skriver: " Nogle mener der ligger et kald eller en forpligtigelse til at få sine egne børn, i så fald hvilke vers i bibelen underbygger det?"

Skal man henvise til den bibelske vejledning vil vi bede dig kigge i skabelsens beretning igen. Læg mærke til Eva´s stolthed da hun, som jo er dannet af manden, føder en dreng: "Jeg har skabt en mand ved Herrens hjælp." (1. Mosebog kapitel 4 vers 1). Hun er klar over, at hun ved sin barnefødsel deltager i Guds fortsatte skabelse og opretholdelse af verden. På samme måde kan vi læse i Salme 139 i det gamle testamente. En pragtfuld salme, som blandt meget andet fortæller, at det er Gud, der skaber og danner fosteret i moders liv.

Eller man kan læse om den almene holdning til børnefødsel i apostlenes breve i den første kristne menighed. Første Timotheusbrev kapt. 5 vers 10 og Paulus´ brev til Titus kapitel 2 vers 4. At føde børn er en ærefuld livsform og omtales med respekt..

Det positive syn på børn er jo i høj grad noget, Jesus lærte disciplene. Han brugte ofte børn som trosforbilleder! Vi læser ved dåben i Folkekirken en beretning, hvor Jesus netop trækker børnene frem som et forbillede. (Markus Evangeliet kapitel 10 fra vers 13 og de følgende vers.)

Ja selv i den smertefulde beretning om manden Job kan vi se, at Gud ønsker, at et nyt menneske skabes. Job ønsker, i sin fortvivlede sygdomsperiode, at han var død i moders liv, (Jobs Bog kapitel 10 vers 18 og de følgende vers.) Men vi hører ikke, at Gud giver ham ret! Selv et så forpint liv kan i Guds Rige have mening og eksistensberettigelse.

Så hvis vi skal give dig svar på det spørgsmål, du også stiller: "Skal man i følge bibelen have børn, hvis man bliver gift." - vil vi svare, at man må være åben for, at det er Guds kald til ægtefolk, samtidig med at vi må erkende, at der kan være grunde til, at ægtefolk ikke får dette kald.

At fravælge egne børn for at adoptere andres

Så kommer vi endelig til din vinkel på hele sagen. "Ville det være ubibelsk udelukkende at adoptere børn, hvis man kan få biologiske børn."

Vi kan ikke henvise dig til et specielt skriftsted, men sådan er det jo ofte i livsspørgsmål, hvor nutiden byder på mange kringlede valg! Men du kan ud fra det, vi ovenfor har skrevet se, at så vidt vi forstår, skal man have en speciel god og tvingende grund til at fravælge børn i et ægteskab.

Et veljusteret livs-kompas

Hvordan kan man kende Guds kald? Risikoen i dag er, at vi kan og skal foretage så mange valg, at man kan blive træt og forvirret, og ende med at selv-iscenesætte sit liv på en skæv og ulykkelig måde. Vi skal vælge, om vi vil have børn eller ej, om vi skal have foretaget fosteranalyse eller ej, om vi skal sætte dem i vuggestue eller ej, om vi skal have halvtidsjob eller ej, om vi skal have hus eller lejlighed osv osv. Det er nemt at miste en sund og Gudvillet livsholdning. Men en rettesnor kan være, at stole l på de helt grundlæggende egenskaber ved det at være skabt som mand og kvinde og være knyttet sammen i ægteskab. Guds kald knytter sig ofte til vores egenskaber. Læg mærke til, at den fornemmelse stemmer ganske godt overens med den bibelske historie.

Kald og udrustning

Når Gud giver børn, får man også samtidig et forældrekald. Det kald rummer en glæde, meningsfylde og lykke så stor, at det kan være svært at forestille sig på forhånd. Men samtidig vil netop det kald også være forbundet med stor smerte (se f.eks. Maria ved Jesu kors) og ofte vil man føle sig afmægtig og opdage, at man ikke slår til i det kald.

Gud vil udruste til at være forældre (se f.eks. Første Petersbrev kapitel 5 vers 10 hvor det handler om et andet af Guds kald). Dag for dag vil Han bære med på den byrde, det kan være og dele den glæde det ofte er at være forældre.

Vi vil ønske dig frimodighed til at være villig til at gå ind i forældrekaldet - og du skal se, at Gud derigennem vil give dig megen glæde og velsignelse.

Lagt på nettet 28.09.2005