02.09.2000 12:00 Alder: 19 yrs
Kategori: Seksualitet, Menneskelivet
Anna-Kathrine Thunbo Pedersen

Skrevet af:
Anna-Kathrine Thunbo Pedersen

Hvordan være kærester?

Hvor gammel "bør" man være inden man får en kæreste?? Hvad kan man tillade sig når man er kærester?? Hvor længe "bør" man have kendt en person inden man begynder at komme sammen???

Svar:

Jeg synes egentlig, det er svært at svare på, hvor gammel man bør være inden man får en kæreste. På den ene side ved jeg, at når man er blevet forelsket for første gang, er der intet i verden man ønsker sig mere end at få den til kæreste, som man nu er blevet forelsket i. Man kan gå rundt og være helt syg af forelskelse. Og hvis han så siger ?ja?, så ville man ønske at tiden ville stå stille, for alting er bare så vidunderligt. På den anden side er der langt fra man er tretten, fjorten eller femten og indtil man er nået en alder, hvor man også kunne tænke sig at blive gift med sin kæreste. Så måske kunne det også være en god idé at vente lidt. Evnen til at forelske sig forsvinder jo ikke fordi man tager den lidt med ro og ser tiden an. Altså: jeg ved faktisk ikke rigtig hvad jeg skal svare på dit første spørgsmål.

Men dit andet spørgsmål: Hvad kan man tillade sig , når man er kærester? - det har jeg et par idéer til. Jeg vil nævne nogle ting, som jeg synes er gode spilleregler for kærester:

1. Tag hinanden alvorligt! I hav et forhold til hinanden, som er bygget på stærke og varme følelser. Leg ikke med de følelser, men tag dem alvorligt. Brug tid på at udvikle jeres venskab, sæt pris på hinanden og respekter hinanden.

2. Et kæresteforhold, som er indledt i de tidligste teenageår har lettere ved at gå over, end et forhold, der indledes sent i ungdomsårene. Det skyldes, at vi i den udvikling, vi gennemgår fra børn til voksne, for det meste først i ungdomsårene har den modenhed, der skal til for at indgå i et livslangt forhold. Der findes selvfølgelig undtagelser, og det kan da også være yderst irriterende at være sammen med voksne, der siger: ja, ja, lad os nu se om det holder? - for når vi er kærester er det jo et eller andet sted det, vi ønsker - at det skal holde evigt. Men fordi vi i teenageårene gennemgår en hel utrolig udvikling, kan der ske det at vi føler vi vokser fra hinanden, og at vi pludselig ikke har så meget tilfælles som før. Derfor er det en god spilleregel at være kærester på en sådan måde, at man har respekteret hinandens grænser og ikke er gået for langt, hverken følelsesmæssigt eller seksuelt, så man også kan bryde forholdet igen uden at have udleveret for meget af sig selv til den anden.

3. Verden er mere end din kæreste. Det er naturligt, når man begynder at komme sammen, at man har lyst til at isolere sig fra alt og alle og bare være sammen. Men det er en dårlig idé i det lange løb. Jeres forhold har brug for begge dele: alene-tid for jer to, hvor I kan uddybe jeres venskab og kærlighed i ro og fred - og fællesskabstid, hvor I er sammen med andre, både som par og hver for sig.

4. Tænk over hvordan I er sammen. Hvis det eneste I foretager jer er at se fjernsyn eller kysse og kramme, når I er sammen, så er der ikke plads til så stor udvikling og efterhånden vil I komme til at kede jer. Find nogle fælles interesser at gå op i, eller endnu bedre: lad jer udfordre af hinandens interesser. Det kan godt være at fisketure ikke siger dig noget som helst - men du kunne jo prøve at tage med for din kærestes skyld. I kunne også læse en bog sammen eller tage på udflugter, besøge venner, invitere gæster, lave mad, dyrke sport - find selv på mere.

5. Lad der være en naturlig udvikling i jeres kærtegn. Lad være med at gå for hurtigt frem. En god regel er at jeres samtale om hvordan I kan lide at blive kærtegnet og hvad I ikke bryder jer om skal være lige så udviklet som selve kærtegnene. Det er alt, alt for let at komme til at overskride hinandens og egne grænser og gå for langt. Hvis I kan tale med hinanden om jeres grænser, er I nået et langt stykke vej i fortrolighed og I vil have lettere ved at kontrollere jeres iver og lyst, så I ikke går for langt. Hvis I derimod ikke kan tale sammen om det, er risikoen for at misforstå hinandens hensigter større og dermed også risikoen for at såre hinanden.

For eksempel er det at lade være med at gå i seng med hinanden mens man er kærester både et udtryk for at man vil gøre som Gud opfordrer os til, men også et udtryk for dyb respekt for hinanden. For kærester tilhører ikke hinanden. Derfor giver de heller ikke hinanden alt.

Så spørger du: Hvor længe bør man have kendt en person før man begynder at komme sammen? Hm? her ved jeg heller ikke rigtigt hvad jeg skal svare. Jeg kan godt forstå du tænker over det, for det er jo ikke sådan noget, man bare lige gør. Man tænker over det i lang tid, overvejer frem og tilbage. Og så på et tidspunkt tager man sig sammen og går med bankende hjerte hen og fortæller den anden om sine følelser. Og så er der er faktisk næsten ikke andet for, end at I snakker sammen om det. Man kan jo godt erklære hinanden sin kærlighed uden at begynde et forhold med det samme. Man kan aftale at man vil se tiden lidt an og mærke om følelserne bliver ved med at være der. Man kan også aftale at man ikke vil fortælle andre om det lige med det samme. At blive gode til at snakke sammen - også om sine følelser - er aldrig en dårlig begyndelse på et forhold. Rigtig god kærestetid!


Anna-Kathrine Thunbo Pedersen

Skrevet af:
Anna-Kathrine Thunbo Pedersen

Lagt på nettet 02.09.2000

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også