Kategori: Evigheden
Hvad og hvornår er tusindårsriget?
Svar:
Baggrunden for at tale om et tusindårsrige er Johannes' Åbenbaring kapitel 20 vers 2-7, hvor udtrykket "(de) tusinde år" forekommer seks gange. Udtrykket tusindårsrige forekommer derimod ikke. Der er stor uenighed om, hvordan man skal forstå dette udtryk, når det gælder det kronologiske spørgsmål. Et typisk luthersk (og klassisk-reformert) synspunkt er, at de tusinde år er en periode, der begyndte med Kristi sejr over Satan ved Jesu død og opstandelse (jf. Lukasevangeliet 10,18) og varer indtil Jesu genkomst og verdensdommen, som ikke kan adskilles ifølge Det nye Testamente (NT). Den 'opstandelse', som Johannes' Åbenbaring kapitel 20,4-6 taler om, bliver da forstået som en genfødsel eller som noget, der finder sted umiddelbart efter døden.
En typisk "evangelikal" tolkning er, at de tusinde år er et tusinde faktiske år (eller i al fald meget lang tid), der indledes med Kristi komme (Johannes' Åbenbaring 19,11ff) og afsluttes med verdensdommen. Samtidigt er det vigtigt for tilhængere af denne tolkning af fastholde en gammeltestamentlig og realistisk forståelse af de sidste tider. Det betyder, at man holder fast ved, at der faktisk kommer en ny jord, hvor vi skal bo. Opstandelsen i kapitel 20,4-6 er de troendes opstandelse, som da finder sted tusind år før de vantros opstandelse og verdensdommen. Udtrykket 'kom til live' har da grundlæggende samme betydning i v. 4 og 5.
For det typiske lutherske syn taler NT's klare vidnesbyrd om, at Jesu genkomst og dommen ikke kan adskilles. For den "evangelikale" tolkning taler sammenhængen i Johannes' Åbenbaring 19-21 samt udtrykket 'kom til live'. Begge syn lider imidlertid også af alvorlige svagheder. Den første tolkning må vride udtrykket "kom til live" i v. 4 og 5 og hævde, at det første er en åndelig genfødelse, mens det sidste tolkes om den legemlige opstandelse. Det er sprogligt uholdbart. Den anden fortolkning lider af den svaghed, at såvel resten af NT (f.eks. Matthæusevangeliet 25,31-46) og Johannes' Åbenbaring selv (se f.eks. Åb 11,15-18) ser verdensdommen som en begivenhed, der følger direkte af og efter Jesu genkomst.
Det er derfor bedre at forkaste de aspekter, som ikke kan opretholdes i lyset af de svagheder, der er nævnt i det foregående. Det kan ske ved at fastholde de aspekter, der både kan og bør lægges til grund, men i en ny kombination. Der må altså siges følgende om 'de tusinde år':
- Der er faktisk tale om en periode, der finder sted efter og som følge af Jesu genkomst, sådan som også rækkefølgen i Johannes' Åbenbaring 19-20 angiver.
- Perioden er af stærk begrænset længde, idet Jesu genkomst og verdensdommen ikke alene er tæt forbundne, men dommen er et resultat af at møde Jesus i vantro, når han kommer igen.
Jeg konkluderer derfor, at 'de tusinde år' er et symbolsk udtryk for den periode, hvor de troendes opstandelse foregår, sådan som det faktisk siges i 20,4-6. Opstandelsen finder sted i umiddelbar forbindelse med Jesu genkomst på selve dommedag. 'De tusinde år' kan derfor maksimalt vare en dag. "De tusinde år" kan følgelig ikke tolkes som en nutidig periode.
Lagt på nettet 19.12.2001
